Den som har evnen har pligten
Før jeg kommer til det egentlige emne for denne blog, så skylder jeg jer alle en opdatering omkring arbejdet i Copenhagen Atomics: Vi arbejder hårdt på vores Waste Burner design og oplysning om Thorium MSR. Gruppen mødes hver mandag og flere af os mødes også flere gange om ugen. Der er en proces i gang med at forsøge at få flere fra vores gruppe til at skrive blogindlæg. Der er p.t. mere end 3 blogs under udarbejdelse, bl.a. om dele af vores Copenhagen Atomics Waste Burner design:
Som flere af Jer måske har bemærket, så skal man drøfte forskning i Thorium MSR i Folketinget 11 maj. I den forbindelse har vi talt med flere politikere, og de var desværre slet ikke klar over, at der allerede forskes i Thorium MSR i Danmark. Et par energipolitikere vidste endda slet ikke, hvad Thorium er for noget.
Med evt. statsstøtte til Thorium MSR vil vi kunne få sat yderligere skub i både Copenhagen Atomics og Seaborg. Det er min personlige holdning, at vi ikke skal satse på at få kernekraft i Danmark de næste 10 år, men når man forsker i orangutanger og mange andre mystiske ting, så giver det da ingen mening slet ikke at forske i Thorium MSR, da det formentlig er den mest lovende energiteknologi her på planeten.
Politikerne bør også påskynde samarbejde imellem danske virksomheder og danske universiteter og udlandet. Vi har allerede vist, at Danmark har en hel del at biddrage med inden for måleteknologi og kemi. Jeg bliver jævnligt kontaktet af folk fra udlandet, som vil hører mere om resultaterne af vores forsøg.
Jeg tror Danmark kan blive en vigtig underleverandør til den Thorium MSR-industri, som vil komme om nogle få år, og det er nu, dette grundlag skal skabes. Hvis vi først kommer om 5 år, så er alle de vigtige relationer skabt i den nye industri,og det bliver svært at få foden inden for.
I Holland har politikerne besluttet at bruge penge øremærket til Thorium MSR-forskning og i Norge, England og Canada er der også positive toner fra regeringerne. Så jeg forventer, at danske politikere vågner op og bruger lidt af deres tid på at drøfte Thorium MSR i energiudvalget og i offentligheden. Således at både de og hele energibranchen generelt kan forstå forskellen imellem Thorium MSR, gammel atomkraft og andre energi- former. Danske politikere og danske beslutningstagere i energibranchen skal i hvert fald have mere viden om emnet, så de kan udtale sig korrekt i international sammenhæng. Det bringer mig til det egentlige blogemne:
Har vi ansvar for verden rundt omkring os? Det er folk høj som lav meget uenige om. Det er jo et meget fundamentalt spørgsmål, og svaret er ikke ja eller nej, svaret er en fordeling over samfundsholdningen.
Men ikke nok med det, der er mange sådanne fordelinger over forskellige spørgsmål. Er vi ansvarlige for luftforureningen, som forlader vores grund, vores kommune, vores land? Er vi ansvarlige for at lære andre lande at begrænse forureningen? Er vi ansvarlige for vores børns opførsel i skolen, i toget, når de bliver voksne? Er vi ansvarlige for naboens børn, børn fra vores land? Er vi ansvarlige for den journalistik, som bliver begået i ”vores” avis, vores land, vores fagområde? Der er mange tusinde sådanne fordelinger, hvor der ikke er noget korrekt svar.
Det er egentlig ikke så interessant, hvordan kurven ser ud for de spørgsmål, vi nu skal debattere, men det er interessant om kurven flytter sig i den ene eller den anden retning. Altså om flere føler et ansvar for beslutninger på et givent område, samt hvorfor den flytter sig.
Hvad enten vi vil det eller ej, så flytter kurver sig meget, når der kommer nye teknologier, som kan påvirke beslutninger på området. Eller når respekterede personer eller organisationer, som stiller sig frem og mener noget andet end status quo på et område.
Også i denne sammenhæng er jeg stor tilhænger af sætninger som: ”Rettidig omhu” og ”Den som har evnen har pligten”. Jeg ser det som en selvfølge, at det er vores ansvar i Danmark at hjælpe verden af med fossile brændstoffer. I løbet af de næste få år har vi en unik mulighed, for at lave et stykke arbejde, som kan have en kæmpe indflydelse på udfasningen af fossile brændsler. Den må vi altså ikke tabe på gulvet, og du bør også overveje din rolle og dit ansvar.
Der er meget, man kan mene noget om i en moderne verden. Ud over børneopdragelse og luftforurening så tales der til familiemiddage og på arbejdspladsen om en lang række ting. Mange af dem er inspireret af, hvad der nu lige tilfældigvis er i ”nyhedsstrømmen” for tiden. Det er disse samtaler, som påvirker hvordan samfundet udvikler sig. I mange menneskers hverdag skelnes der ikke imellem, hvilke emner der er mere vigtige end andre. Det hele behandles desværre næsten på lige fod. Når man lytter til journalister og politikere og kloge folk i ens omgangskreds, så kan man let få det indtryk, at f.eks. kønsopdelt svømmeundervisning eller flygtninge eller bage- og dansekonkurrencer er vigtigst i vores samfund. Lad os bare sige det, som det er. Politikere og medier og mange samtaler i din omgangskreds, har fuldstændig mistet jordforbindelsen. Du lever i et støjhav af irrelevante samtaler og mediestrømme.
Denne blog handler om, hvordan vi kan blive bedre til at fokusere på de rigtige mediestrømme og de vigtige samtaler på arbejdet og i familien. Heldigvis har vi ingeniører et rigtig godt værktøj til netop dette: Lad os tage tingene til grænserne og se, hvad der sker. Eksempler på samtaleemner:
Fodbold? Hvis der slet ikke fandtes fodbold, hvordan ville det så påvirke vores samfund… Det ville ikke ændre vores velstand og livsvilkår. Altså er fodbold blot gøgl og gas.
Kagekonkurrencer? Hvis de slet ikke fandtes? Eller hvis vi alle brugte 80% af vores fritid på kagekonkurrencer = ingen ændring i velstand og livsvilkår. Altså er kagekonkurrencer gøgl og gas.
Terror i Danmark? Hvis der aldrig døde nogen? Eller hvis der døde 1000 gange så mange som nu?.... OK, ikke kun gøgl og gas, men selv hvis der døde 1000 gange så mange som de sidste 10 år i DK, så ville trafiksikkerhed stadig være meget mere relevant at tale om. Hov jeg glemte noget. Når jeg vægter to emner op imod hinanden, så skal jeg huske at tage med i overvejelserne, om det er noget, vi kan gøre noget ved,med teknologi eller holdningsændringer. Eller om det måske påvirker andre forhold, som er meget vigtige. Hmmmm. Det er nok ca. lige så svært at få terror til at forsvinde helt, som at få trafikdrab til at forsvinde helt. Så trafikdebat i kantinen er altså ca. 1000 gange mere relevant for os end en snak om terrorbekæmpelse. Så hvis du har talt om terror én dag i kantinen i år, så har du for længst opbrugt din kvote. Resten er kun gøgl og gas.
Kønsopdelt svømning? Hvad hvis piger og drenge altid skulle svømme sammen? Eller måske skulle de tvinges til at svømme sammen uden tøj på? Eller hvad hvis samfundet havde dødsstraf, når piger og drenge blev set i den samme svømmehal? ….. OK, vi kunne nok lære at leve med alle de scenarier, men på den måde, som jeg er opvokset, så er der flere af dem, som jeg føler er at gået for vidt. Det er jo bare svømning. Der er ikke rigtig nogen god grund til at opsætte begrænsninger for den sociale mangfoldighed. OK, der er åbenbart brug for at tage en snak over frokosten og få justeret kurverne lidt, men så lad os se at komme videre.
Klimaforandringer? Hvad hvis nu temperaturen steg 10 grader på hele jorden inden jul? Det ville vi nok ikke dø af. Nogle isbjerge ville smelte, og noget vand ville fordampe, og så bliver det med sikkerhed ikke en hvid jul. Hvad hvis temperaturen kun stiger en grad de næste 100 år? Hvad hvis temperaturstigningerne er 99.99% menneskeskabte? Hvad hvis de kun er 0.1% menneskeskabte? …. Aha… hvis de ikke er menneskeskabte, så er det gøgl og gas, eller hvis det er en grad på 100 år, så er det også gøgl og gas. Kun hvis de med stor sandsynlighed er menneskeskabte, og det med stor sandsynlighed vil ændre temperaturen så meget, at det truer din mulighed for at overleve inden for de næste 50 år, så er det vigtigere end gøgl og gas. Hvor vigtigt afhænger af, hvor sikre vi er på det med procenter og grader og teknologier, som kan ændre tendensen.
Undervisningsystemet? Hvis der overhovedet ikke fandtes skoler? Eller hvis lønnen for dem som havde gået i skole var 1000 gange så høj, som for dem som ikke havde gået i skole? Er der kommet nye teknologier? Har det indflydelse på noget andet? ….. OK, slet ikke gøgl og gas… Der er faktisk en vigtig snak til frokosten. Men lad os også være enige om, at selv hvis alle skolerne lukkede i 2 år, så kunne vi nok også leve med det, uden at det ændrer særlig meget på levestandarden på kort eller langt sigt i Danmark.
Energiforsyning? Hvad hvis nu alt strøm blev slukket fra 1 juni? Ville det ændre vores samfund? Ville nogle af de ændringer være væsentlige for mig som person? Kan jeg dø af det? Hvad hvis vi producerede 1000 gange mere strøm, end vi gør i dag? Hvad ville det ændre? Ville det være godt eller skidt? Er der kommet nye teknologier på området? Har det indflydelse på andre emner, som måske er vigtige?... Ups! Selv hvis strømmen kun forsvandt hveranden dag, så ville det jo have langt større indflydelse på mit liv end alle de værst tænkelige scenarier, jeg nævnte fra fodbold til undervisningssystemet? Min pointe er bare, at selv små ændringer (faktor 2) i energiforsyningen omgående vil kræve, at vi alle ændrer vores adfærd, og det vil omgående ændre vores levevilkår.
Er der magtforhold, krige, teknologier og politiske valg som er afhængige af energi? ….. Oh Yeah!!!.... Så vi må nok til at tale lidt mere om energi til familiemiddagen og på arbejdspladsen. Hvad hvis nu der var 1000 gange så meget energi? Ville det ændre noget væsentligt? Ja i hvert fald så ville prisen blive ”too cheap to meter”. Jeg tror personligt på, at hvis energi var næsten gratis, så ville det være muligt at lave en quadcopter til 4 personer i stedet for min bil. Det ville også være muligt at have 3D printere til produkter og mad hjemme i huset. Se bare på Dubai. Man kan lave ørken om til lige, hvad man ønsker sig, hvis man bare har energi nok.
Der skal selvfølgelig være plads til en masse gøgl og gas i alle menneskers liv. Men de fleste mennesker har også brug for lidt seriøsitet en gang imellem. Hvor mange procent af den tid, du bruger på seriøse samtaler og mediestrømme, skulle du så bruge på energiforsyning, hvis vi vedtager, at du skal være rationel og vægte de vigtige emner højst efter det princip, jeg har vist ovenfor? Mit gæt er, at energiforsyning burde tage lidt over 20% af din ansvarlige tid. I hvert fald sådan som teknologi og verdenssituationen ser ud i dag.
Set i det lys bliver flertallet af folketingsdebatter og alle nyhedsudsendelser øjeblikkeligt barnlige. De bliver tragikomiske. Ikke mærkeligt at du bliver frustreret og ender sådan her:
Hvad kan vi gøre? Vi bør hver især prøve at påvirke de samtaler, vi deltager i og gøre folk opmærksomme på, at energiforsyning er et emne, som er enormt vigtigt. Vi bør gøre andre mennesker opmærksomme på de nye teknologier som bl.a. Thorium MSR, som har mulighed for drastisk at ændre ved vores mulighed for at slippe af med fossile brændstoffer.
Sidste lørdag var der en TV udsendelse om energiforsyning hvor Thorium MSR blev nævnt. Mange har skrevet til mig, at jeg skulle se den, så det har jeg gjort. Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet. Efter min personlige smag, så var der lagt for meget gøgl og gas ind i udsendelsen og samtidig kom der en række forkerte oplysninger. Det ærgrer mig, at DR ikke formåede at formidle potentialet i Thorium MSR. Seaborg gjorde hvad de kunne på de få sekunder, de fik. Men som seer kunne man let komme til at sidde tilbage med et indtryk af, at dette var et lille projekt, nogle studerende i Danmark havde fundet på og ikke en international bevægelse af folk, som ser muligheden for en helt ny måde at producere energi på.
Til dem som endnu ikke har spottet nogle af de fejloplysninger i udsendelsen, så kan jeg anbefale at se denne:
Man kunne have ønsket sig at journalisterne fra DR havde set denne film inden de lavede deres udsendelse. I virkeligheden rejste udsendelsen på DR flere debatspørgsmål ved journalistuddannelsen og DR’s public service forpligtelser end ved atomenergi.
DR sendte også filmen Pandora's promise, hvilket jeg finder positivt. Men hvorfor havde de ændret titlen? Man skal nok være neddykket i støjhavet for at forstå det.
Det kunne være godt hvis vi også kunne påvirke mediestrømme til at blive mere opmærksomme på, hvor relevant et emne er. Jeg synes det kunne være sjovt hvis ing.dk indførte et feedback-system med 5 pærer ved hver blog og hver journalistisk artikel. 1 pære = artiklen har meget lille indflydelse på vores livsvilkår, 5 = super relevant for samfundsdebatten, fordi der sker teknologiske ændringer, og fordi løsninger kan have kæmpe indflydelse på vores fælles livsvilkår.
Sagt på en anden måde, så ville artikler med 5 pærer og mange feedback betyde: Idea Worth Sharing…
