Den 4. industrielle revolution
Det har altid drejet sig om størst mulig værditilvækst
Den globale konkurrence kræver, at vi i Danmark og i resten af den vestlige verden, hele tiden skal sikre størst mulig værditilvækst i vores udviklingsprocesser og i selve vores produktionen.
Dette er den eneste mulighed for at bibeholde forskning og udvikling (R&D) og produktionen i vores omkostningstunge del af verden.
Produktivitet er et udtryk der ofte bruges i den offentlige debat, herunder i forbindelse med den industrielle produktion.
Produktivitet er jo grundlæggende et udtryk for værdien af det færdige resultat, sat i forhold til værdien af de ressourcer der er brugt.
For at øge produktiviteten kan og skal vi altså både fokusere på ”output” og ”input”.
Industrielle revolutioner
For at være bedst muligt forberedt på fremtiden, er det nødvendigt at forstå hvor vi kommer fra.
Den 1. industrielle revolution
Den 1. industrielle revolution skete i perioden mellem 1760 og 1840, den havde sit fokus på overgangen fra håndværksproduktion til industriel produktion.
Typiske eksempler er tekstilindustrien og jernindustrien.
Ligeledes var brugen af dampkraft en forudsætning, da ovennævnte industrier jo krævede tilførslen af større mængder energi.
Brugen af kul og dermed også minedriften var epokegørende dele af denne 1. industrielle revolution.
Den 2. industrielle revolution
Den 2. industrielle revolution skete i perioden mellem 1860 og 1. verdenskrig.
Her skete der store landvindinger indenfor elektricitet, stål, kemikalier, jernbanedrift, telegraf-, telefon- og radiokommunikation.
Det var ligeledes her at produktionen på fabrikkerne blev sat i system, således at masseproduktion blev mulig.
Det blev altså også muligt, at transportere råvarer og de færdig produkter over store afstande, samt at kommunikere mellem byer, lande og verdensdele.
Er du klar til et lynkursus i den industrielle revolution?
Brug ca. 11 minutter på denne video, den er faktisk både ret god og sjov.
.
Den 3. industrielle revolution / den digitale revolution
Den 3. industrielle revolution tog sit udgangspunkt i tiden efter 2. verdenskrig, hvor elektronik og sidenhen computere banede vejen for automation og industriel it som vi kender den i dag.
Min seneste blog tager faktisk udgangspunkt i denne fase, hvor ”automationstrekanten” med sine lag er grundmodellen til at forstå en moderne produktion.
Hvad nu?
Fælles for de tre hidtidige industrielle revolutioner er, at de har skabt en værditilvækst for de virksomheder og lande som var først til at implementere de nye muligheder.
Historisk set har det altid været bl.a. den internationale konkurrence og omkostningsforskellene mellem landene, der har motiveret til den næste industrielle revolution.
Når konkurrencefordelene ved at have været ”first mover” under en give industriel revolution forsvinder fordi resten af verdenen når op på siden af os, så er det tid at komme videre!
Så hvad venter vi på?
Dagens udfordringer
Selvom vi udnytter automation og industriel it så optimalt som vi kan, står vi dog nu overfor nogle grundlæggende udfordringer:
- Nutidens teknologier er globalt tilgængelige og giver os dermed ingen konkurrencefordele
- De nødvendige råvarer og afsætningsmarkeder er ikke nødvendigvis i Danmark og Europa mere
- Vi har store komplekse og statiske automations- og produktions industrielle it systemer, der primært fokuserer på selve driften af produktionsapparatet
- R&D / PLM processer der ikke spiller voldsomt godt sammen med den efterfølgende produktion af disse nye produkter
- Øget pres på dagens masseproduktion, i retning af kundetilpasset og fleksibel masseproduktion
- Øgede krav til dokumentation (track & trace)
Den 4. industrielle revolution
Den 4. industrielle revolution forventes, at præge vores branche de næste 20 til 30 år.
Som altid er det jo svært at forudsige fremtiden, men det gør det jo blot endnu mere interessant og vigtigt at være med helt fremme.
Industry 4.0 er f.eks. et initiativ som er lanceret i Tyskland, og som netop har til formål at sætte rammerne for ”fremtidens smarte fabrik” i Tyskland.
Industry 4.0 er et udtryk for det næste innovationsskridt indenfor produktion, og skal sammen med tilsvarende initiativer i resten af Europa og USA være med til at øge vores værditilvækst og være et paradigmeskift indenfor ”smart factories”.
I Danmark er Manufacturing Academy of Denmark (MADE) og RoboCluster tilsvarende initiativer, der via samarbejde mellem danske virksomheder og forsknings & uddannelsesinstitutioner med offentlig økonomisk støtte skal udvikle nye produktionsteknologier, således at vi også i Danmark kommer med på den 4. industrielle revolution.
Industry 4.0 har bl.a. fokus på nedenstående ”pains” og teknologier:
Embedded systems som er informationsteknologi der er indlejret i mekaniske objekter
Cyber-Physical Systems (CPS) er en videreudvikling af Embedded systems og er et meget spændende tema.
Her er fokus på interaktionen mellem de fysiske objekter og den tilhørende viden og data.
Man kan her tale om selvlærende objekter, der via deres viden og information giver produktionsapparatet besked om hvordan det skal håndteres.
Eksperter på området beskriver Industry 4.0 som en markedsplads hvor objekter (produkter, maskiner etc.) tilbyder deres services og udveksler informationer i realtime.
Her du mod på en tysksproget video, så se her
Track & Trace via Radio-Frequency Identification (RFID) som en af de teknologiske forudsætninger for f.eks. Cyber-Physical Systems
Product Lifecycle Management (PLM) hvor virtuelle prototyper og simuleringer giver en hurtigere udvikling og integration med produktionsapparatet
Life Cycle Engineering, hvor mekanisk design, elektrisk design og automationsløsningen integreres i et samlet softwarebaseret koncept, og dermed sikre en meget hurtigere engineering’s proces
DAu har også fokus på den 4. industrielle revolution
I DAu har vi selvfølgelig også vores fokus på den 4. industrielle revolution og de teknologiske muligheder og udfordringer dette giver os.
Jeg vil i denne blog i senere indlæg gå i dybden med de enkelte delemner, og selvfølgelig vil vi i DAu sammenhæng også tage disse emner op.
Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.
