"Det provokerede mig så meget, at jeg på mit første lederkursus fik at vide, at jeg som leder skal hoppe over, hvor gærdet er lavest. Men efter en række år som leder giver det mening." Sådan sagde Mette Sonnenborg fra Ingeniørens lederpanel forleden dag. For en dygtig leder skal ikke have fingrene for dybt begravet i bolledejen, lød hendes konklusion.
Det er det dilemma, som mange fagligt blændende ingeniører bliver stillet for, hvis de hopper over i lederrollen - og ikke længere skal være den bedste rent fagligt. De skal lære at afklæde sig fagligheden, detaljerne og påtage sig lederskabets kåbe.
Men er dovenskab virkelig en egenskab, som dygtige ledere bør besidde? Skal lederne nu ud over at promovere sig på karisma, situationsbestemt kommunikation, engagement, selvindsigt, ærlighed og en masse andre positive egenskaber så også lige flage med det ikke helt så flatterende - dovenskab?
Nogle ledere har tendens til at gå i løsningsmode og fordybe sig i tekniske detaljer. Det ville helt klart give lidt arbejdsro til mange, hvis deres chef ikke korporligt skubber dem til side og siger: "Flyt dig og lad mig nu bare lave det selv, for jeg er nok den bedste!" Men risikerer man så at få en så doven leder, at man også skal lave hendes arbejde?
Hvis chefen holder sig til de store linjer - ved at være lidt doven - så får medarbejderen fred til at gøre det, de er dygtige til. Så selv om dovenskab ikke umiddelbart lyder som et plusord for en leder, så er det det altså. For lederen er jo dum, hvis hun ikke finder den smarteste vej over gærdet. Den smarte - og dovne - leder finder selvfølgelig den korteste vej til målet. Altså, dér hvor gærdet er lavest.
Mette Sonnenborg mente faktisk også, at hun er en dygtigere projektleder på det nuværende projekt, hvor hun ikke ved noget om selve fagligheden i projektet. For så kan hun fordybe sig i det at være projektleder - og ikke føle sig fristet til at spille klog på medarbejdernes bekostning og synke dybt ned i den nørdede faglighed.
Ved at glide på dovenskabens surfbræt og rent faktisk gøre det hun er ansat til, nemlig at være leder, bliver hun også en bedre leder.
Der er nok mange, der misunder projektlederens medarbejdere. Tænk at have en chef, der er så doven, at hun stoler på det, jeg kan - og ikke bruger krudt på at spille klog på det, jeg er den bedste til. Måske skulle vi sende en hel del ledere på kursus i dovenskab. Hvis de ellers gider!
