Dette er vores første blog på ing.dk. ”Vi”,er en gruppe som hedder Copenhagen Atomics. Det er faktisk et firma, men det er et firma uden kunder og uden omsætning eller medarbejdere, som får løn. Vi er en gruppe mennesker, som er gået sammen om at få noget til at ske, som kan bringe Thorium Energi i spil. I dag er vi 15 mennesker, som arbejder på sagen i vores fritid og yderligere et antal personer som leger med tanken om at deltage. Projektet er delvist open source.
For dem som ikke allerede har hørt om Thorium Energi, så er den korte forklaring at Thorium er et grundstof, et metal, som findes i rigelige mængder i jorden i alle lande. Thorium kan laves om til en isotop af Uran (U233), som ikke findes i naturen. U233 kan brændes af i en kontrolleret cyklus som har den unikke egenskab, at den laver mere Uran ud af Thorium end den brænde af, og samtidig laver den masser af energi. 1 kg. Thorium koster ca. $50 og det giver 22 GWh, hvilket svarer til et par millioner liter benzin eller elforbruget i 5000 husstande per år. - Hvis man altså havde den maskine som kan brænde det af, det har vi ikke helt endnu. Mere om det i de næste blogs.
Er det radioaktivt? - Ja, både Thorium og Uran og affaldsprodukterne, som hedder fission produkter er radioaktive. Men på hver sin måde. - Det kommer jeg tilbage til i en anden blog.
Hvis det er så godt, hvorfor er det så ikke ”opfundet” allerede? Hvorfor i Danmark, vi er jo modstandere af atomkraft? Er det farligt?
Når man vil debattere thorium energi, så hober spørgsmålene sig op og denne blog er netop oprettet for at tage debatten og prøve at svare på disse spørgsmål, og mange flere, på en måde, som almindelige ingeniører kan forstå.
Lad os starte med opfindelsen og lidt historie: Thorium Energi blev opdaget af Glen Seaborg, ved Berkeley Universitet i USA i 1942. Der blev lavet forsøg med det under Manhattan projektet, men da det hurtigt viste sig at være meget problematisk at udnytte til bomber, så lagde man det på hylden, og informationen blev ikke rigtig publiceret pga. krigen. Efter krigen kom atom-kapløbet, som satte en skræk i menneskeheden.
I 1946 fik Admiral Rickover sammen med Alvin Weinberg og andre den ide at man kunne lave en kontrolleret kædereaktion og dermed var atom reaktoren opfundet og man byggede en atomdrevet ubåd. Da ubåds reaktoren viste sig at virke udmærket, byggede man flere af de samme ubåds reaktor til produktion af landbaseret el. Basalt set så har de atomkraftværker vi bygger i dag ikke ændret sig siden Alvin Winesberg design i 40’erne. De består af brændselsstave med beriget uran i fast form og med vand, som køle middel og moderator.
Som ingeniør så kan man godt undre sig lidt over hvordan de kunne opfinde både atom bomben og atom reaktoren inden for en periode på 5 år når vi skal have 10 år om at bygge en cykel bro over Københavns havn.
Mange nukleare ingeniører og forskere har siden begrædt at verden har valgt denne form for reaktor, med vand og fast brændstof, fordi det giver en lang række problemer og ulemper, hvoraf de 3 mest fremtrædende er masser af atomaffald, en meget meget dyr løsning når man vil bygge sikre a-kraftværker på land, problemet med at det er de samme teknologier, som bruges til at lave a-bomber.
Alvin Weinberg var også selv en af de kraftigste modstandere af vand og faststof reaktoren og i løbet af 50’erne og 60’erne udviklede han og andre på Oak Ridge National Laboratory (ORNL) en ny form for reaktorer kaldet Molten Salt Reactors (MSR, eller på dansk salt-smelte-reaktoere). Denne reaktor form løste en lang række problemer og i særdeleshed de 3 førnævnte. Men i 50’erne og 60’erne var atomaffald ikke et emne og man havde absolut ikke lyst til at lave færre atom bomber, så Alvin Weinberg’s ideer blev ikke modtaget pænt i Washington. Alvin fik dog forskningspenge nok til at kunne bevise at det var muligt at bygge en MSR og ORNL havde en 10 MW reaktor kørende på Uran i 5 år i slutningen af 60’erne. I 70’erne begyndte Alvin Weinberg offentligt at kritisere designet i hans første vand reaktor og det førte til at han blev fyret som leder af ORNL og smidt ud af det akademiske miljø.
På ORNL drømte de om at bygge det som hedder en Thorium Breeder. Breeder betyder blot at den hele tiden laver mere fissilt materiale end den bruger på at holde kædereaktionen i gang. Men på ORNL lykkes det aldrig og de havde ikke computer kraft til at bevise at det ville virke. Dengang havde man heller ikke nok viden om saltsmelte kemi og materialer, så man var ikke 100% sikre på at man ville kunne bygge en Thorium Breeder MSR. Det er vi dog blevet i dag. De første akademiske afhandlinger med gode beviser kom i 90’erne og siden 2010 er det gået meget stærkt. Der er 100 vis af forskere og ingeniører som siger at det vil virke og har en lang række fordele frem for Traditionel Atomkraft (TA).
Hvorfor har vi så ikke bygget en? Det er fordi atomkraft er et minusord i politik, så der er INGEN politiker, som ønsker genvalg, der vil støtte denne debat. Således er der p.t. ikke er nogle demokratiske lande hvor politikerne kan godkende sådan et projekt, og så er der selvfølgelig heller ingen investorer der tør satse på det. Kina og Indien er de eneste lande hvor der rigtig sker noget. I begge lande er der flere hundrede ingeniører og forskere på opgaven. Kina har endda en aftale om at USA vil hjælper dem med at få den første bygget. Det giver også god mening fordi der bor 3 milliarder mennesker i asien som har MEGA meget brug for energi. I Kina åbner de et kul-kraftkraftværk om ugen og i asien slår kul energi over 200.000 mennesker ihjel om året. Samtidig er der over 10 millioner slaver i Asien pga. mangel på energi.
Hvorfor i Danmark? Det korte svar er: Fordi vi i og omkring København har noget unik viden som kan gøre en kæmpe forskel i det her spil. Danmark har også en tradition. I dag bliver 90% af alle varer i verden transporteret på diesel teknologi. Danmark har haft en kæmpe finger med i det spil. I dag er alle verdens mobil telefon systemer baseret på GSM. Danmark har haft en kæmpe finger med i det spil. I dag skrives 90% af alt software i et dusin programmeringssprog. Danmark har haft en kæmpe finger med i spillet om at udvikle alle disse sprog.
En smeltesaltsreaktor består af pumper, rør, ventiler, noget meget avanceret kemi, måle instrumenter og lidt styre systemer og specielle materialer. Tænk Grundfos, Danfoss, Haldor Topsoe, Radiometer og i hundrede vis af ingeniører som er verdens bedste på disse felter. Desuden så er den største udfordring ved et moderne reaktor design at det skal kunne genbruges og afvikles for billige penge og uden alt for meget affald. På Risø reaktoren og på Barsebäck arbejder der også hundredvis af verdens dygtigste ingeniører med netop denne opgave.
Så drømmen i Copenhagen Atomics er, at bygge en Thorium breeder MSR i en 40 fods shipping container og eksportere dem til lande som har atomkraft allerede. Tænk teknologi eksport. Ideen er nemlig at vi kan undgå at berige Uran, og i stedet starte Thorium formerings cyklus vha. brugt brændsel fra de gamle atomkraftværker. Hvis vi gør det, så får vi lavet det brugte brændsel om til fissions produkter, som kun skal lagres i 300 år i modsætning til nu hvor affaldet skal lagres sikkert i 100.000+ år. Ideen er at sætte disse affaldsreaktorer op lige ved siden af de eksisterende gamle a-kraftværker så undgår man en masse bøvl med godkendelser af nye landarealer og forbindelser til el nettet og transport af brugt atom brændsel osv. Når vi sælger containeren fra Danmark er det jo egentlig blot en pakke højteknologi, uden noget radioaktivt indhold.
Hvis du vil vide mere om Thorium, så installer mobil app’en Thorium eller besøg www.copenhagenatomics.com
Er det farligt? Først må vi blive enige om hvad farligt betyder. Lad os f.eks. tale om antal dræbte per kWh. Det er allerede i dag bredt anerkendte tal for dræbte per kWh ved forskellige energi former, som kul, olie, gas, vind, sol og atomkraft.
Hvis nogle kan finde nogle troværdige tal som viser andet, så vil vi meget gerne se dem. MSR reaktorer vil med MEGET stor sandsynlighed være meget mere sikre end de gamle atomkraftværker. Men det er jo ret svært at bevise hvor meget mere sikkert, spørgsmålet er om det er væsentligt i debatten. Energi fra kul dræber over 250.000 mennesker på global plan om året. Olie og gas dræber meget færre, men til gengæld så ved vi at vi bruger $5 milliarder om dagen på militær som har en uheldig relation til olie og gas.
2 kædereaktioner: Hvis Danmark og især DTU skal spille en rolle på globalt plan i forhold til Thorium Energi, så skal vi have startet en viral spredning af information om Thorium Energi, altså en ukontrolleret kæde reaktion som når bredt ud i det danske samfund.
Der er selvfølgelig folk som er uenige i dette indlæg og I er velkommen til at påpege fakta og fejl nedenfor. Vi er ikke fejlfri. Nogle føler måske at den model de har af verden bliver udfordret og det er før set at dette kan lede til meget voldsomme indlæg. Hvis du er en af dem, så sov lige på det før du trykker send, tak
