Den 4. industrielle revolution

Forandringer af det danske samfund omkring 2007 nævnes ikke direkte, selvom de fik stor indflydelse. De antydes af Danmarks Statistiks tal på http://www.statistikbanken.dk/NAT07N .

Siden 'krisen' omkring 2009 er den samlede danske produktion i faste priser nu nogenlunde på niveau med 2006, men sammensætningen er ændret. Industriproduktion er fortrængt af service og handel. Forandringen kan ses ved at lave et udtræk på hovedgrupper, som er anført med et el. to bogstaver (vælg de med to bogstaver, hvor de findes), i 2007-priser for årene 2001 - 2012. "I alt" og "Heraf: Offentlig forvaltning og service" kan med fordel udelades, hvis tallene ønskes vist grafisk.

Det kunne være en konsekvens af, at den 3. industrielle revolution blev rullet ud, og industriproduktionen flyttet til andre lande.

I øvrigt er jeg i tvivl, om målet altid har været størst mulig værditilvækst. Jeg mener, der er sket et skred fra overskudsoptimering til overskudsmaksimering med lavere risikovillighed og voksende angst for omkostninger og gæld til følge. Det kunne være psykologiske effekter af store forandringer i årene 2006-2008, hvor høj vækst blev afløst af brat fald, og store værdier opstod og forsvandt igen nærmest 'over night'.

I Danmark kompliceres situationen af voksende nationalisme, hvor andre lande fortrinsvis udpeges som trusler el. konkurrenter, uden vi gør os ret meget ulejlighed med at finde ud af endsige evt. lære af, hvad der egentlig sker i andre lande. Den danske reaktion på forandringer i verden er isolation og dyrkelse af minder fra en fortid, hvor vi var "first movers". Debatter om mulige forandringer bliver hurtigt præget af modstand eller forslag om meget vidtgående forandringer, hvorved den naturlige konklusion typisk bliver, at forandringer så vidt muligt undgås. En konsekvens kan blive, at vi bliver 'late followers' på den måde, at vi intet gør, før vi enten tvinges til det, eller vi observerer økonomisk vækst, andre har skabt.

.Det er jo bl.a. et spørgsmål om timing….

Det er fuldstændigt korrekt, at den 4. Industrielle revolution ikke kommer af sig selv.

Vi skal først ud af ”comfort zone” for at kunne se nødvendigheden i at tage diskussionen.

Efterfølgende skal vi se på de motivationsfaktorer eller business drivers, der skal trække os til næste fase.

Den som intet vover, intet vinder

Alle forandringsprocesser skal selvfølgelig også indeholde en risikovurdering.

Min pointe er, at vi reelt har alt at vinde og intet at tabe, hvis vi som land, som virksomheder og privatpersoner gør det rigtigt på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.

Hvad er så det rigtige på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt?

Tja, det kunne jo være startskuddet til endnu flere gode kommentarer på denne tråd.

Det handler vil ikke kun om dem og os? Korea, Kina, Virksomheder, Staten, mod den danske medarbejder. Det handler vil mere om hvordan vi som Danskere i fælleskab kan få en aktive plads på spillebanen i det nye industrielle paradigme set i en global kontext. Set i det lys synes jeg faktisk at Frank har taget hul på en yderst vigtig debat, der burde handler mere om hvordan vi får skabt en debat der rækker udover en lukket automations blog.

det vil dels kræve en massiv statslig indsats samt ikke mindst en mekanisme som afstedkommer umiddelbare økonomiske fordele for dem der går foran i innovationsprocessen.

Hvem siger det er staten, der nu skal til at drive denne industrielle revolutioner? Det er da frie markedskræfter og økonomiske fordele ved at implementere nye industrielle processer, der skal drive værket.

Som jeg forstår Industry 4.0 så er der ikke meget arbejdskraft/løn tilbage i processen og produktionen kan derfor foregå individualiseret meget lokalt og tæt på forbrugeren. Den kan ligeså godt udvikles i Danmark som i Sydkorea - hvis vi da gider at gå i gang inden koreanerne... Så sparer vi fragtomkostningerne og nedsætter leveringstiden. Det bliver vigtigt i fremtiden.

Men i virkeligheden sker fornyelserne ikke inden for de hierarkiske organisationer, hvor man anvender betydelig energi på at slå nye ideer ned, men i nye enkeltmands- enkeltidéfirmaer.

Lad mig lige gøre opmærksom på den økonomiske teori der svarer til ovenstående artikel:http://en.wikipedia.org/wiki/Kondratiev_waveDen er ikke standard, klassiske økonomer, inklusive dem der rådgiver om økonomiske beslutninger og formaner i medierne, anvender den ikke. Mao. forsåvidt som Kondratiev havde ret vil økonomiens faktiske opførsel forvirre økonomerne. Sagt kort, de forstår ikke at hvis der ikke længere er noget at investere i i slutningen af en fase, vil 'stimulanspakker' ikke stimulere andet end forbrug og dermed gældssætning.

At forstå hvad der vil kunne hjælpe de gamle industrialiserede lande i den nuværende yderst trængte situation er desværre kun den ene del af problematikken. Frank Fauerholt giver en fin historisk beskrivelse, men han glemmer at det altid er sådan, at det nye først bliver implementeret når det gamle systems muligheder er opbrugte. At implementere ny teknologi og nye systemer er yderst risikabelt, og i lang tid endnu vil det, alt andet lige, være mere indlysende for erhvervslivet at fortsætte udflagning af produktion. Måske ikke til Kina, men til de billigste lande i Europa. Frank Fauerholt har imidlertid ret i at implementering af en 4 industriel revolution vil være en mulig redning for de gamle industrialiserede lande, men det vil dels kræve en massiv statslig indsats samt ikke mindst en mekanisme som afstedkommer umiddelbare økonomiske fordele for dem der går foran i innovationsprocessen. Den helt afgørende forskel på den 3 og også en fremtidig 4 industriel revolution, i forhold til de 2 første er, at de nye innovationer og teknologier nu lige så godt kan implementeres udenlands. Det helt markante eksempel på dette er den højteknologiske computerindustri, hvor innovationen i begyndelsen foregik i de gamle industrialiserede lande, men hvor hele molevitten nu foregår i Det fjerne Østen. Som produktions og samfundsdynamikken nu er, er der intet der peger på at det vil gå anderledes næste gang. Skal det lykkes de gamle industrialiserede lande at drage større nytte end de andre lande af en 4 industriel revolution, må der nødvendigvis implementeres en mekanisme som sikrer at det er dem der innovere (ikke firmaerne men medarbejdere og borgere og grupper af borgere) som får en motiverende 10% - 20% bid af den økonomiske kage. Noget sådant vil afstedkomme den nødvendige dynamik, og det vil også betyde at en del af pengene, og måske også produktionen bliver i landet.

Frank Fauerholt skriver om den 1, 2, 3 og fremtidige 4 industrielle revolution, men den helt store revolution var den "Nulte" revolution, nemlig overgangen fra det feudale landbrugssamfund til det vareproducerende kapitalistiske samfund. Særkendet ved den overgang var, at enkeltindividet pludselig fik frihed til og mulighed for at udfolde sine individuelle potentialer og drage økonomisk nytte af disse. Det er tankevækkende at den indre struktur i dagens firmaer er udpræget feudal, det er bestyrelse og direktøren som bestemmer, og alle medarbejdere forventes at arbejde lydigt og loyalt (uden den store skelen til egne fordele) for firmaets optimale vækst.
Der skrives en del om hvor dynamisk det bliver når man giver medarbejderne mere frihed til at styre og være kreative indenfor firmaets feudale struktur. Sidst var det Rockwool som var på banen med dette. Man tager imidlertid ikke skridtet fuldt ud og erkender, at det at give de kreative medarbejdere en fast (10 - 20 %) bid af kagen vil kunne frigøre en lige så eksplosiv udvikling som den overgangen fra feudalsamfundet til det kapitalistiske samfund afstedkom. At få større frihed til kreativitet indenfor firmaets feudale struktur får medarbejderne til at trives og bruge deres arbejdstid bedre, men at indføre en mekanisme hvor de kreative får en direkte økonomisk fordel af deres kreativitet, vil få dem til at arbejde for firmaets interesser også i deres fritid og i deres drømme! Firmaerne vil fortsat få de 80% af kagen, af noget som de måske ellers ville gå helt glip af,så hvorfor kommer man ikke i gang?! "A single algorithm can save the western world!"http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/02/single-algorithm-can-save-western-world.html