Entreprenør vs. forsker - Er denne by for lille til os begge?

Muligvis ikke ligefrem et Texas shootout, men dog et Mexican stare down. Sådan kan feltet mellem akademisk forsker og entreprenør til tider føles som. Få føler, at det er muligt at indtage begge roller. Heldigvis er dette dog ikke noget no man's land, og jeg mener personligt ikke, at det er nødvendigt at vælge side.

Er det svært både at være forsker og entreprenør på samme tid? Det er klart, at des flere projekter, man er engageret i (uanset om dette er forskellige forskningsprojekter, opstartsprojekter eller en blanding), des mere tid kræver det. Og hvis man er med i alt for mange projekter, så kan det gå ud over kvaliteten af hvert enkelt projekt. Men udover den evige mangel på tid for både forskere og entreprenører, så mener jeg ikke, at felterne på nogen måde repræsenterer sherif vs. cowboy. Tværtimod! Jeg mener, at forskning og entreprenørskab blandet sammen kan have stærke synergistiske effekter. Dette kan være i form af, at forskningen kan blive bedre koblet til samfundsproblemer, eller at entreprenørskab får større faglig tyngde og at opstartsprojekter bliver mere robuste.

Jeg har dog personligt flere gange oplevet eksempler på, at folk fra den ene lejr ikke agter den anden lejr så højt som deres egen. Meget stereotypisk har jeg oplevet forskere direkte sige: "Ja, ja! Det er meget godt med dine startups og andre aktiviteter! Men hvor mange (high impact) publications har du lavet de sidste 5 år?", og entreprenører sige: "Det er fint med alle de publikationer, som ingen alligevel læser. Men hvordan kommer din forskning nogensinde til rent faktisk at hjælpe nogen i den virkelige verden." Der kan ligeledes være en tendens til, at entreprenører bliver set som opportunistiske og alt for fokuserede på penge, mens forskere kun dykker ned i deres forskning for deres egen personlige skyld. Heldigvis mener jeg, at det som oftest ikke forholder sig således.

Professor Morten Sommer (DTU) er et eksempel på en fremragende forsker, der har formået også at give sig i kast med entreprenørskab gennem stiftelsen af Biosyntia, Antibiotx og Microlytic.

Mit værste skrækeksempel på opportunisme og mangel på videnskabelighed inden for entreprenørskab oplevede jeg dog for ca. 2 år siden, hvor jeg var til Cleantech Open i Californien, der er en slags uofficielle verdensmesterskaber inden for miljøgavnlige startupidéer. Her mødte jeg en person (som jeg er glad for ikke kom fra et dansk universitet), som havde følgende idé, og som ovenikøbet var kommet med til Cleantech Open:

Verdens værste "miljøforbedrende" idé:

Der findes intelligente vejbump, som kan absorbere en del af stødet fra en bil og omdanne dette til elektricitet. Hvis nu man lavede en hel masse virkelig, virkelig små vejbump på motorveje - så små, at man næsten ikke ville bemærke dem - så kunne man lade biler betale "motorvejsafgift" ved at generere strøm, når de kørte over alle de små bump, i stedet for at betale med penge.*

Jeg forsøgte at snakke med personen og spurgte ind til, hvordan dette på nogen måde kunne være "cleantech"/miljøgavnligt, for der er vist noget omkring en 2. sætning inden for termodynamikken, som siger, at man vist ikke rigtig kan omdanne en energiform (benzin) til en anden (el) uden at miste energi. Idéen var måske god rent businessmæssigt, fordi man godt kunne forestille sig, at folk hellere ville betale en skjult omkostning i form af øget benzinforbrug fremfor at betale med kontanter, men den ville kun lede til øget benzinforbrug. Til dette svarede han noget i stil med: "Nej, nej! For det ville være VIRKELIG små bump, som man næsten ikke ville bemærke. De ville slet ikke tage fart af bilen. Det vil være ligesom at køre på en bumlet vej". Sjældent er jeg blevet så fagligt forarget og sagde noget i stil med, at "han måtte være the missing link i evolutionen, og at jeg håbede, han skammede sig over at være med i en CLEANTECH konkurrence!" (ingeniører kan jo godt hidse sig op, når nogen angriber noget, de har virkeligt kært - såsom termodynamik).

Hvis vi havde været cowboys i en saloon, havde jeg nok skudt ham - dog ikke fordi "han vidste for meget". Dette er nok et af de eksempler, hvor en entreprenør kunne have brug for en forsker. Heldigvis vil jeg dog mene, at vi i Danmark generelt har en stærk forskningspræget startupkultur, hvor entreprenører ofte har en god videnskabelig forståelse og ofte benytter sig af råd og vejledning fra ledende forskere inden for det relevante felt. Det er dog sjældent, tingene går den anden vej: at forskere benytter sig af entreprenører. Dette er noget, jeg personligt håber på vil ske i højere grad i fremtiden. Dette kunne lede til, at flere forskeres arbejde får lettere ved at lave transitionen fra akademisk forskning til at blive brugt i samfundet, samtidig med at det kunne få bragt flere samfundsmæssige problemer i forskeres søgelys.

Professor Ole Thastrup (KU) er endnu en forsker, der på successfuld vis har engageret sig i enreprenørskab bl.a. gennem stiftelsen af BioImage og 2cureX.

Jeg håber derfor på, at det stærke fokus på innovation og entreprenørskab fra regeringens (og samfundets) side, i stedet for at øge spændingen i the Mexican stare down mellem forskning og entreprenørskab, vil være med til at bringe disse felter i større forenelighed. Dette vil være til glæde for samfundet, og personligt tror jeg, at det også vil være til glæde for den enkelte forsker/entreprenør.

Hvad kan en forsker lære af en entreprenør?

• At blive bedre til rent faktisk at finde reelle problemstillinger i samfundet eller inden for en teknologi/videnskab

• At blive bedre til at kommunikere i lægmandssprog

• At blive bedre til at præsentere sin forskning, så den bliver nærværende og relevant for folk uden for forskningsfeltet

• At blive bedre til at kigge holistisk på problemer/teknologier

• At blive bedre til at koble teknologi til samfundet

• At blive bedre til at interagere med personer fra andre felter (i hvilken sammenhæng gode, nye idéer ofte opstår)

Hvad kan en entreprenør lære af en forsker?

• At vedvarende løsninger ofte kræver dyb forståelse af en teknisk/faglig problemstilling

• At blive bedre til at have tålmodighed og at være opmærksom på (vigtige) detaljer

• At blive bedre til at undersøge prior art (hvilke løsninger på problemer, der har været anvendt tidligere)

• At blive bedre til at underkaste problemer en stringent videnskabelig analyse i stedet for at lytte til personlige forudindtagelser

• At blive bedre til at benytte sig af mulighederne i den akademiske verden i form af hjælp, rådgivning, og samarbejde