Du spilder sikkert din tid
Da jeg startede i gymnasiet, havde vi timer med fokus på studieteknikker for at lære at blive dygtige og effektive læsere inden for stort set alle fag. Vi blev eksempelvis undervist i, hvordan man bruger overstregning i tekster til at gøre læsningen mere aktiv og derved lære mere undervejs i læseprocessen.
Siden fulgte der i de efterfølgende år i gymnasiet og siden på universitetet en hel del læsning i lærebøger, i noter og i artikler, og introduktionen til forskellige studieteknikker var i lyset af de mange timer med læsning af tusindvis af sider ganske relevant. Men lærte vi de rette studieteknikker?
Forskning viser, at overstregning - som jeg selv har brugt en del, og som du sikkert også anvender flittigt - ikke er nogen specielt effektiv måde at læse tekster aktivt på. Jeg er skeptisk over for generelle konklusioner på dette område, idet effektiviteten af forskellige studieteknikker varierer fra person til person, men jeg kan godt genkende lidt af kritikken af metoden; den efterlader et indtryk af, at en tekst er gennembehandlet, fordi resultatet af læsningen er tydelig med de farvede overstregninger, uden at effekten nødvendigvis er større end ved læsning uden overstregning. Så måske spilder du ligesom jeg tiden med ineffektiv "aktivlæsning", når du læser bøger og tekster.
Jeg har aldrig selv brugt overstregning i lærebøger specielt meget, men når jeg læser artikler - tidligere de printede versioner og nu i Goodreader på min iPad - overstreger jeg flittigt. Tidligere, med de printede versioner, skrev jeg også notater i margenen, men det har jeg desværre ikke fundet en optimal måde at gøre på iPad'en endnu. I begge tilfælde tjener overstregning og notater til nemmere at kunne overskue en tekst, når jeg senere returnerer til den, og i mindre grad til at forbedre min korttidshukommelse af indholdet i teksten. Så på den måde er overstregning ikke alene spild af tid og kræfter for mig.
Til gengæld kan jeg godt sommetider føle, at jeg overstreger, mens jeg læser, for at gøre et eller andet udover at læse, og jeg har ikke undersøgt nærmere, i hvor høj grad jeg rent faktisk bruger overstregningerne. Tidligere skrev jeg også små resuméer af artikler, når jeg havde læst dem, men jeg indså, at det var spild af tid, idet jeg aldrig brugte disse til noget; så det er nu droppet.
Som alternativ til overstregning foreslår nogen at håndskrive noter i en notesbog, mens man læser. I forhold til overstregning er det en anderledes aktiv måde at forholde sig til teksten på, idet man selv aktivt skal skrive sammenhængende tekst, som relaterer sig til det læste. Til gengæld virker det, i min kontekst, også en smule omstændeligt at have et separat dokument, hvor tanker og idéer fra f.eks. en artikel er nedskrevet; det giver mere mening for mig at have det hele samlet på ét sted.
Et alternativ, hvis man altså læser på en tablet, er at tilføje en blank side bagerst i dokumentet og skrive noter deri - med links/bogmærker direkte til de relevante steder i teksten. Det giver mere plads til at skrive, end hvis man laver noter i margenen, men omvendt er noterne fjernet fra konteksten ved at være placeret separat. Jeg vil dog overveje, om dette kunne være en bedre løsning end overstregning fremadrettet, idet man med sådanne noter mere aktivt forholder sig til teksten.
Et andet aspekt, hvis man skriver noter under læsning, er, hvorvidt man håndskriver (to write) eller maskin/computerskriver (to type) noterne. Det hævdes, at håndskrevne noter er bedre for hukommelsen af det læste end maskrivnskrevne, men der er vist ingen videnskabelig evidens for denne påstand. De fleste af os skriver formentlig ganske automatisk, hvad enten det er hånd- eller maskinskrivning, men måske lægger man lidt mere koncentreret tankevirksomhed bag, når man håndskriver, hvilket kunne tale for håndskrevne noter under læsning.
Hvilke teknikker anvender I til effektivt at læse tekster? Og har I ændret dem i årernes løb eller holdt fast i dem, I lærte tidligt i læselivet?
