Din Facebook-profil kan have kostet dig et job

En enkelt lille tilføjelse:

Husk også at lave en rigtig brøler i et af dine første jobs, ellers er der ingen der vil kunne huske dig!

• Lidt i stil med: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

OK

For mig er det mest overraskende at det ikke er flere. Det ville være voldsomt hvis det var hver tiende ansøger, men at kun hver tiende rekruteringsvirksomhed har gjort det er for mig at se meget lavt i forhold til hvad folk ligger ud på diverse sites.

Havde spørgsmålet i stedet gået på om de havde fravalgt på baggrund af info fundet med google ville andelen formentlig have været meget højere!

Generelt, behøver man ikke at være bange for at gøre sig synlig på Internet. Alle der kan tænke, er at finde på Internet, på alverdens måder.

Problemet er, når man søger job på almindelig opfordret måde, "stil dig op i køen", at man ofte konkurrerer imod tusinder af andre ansøgere.

Dette betyder, at uanset hvor dygtig man er, at man næsten altid ramler imod andre der ligner at være mere målrettede til det oplyste job. "Ligner", pga. almen profil, som betyder at man sjældent får chancen for at bevise sig. Man får et høfligt brev fra en eller anden, "at desværre".

Det betyder, at hvis man virkelig vil have sig et godt job som man passer til, at man er nødt til at skaffe sig det igennem bekendtskaber, nogen som kender én, og kan sige god for én, give en chance, at blive introduceret til et møde. Ofte er det alt hvad en ny arbejdsgiver vil vide, at høre en anbefaling fra nogen som i forvejen er kendt og troværdig. Det er nemlig sådan, i praksis, at nye stillinger ofte haster med at få besat, når en beslutning om en ny stilling først er truffet.

Dermed, som umiddelbart er overraskende, har festaber største chancer, selv om de ser forfærdelige ud på billeder på Internet, fordi de typisk har mest "social intelligens", og altså kender mange. Det er kun et problem, til gengæld seriøst, hvis man udelukkende kender fordrukne nuller uden jobs. Man skal altså helst vælge sine venner med omtanke.

Jeg kan i øvrigt slet ikke anbefale almindelig jobsøgning mere, hvis man i forvejen har et job, fordi rigtig mange arbejdsgivere har ulovlige hemmelige aftaler med hinanden, og de findes i to versioner:

A: Vi ansætter aldrig hinandens ansatte. B: Vi lader en besked tilflyde, hvis nogen af jeres ansatte søger job hos os.

Altså: Alene ved at søge et job, risikerer man at kyle sin karriere i skraldespand. Og hvis, så sidder man i saksen, medmindre at man søger et job i udland. Hvis din karriere er gået i stå, da har du hermed måske forklaringen, at din chef ikke længere stoler på dig, og hvorfor du aldrig får resultat på dine ansøgninger.

Det er klart hamrende ulovligt, men de fleste selskaber nedskriver ikke disse aftaler, og slipper godt fra det.

Skab dig i stedet et netværk, og anstreng dig for at hjælpe alle i dit netværk, med hvad som helst, for sådant vil du blive husket for, du vil før eller siden få tak med renter. Det er også sådan, at hvis du gør karriere, så gør dine venner i netværket det typisk også, og måske får de et højere job på et tidligere tidspunkt end dig, og kan pludselig hive dig med op. Det er en form for bjergklatring på tværs af måske byer og brancher.

Desuden, hvis man virkelig ønsker at gøre karriere:

Da skal man vide, at man sjældent når til tops, medmindre at man på et tidligt tidspunkt laver alliancer med bedste kollegaer fra helt andre afdelinger i samme selskab, en aftale om i tykt og tyndt at komme til tops på samme tid og ved fælles hjælp. Den gruppe der til enhver tid har magten i et selskab, er ofte sådanne venner, og de har altid tilsvarende fjender, i form af andre kæder af dygtige ansatte i selskabet. Der er raket-koldt på toppen, og man klarer sig kun, hvis man også kan gøre sine fjender tilfredse. Ellers får man knive i ryggen lige pludselig, og finder ud af, om man står på en tynd isflage eller ej.

Det bliver endnu mere interessant hvis politiske udtalelser kan gøre en forskel.

Desuden: Blot fordi noget står i en persons navn på nettet er det ikke ensbetydende med at det er rette vedkommende. Dels kunne der være navnesammenfald. Og dels kunne det være skrevet af andre end vedkommende selv. Man kunne håbe på et vist minimum af kildekritik!

Netop det at der kan skrives indlæg i andre personers navn giver mulighed for at "kreative" typer, med rundsave på albuerne, kan "krydre" rivalers omdømme med sådanne indlæg. Man kan næsten se en hel industri rejse sig omkring dette koncept. :-S

Vil man overhovedet have arbejde hos en arbejdsgiver der ikke har humor nok til at tage facebook for den gang gejl det er?