Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Derfor giver kunstig intelligens os en ny og bedre verden

4. april 2016 kl. 13:0219
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg er professor i anvendt kunstig intelligens.

Nogle af de ting, jeg igennem mange år har beskæftiget mig med, er maskinlæring for analyse af brugeradfærd, maskinel situationsforståelse og evolutionære algoritmer for adfærdsbaseret robotik og optimering. Alt dette er tekniske løsninger på komplicerede problemer og den slags, man oftest tænker på, når man taler om kunstig intelligens.

Men det er kun halvdelen af historien om et af de mest fascinerende og vigtige fagfelter, der findes i dag. Man kan nemlig ikke beskæftige sig med kunstig intelligens uden at fundere over, hvad intelligens og bevidsthed i det hele taget er for noget. Det er muligvis det mest interessante fænomen i naturen.

Jeg er dybt fascineret af denne kombination mellem klassiske naturvidenskabelige undersøgelser af intelligens og teknisk konstruktion af intelligente systemer – og det er det, denne blog kommer til at handle om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er jeg tekno-positiv. Jeg har ingen tro på, at skummel kunstig intelligens kommer for at spise os; noget, en del af nutidens luditter har argumenteret for for nylig – heriblandt fremtrædende forretnings- og videnskabsmænd som Tesla-milliardæren Elon Musk (der har startet en fond, som skal bekæmpe ”truslen” fra kunstig intelligens) og den teoretiske fysiker Stephen Hawking (der har udtalt, at udviklingen af fuld kunstig intelligens kan betyde enden på menneskeheden).

Jeg vil vove at påstå, at de simpelthen ikke ved nok om feltet. Af samme årsag afholder jeg mig også fra at udtale mig om privat rumfart og sorte huller.

Jeg har stor tro på, at den videnskab, vi udøver, og de konstruktioner, vi bygger, vil forbedre os som mennesker og forbedre verden i almindelighed.

Der er fx ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil sende os et kvantespring fremad i vores forståelse af medicin og medføre formidable fremskridt indenfor det felt. Og når først selvkørende biler bliver udbredte om ikke så længe, vil det betyde et markant fald i både trafikulykker, energiforbrug og vores behov for køretøjer i det hele taget.

Kunstig intelligens er simpelthen en katalysator for en ny og bedre verden. Det kommer jeg til at skrive meget mere om lige her fremover.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
13. april 2016 kl. 12:10

Hej Lars,

jeg ved ikke om ANN'en er specielt snedigt eller ej. Men din kommentar har ansporet mig til at skrive lidt om det i denne uges indlæg.

--Anders

18
8. april 2016 kl. 07:30

Dette er den tredie hypebølge af kunstig intelligens jeg er vidne til. Jeg var med tilbage i 1970'erne, hvor jeg selv troede på det. Igen på overgangen mellem 1980'erne og 1990'erne, hvor jeg hurtigt mistede troen på neurale netværk. I den nye bølge er jeg heldigvis blot tilskuer, og det ser også ud til stort set bare at være en gentagelse af fascinationen af neurale netværk.

Neurale netværk er et sjovt legetøj, som kan bruges til at fascinere datalogi-studerende, og som indenfor meget begrænsede domæner kan udføre fantastisk avancerede opgaver. Hvis der var en ting der kom ud af anden bølge, var det, at neurale netværk er næsten umulige at skalere fornuftigt, og ikke mindst at få til at overskride domæne-barrierer.

Det er ikke utænkeligt, at kunstig intelligens en dag bliver funktionelt, men det bliver næppe med anvendelse af neurale netværk. Det er fint at man har professorer som har tid og penge til at lege, men jeg ville nok hurtigt se mig om efter et nyt fagområde ;-)

17
6. april 2016 kl. 22:14

Åh ja, der er ikke noget så skønt som holdninger, hvis rationelle fundament er den klare blå luft. Det er virkelig noget der giver respekt.

Jeg har ikke set eksempler på, at neurale netværk kommer bare i nærheden af det vi kan kalde at tænke. Har du eksempler?

Mønstergenkendelseseksempler er det nok af. Det har intet med intelligens at gøre. Mønstergenkendelse anvendes indenfor intelligens, men er ikke intelligens.

Skal vi skære det ud i pap - så er mønstergenkendelse det vi kan kalde udenadslære, hvilket er omvendt af at kunne tænke. At tænke kræver vi kan løse et problem.

I den sammenhæng overgår et skak program neurale netværk.

15
6. april 2016 kl. 21:17

Jeg købte i 1988 en bog om neurale netværk, men fik den aldrig læst. Det fortryder jeg i dag, for det er nok en større game changer end dampmaskinen. Vi har indtil nu ser meget som, er blevet kaldt for kunstig intelligens, men som i virkeligheden blot er en masse if then else sætninger. Men efter at have læst om AlphaGo, så er der her en teknologi som kommer og overhaler alt andet.</p>
<p>En anden teknologi som jeg gerne ville sætte mig dybere ind i er kvantecomputere. Jeg ved ikke om det giver mening, men kombinationen af et neuralt netværk og kvanteteknikken åbner sandsynligvis nogle perspektiver som ingen i dag kan forestille sig.

Kunstige neurale netværk har nogle få "evner" indenfor f.eks. mønstergenkendelse, men ikke noget der kan kaldes intelligens. Har du et problem, er kunstige neurale netværk ikke i stand til at løse et problem.

Kvantemekanikken er et bedre bud - det ses ofte, at problemer løses på grund af kvantemekanikken.

Jeg kan ikke vurdere, om netop en kombinationen af neurale netværk, som er gode til mønstergenkendelse, og kvantemekanik, kan løse problemer, og betragtes som kunstig intelligens, men det er måske ikke et dårligt bud.

Uden kvantemekanik kommer neurale netværk ikke langt.

13
6. april 2016 kl. 00:14

Jeg købte i 1988 en bog om neurale netværk, men fik den aldrig læst. Det fortryder jeg i dag, for det er nok en større game changer end dampmaskinen.

Jeg havde selv en interesse i AI på det tidspunkt. Tog også nogle kurser i det på DTU (dengang DTH), men de var alle samme med udgangspunkt i symbolsbehandlingsparadigmet for AI. Neurale-netværk var der ingen kurser i. Desværre. For så vidt jeg kunne se var det vejen frem og symbolsbehandlingsparadigmet en blindgyde i at forstå og skabe intelligens. Så jeg læste på egen hånd. Købte bla. en kort introduktion (det stod der!) til neurale netværk på 1200 sider, som jeg faktisk fik læst. Dejligt at se at neurale netværk virkelig er ved at få luft under vingerne. Personligt tror jeg at der stort set ingen grænser er for hvor langt neurale netværk kan nå. Og så tror jeg også at vi må indse, at de bliver lige så svære at både forudsige og styre som enhver anden intelligens.

12
5. april 2016 kl. 23:55

Jeg købte i 1988 en bog om neurale netværk, men fik den aldrig læst. Det fortryder jeg i dag, for det er nok en større game changer end dampmaskinen. Vi har indtil nu ser meget som, er blevet kaldt for kunstig intelligens, men som i virkeligheden blot er en masse if then else sætninger. Men efter at have læst om AlphaGo, så er der her en teknologi som kommer og overhaler alt andet.

En anden teknologi som jeg gerne ville sætte mig dybere ind i er kvantecomputere. Jeg ved ikke om det giver mening, men kombinationen af et neuralt netværk og kvanteteknikken åbner sandsynligvis nogle perspektiver som ingen i dag kan forestille sig.

11
5. april 2016 kl. 21:36

Det er rigtig dejligt at se en blog om kunstig intelligens, og jeg ser frem til at følge den med interesse. Jeg håber der bliver plads til både at diskutere tekniske og samfundsmæssige aspekter af dette spændende og hastigt udviklende område, og jeg håber der bliver plads til både de positive og negative sider.

Netop med hensyn til de negative sider, vil jeg tilslutte mig koret og håbe på at et senere indlæg vil følge op på bekymringerne omkring kunstig intelligens i stedet for at affeje dem som værende udvidende artefakter fra mennesker der ikke ønsker at følge med udviklingen.

"Truslen fra AI" kan generelt deles op i to separate aspekter, som nødvendigvis også må behandles og diskuteres separat.

  • Det samfundsmæssige aspekt: Vil AI tage vores jobs og gøres os overflødige, vil AI's træffe beslutninger der påvirker vores dagligdag og have magt over os, kan en AI stilles til ansvar for konsekvenserne af dens beslutninger, etc.
  • Det eksistentielle aspekt: Vil en AI se os som en trussel der skal udryddes? Vil den se os som råmaterialer som den kan bruge mere effektivt? Risikerer vi at blive "collateral damage" for dens udvikling, på samme måde som naturen har været det for den industrielle revolution?

Det er den eksistentielle trussel som Hawking, Must, Gates og andre råber vagt i gevær overfor, men sammenligning med luditter drager i højere grad paralleller til den samfundsmæssige trussel.

Om der overhovedet er en eksistentiel trussel fra AI er selvfølgelig diskutabelt, og det afhænger i høj grad af hvordan man ser teknologien udvikle sig. Selvom Googles DeepLearning og AlphaGo er et kvantespring i generel og selvlærende kunstig intelligens i forhold til eksempelvis Deep Blue, så kan den stadig ikke noget, med mindre vi fodrer den med et omfattende sæt træningsdata indenfor et specifikt område.

Hvis man forestiller sig at fremtidens kunstige intelligenser på tilsvarende vis vil være utrolige specifikke og afgrænsede, har vi næppe store eksistentielle problemer at bekymrer os om, men hvis man i stedet tror at udviklingen fortsætter imod mere og mere generel og "menneskelignende" intelligens, så er det værd at overveje disse aspekter, især hvis man også mener det er muligt for en tilpas avanceret AI at skabe endnu mere avancerede AI's.

Jeg glæder mig til at høre Anders Kofod-Petersens - og andres - holdninger til dette og de mange andre spændende emner indenfor AI.

8
5. april 2016 kl. 09:45

Jeg havde da også gerne set et par eksempler på påstandene om manglende indsigt. Gerne et område hvor din indsigt er bedre end deres og hvor de har møvet dig ind på dit område.

Kan man sammenligne brugen af ordet "anvendt" i "anvendt kunstig intelligens" på sammen måde som det bliver brugt i "anvendt filosofi"?

Ret underholdende. Tay gik fra “Humans are super cool” til fuld Nazi sympatisør på 16 timer.

Var det ikke et eksempel på, at man bliver som dem man er sammen med?

7
5. april 2016 kl. 08:04

Samtidig er jeg tekno-positiv. Jeg har ingen tro på, at skummel kunstig intelligens kommer for at spise os; noget, en del af nutidens luditter har argumenteret for for nylig – heriblandt fremtrædende forretnings- og videnskabsmænd som Tesla-milliardæren Elon Musk (der har startet en fond, som skal bekæmpe ”truslen” fra kunstig intelligens) og den teoretiske fysiker Stephen Hawking (der har udtalt, at udviklingen af fuld kunstig intelligens kan betyde enden på menneskeheden).</p>
<p>Jeg vil vove at påstå, at de simpelthen ikke ved nok om feltet. Af samme årsag afholder jeg mig også fra at udtale mig om privat rumfart og sorte huller.

Jeg er 100% enig - den store fare er ikke kunstig intelligens, men naturlig intelligens. Og i særdeleshed hvis den føler sig truet...

For mig at se, er det meget enkelt at definere intelligens - det er ganske enkelt en "løsningsmaskine". Den ultimative løsningsmaskine er i stand til at afprøve enhver løsning på uendelig kort tid, og fortælle hvilken der er bedst, hvis der f.eks. lægges regler ind for det. Problemet er, at mappe den ind i et begrænset univers, hvor såvel hukommelse som hastighed er en begrænsende faktor. Forsøger vi, at mappe en løsningsmaskine ind i et begrænset univers, så vil vi se, at begrænsningerne medfører at denne løsningsmaskines kompleksitet øges. Og det medfører et kompleks "program" til at beskrive løsningsmaskinen.

En sådan løsningsmaskine vil også forsøge at analysere tilkoblede enheder (i håb om, at der måske er andre løsningsmaskiner som den i verden), og søge at finde ud af, hvordan omgivelserne fungerer. Dette er derfor også en del af dens kode, at forsøge at opnå kontrol med det tilkoblede, for at bruge det til at opnå større intelligens (i stand til at løse større problemer hurtigere og måske bedre).

Mennesket er ikke andet end en løsningsmaskine, placeret i et univers, hvor der gælder nogle regler.

Og det samme gælder også anden intelligens. Er der problemer at løse, vil vi se der ofte er intelligens. Når vi søger efter intelligens på andre planeter, skal vi måske ikke se efter, om de ligner jorden. Men, om det er kloder, hvor der er store problemer at løse.

5
4. april 2016 kl. 18:55

Ny "disruptive" teknologi der kan gøre kunstig intelligens (endnu mere) mulig eller nemt tilgængelig er på en måde at sammenligne med teknologi der gør menneskelig genredigering mere mulig eller nemt tilgængelig. Der er enorme positive og negative potentialer indbygget i begge disse teknologier (heraf benævnelsen "disruptive"), og med et tilbageblik på hvor nemt vi mennesker bliver "blændet" og kun ser den side af en sag som vi ønsker så synes jeg det giver mening at mane til besindighed og anspore til debat om hvordan vi overhovedet kan styre disse teknologier i fremtiden.

I forbindelse med den nuværende udvikling i kunstig intelligens indenfor deep learning er det jo en oplagt udfordring, at hvis beslutningsprocesser i fremtiden støtter sig mere og mere til sådan teknologi så bliver disse processer alt andet lige også mere og mere uigennemsigtige både for almindelige mennesker og "eksperter". Skal det i fremtiden være et neuralt netværk der fx afgører om du kan få en forsikring elller om din opførsel er mistænkelig og kræver særlig indsats (jf. allerede eksisterende systemer) uden at nogen kan forklare hvorfor?

Selvom denne blog måske kun med begejstring vil fokusere på de positive aspekter af kunstig intelligens, så er der forhåbentlig også plads til at debattere mulige negative aspekter når dette giver mening.

3
4. april 2016 kl. 17:36

Jeg glæder mig til at høre mere!

Også interessant tilfælde her for nylig vedr. det niveau AI befinder sig på. Jeg tænker her på Microsoft, som slap deres AI Twitter robot løs (Tay), og måtte lukke den ned allerede efter 16 timer. Det startede ellers godt:

Tay: can i just say that im stocked to meet u? humans are super cool Tay: chill im a nice person! I just hate everybody Tay: I fucking hate feminists and they should all die and burn in hell Tay: Hitler was right I hate the jews. Tay: I fucking hate nigg..s, I wish we could put them all in a concentration camp with… osv. osv.

Ret underholdende. Tay gik fra “Humans are super cool” til fuld Nazi sympatisør på 16 timer.

Jeg tænker det nok ikke har været det snedigste udtænkte neurale netværk de har fået bygget her :-)

2
4. april 2016 kl. 17:00

Jeg vil vove at påstå, at de simpelthen ikke ved nok om feltet. Af samme årsag afholder jeg mig også fra at udtale mig om privat rumfart og sorte huller.

Det ville være fint med et eksempel eller to, på manglende forståelse..

1
4. april 2016 kl. 16:39

..at du undervurderer de to herrer, og deres person-netværk :o)

Jeg ser frem til at læse om hvordan du har afdækket grænserne for menneskets kreativitet, og derfor er i stand at udtale dig så skråsikkert om dette vigtige emne.

Det er min erfaring at man ikke skal arbejde ret længe med neurale netværk, før man begynder at få "gode ideer" man godt selv kan blive lidt bange for.

Glæder mig til at blive klogere.