DTU Indefra bloggen går på barsel
For et par måneder siden læste jeg, at Grønlandsbloggen går på barsel, og tillykke til min medblogger Aviaja og hendes familie med disse glædelige omstændigheder!
Undertegnede har ikke menneskeligt afkom på trapperne, men til gengæld barsler jeg på den videnskabelige front: Jeg er gået i gang med at skrive min ph.d.-afhandling. Denne skal til efteråret afleveres og til december forsvares, og nu er derfor tiden til at komme i gang med skrivningen.
På den ene side glæder jeg mig til at give min forskning og tre års arbejde den rigtige form og afslutning i afhandlingen. På den anden side frygter jeg denne udfordring, der i Tour de France-terminologi virker som at skulle bestige Alpe d'Huez.
Så hvordan kommer man i gang med afhandlingen?
("Piled Higher and Deeper" by Jorge Cham, www.phdcomics.com)
Hvad er det nu, jeg har lavet de sidste tre år?
For flere måneder siden lavede jeg det første overblik af mit projekt, herunder specielt hvordan emner, metoder, strukturer og publikationer hænger sammen. Hvilket de bogstaveligt talt gør på kryds og tværs.
Overview v1.0 of my #PhD project before starting to write the #PhDThesis. @MindMup @DTUtweet #DTUFotonik #Photonics pic.twitter.com/dGNTjqHFYR
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 29. april 2015
Dette overblik udviklede jeg en smule tidligere i denne uge, før jeg tidligere i dag diskuterede afhandlingen med mine vejledere.
Overview v2.0 of my #PhD project before starting to write the #PhDThesis. @MindMup @DTUtweet #DTUFotonik #Photonics pic.twitter.com/ctzilMfgLa
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 15. juli 2015
Jeg synes personligt, at mindmaps som dem vist i tweets ovenfor er brugbare til at få et overblik over noget stort og omfangsrigt som f.eks. et ph.d.-projekt. De hjælper til at se sammenhænge, som forhåbentlig siden er med til at sikre den røde tråd i afhandlingen, ligesom at emner, metoder og strukturer kan grupperes på meningsfyldt vis.
De første tråd op ad Alpe d'Huez: Indholdsfortegnelsen
Men et mindmap gør det naturligvis - når det nu handler om, at der skal tanker og resultater på papir - ikke ud for en præliminær indholdsfortegnelse. Så en sådan har jeg også udarbejdet.
And my #PhD supervisors were like: "Don't you have a normal table of contents? This is too fancy for us". #OldSchool https://t.co/F8A1WfzyAh
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 15. juli 2015
Table of contents v1.0 for my #PhDThesis. Now I "just" need to write it all. #PhD #Research #Nanophotonics #DTU pic.twitter.com/yPrgbI66u6
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 15. juli 2015
På sin vis var det overraskende nemt at lave et relativt detaljeret udkast til min ph.d.-afhandling: Et par timers tanker om kapitelstrukturering, -overskrifter og -indhold, hvor mindmaps var særdeles brugbare. Og det føles allerede, som om jeg er godt i gang med afhandlingen, selvom jeg endnu ikke har gjort andet end, ja, at skitsere hvilke kapitler jeg har tænkt mig at skrive.
Hvor tager man fat? Med det "nemme" selvfølgelig
Næste spørgsmål, som melder sig, er så: Hvor begynder man? Der er mange kapitler, man kunne starte med, og nogle er givetvis nemmere at gå til end andre.
En god idé er det med statsgaranti at starte med noget "nemt" - altså ikke nødvendigvis videnskabeligt "nemt", men skrivemæssigt "nemt".
Hvis der f.eks. i et specifikt kapitel er mange løse ender eller uafklarede spørgsmål, er det svært at gå til som det første - fordi man har behov for skrivemæssigt momentum for at få lukket disse ender eller spørgsmål på tilfredsstillende vis.
Omvendt er der sikkert kapitler, som er pænt afsluttede og færdiggjorte, ideelt med resultater som allerede er publiceret, og som er nemmere at starte med - for at opbygge føromtalte momentum for skrivningen.
#PhD supervisor tip before starting to write #PhDThesis: "Start with the easy parts that are finished and nicely wrapped up (: published)".
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 15. juli 2015
Hvilket format? Keep it simple - til at starte med...
Min afhandling skal skrives i LaTeX, og der er heri mange muligheder for indstillinger, dokumentopsætninger, layouts mv.
For, ligeledes på denne front, at undgå at starte med at hænge for meget i dyndet benytter jeg i første omgang den skabelon, jeg skrev min M.Sc.-afhandling i. Senere, når jeg har fyldt mere kød på skelettet, retter jeg den givetvis til, så den får ikke bare det indhold, men også den form, som tre års forskning fortjener.
Videnskabelig barsel og klapsalver
Jeg har udskudt det meste af dette års sommerferie - selvom det jo er en rigtig god idé at holde sin sommerferie - for at gøre mit arbejde og min afhandling færdig. Jeg håber dog, på trods af denne videnskabelige barsel, at finde tid og inspiration til at opdatere jer undervejs.
Og modtager i øvrigt med kyshånd klapsalver og kolde vandflasker på vej op ad bjerget.
