Covid19 er ikke en gennemsnitlig pandemi
Nu hvor vi skal have en styrelse for pandemier, eller hvad det nu præcis er der er blevet parkeret i Justitsministeriet, kan vi jo passende tage fat på at tale om den næste pandemi.
Her vil det være naturligt for mange at google "list of pandemics" kigge på listen på den Wiki-side der kommer og og begå en dumhed med en kurvefit-facilitet i et regneark.
Professor Bent Flyvbjerg har skrevet lidt om hvorfor det ikke engang ville nå op på at være en fejl.
Den traditionelle risikoanalyse siger sandsynlighed gange skadevirkning = konsekvens og det kan man komme langt med som ansat i en bank eller et forsikringsselskab.
Men når skadevirkninge ikke er begrænset opad til falder formlen fra hinanden.
Bent Flyvbjerg kalder det "regression to the tail" i modsætning til "regression to the mean" og med lidt held bliver det med tiden til noget mere mundret, "Flyvbjergeffekten" eller noget i den stil.
Den værst tænkelige pandemi man kan forestille sig, er en eller anden let spredelig, meget smitsom, 100% dødelig infektion som smitter i lang tid inden de første symptomer dukker op.
Det lyder umiddelbart som noget der er biologisk umuligt, men det er ikke alene muligt, det er sandsynligt.
Kan I huske Kogalskab der første til "vCJD" i mennesker ?
Det er, ligesom Alzheimers et fejlfoldet protein der udløser en kædereaktion som til sidst fylder så mange celler med skrot at de ikke kan fungere.
Vi tror ikke at Alzheimers er en smitsom sygdom, men hvis vi skal være helt ærlige, så er det bare noget vi tror og egentlig tror vi mindre og mindre på det, for flere og flere resultater viser at sådanne fejlfoldede proteiner kan spredes via kirurigiske instrumenter selvom de har været en tur i autoclaven.
Der er intet der kategorisk udelukker at et eller andet fejlfoldet protein kunne spedes via de samme mekanismer som virus traditionelt har gjort det, det er ene og alene et spørgsmål om det pågældende proteins forhold til cellevæggen i slimhinderne i vores ånddrætsorganer og falder det i hak, har vi den værst tænkelige pandemi:
Til at begynde med opdager vi ingenting.
Nogle år senere begynder antallet af folk med nedsat funktion langsomt at vokse og en eller anden kandidatstuderende begynder at kigge på det.
Tallet bliver ved med at vokse og børn begynder at fødes med funktionshandicappet medfødt eller de rammes af det inden skolealderen.
På det tidspunkt hvor videnskaben endelig peger på det famøse fejlfoldede protein, opdager man at hele jordens befolkning allerede er smittet og at proteinet er på alle overflader man har undersøgt.
Exunt Homo Sapiens
Det er et meget fortænkt eksempel, men det er ikke et usandsynligt eksempel.
Det er hverken usandsynligt eller udsædvanligt eller at en art udryddes (næsten) totalt af en sygdom, der er mange dokumenterede eksempler.
Kan I huske dengang vi havde Elmetræer i Danmark ?
Eller husker I den kræftform der har decimeret bestanden af den Tasmanske Djævel ?
Man kan naturligvis læne sig op ad sandsynlighedstermen i riskoformlen, men kun total og beviselig umulighed bliver ikke til uendelig konsekvens, når man ganger det med udendelig skadevirkning.
Det kan godt være at det tager en eller anden obskur svamp en million år at opfinde netop det protein, det kan også være at den er i fuld gang med at sprede sig fra Hoople, North Dakota allerede, men nul bliver sandsynligheden aldrig.
Covid19 kan, som Bent Flyvbjerg påpeger, ikke være en gennemsnitlig pandemi af den simple grund at når den ene ende af intervallet er uendelig, mister selve begrebet gennemsnit al mening.
Pandemier er ikke det eneste sted hvor denne indsigt er relevant, der findes heller ikke gennemsnitlige atomkrige, klimaforandringer, raketuheld eller reaktornedsmeltninger.
Den eneste rigtige måde at tænke på de her ting, er ved at se Jorden som det eneste rumskib vi har og det eneste rumskib der kan holde os i live og begynde at opføre os, som man ville gøre i et sådant rumskib.
I praksis betyder det at man reagerer tidligt og kraftigt, indtil man er sikker på at man ved præcis hvad det er der foregår.
Med andre ord: Forsigtighedsprincippet.
Det er meget langt fra det der har været gængs ortodoxi i den neokaplitalistiske globaliserede økonomi, hvor vi altid kan vente med at se nærmere på "eventuelle problemer" til de ansvarlige er stukket af med profitten.
Som mange andre har jeg undret mig over at opgaven er landet i netop Justitsministeriet, men jeg aner nu en mulig forklaring:
I stort set alle ministerier rækker kalenderen i praksis kun til næste Folketingsvalg, i mange af dem rækker den sjældnt videre end næste Finanslov og derfor ville en pandemistyrelse automatisk blive et let offer for Parkinssons Lov.
Men i Justitsministeriet starter kalenderen i 1241, med Jyske Lovs regler om biavl, så det er måske ikke det ringeste sted at placere en styrelse, der (bla.) skal bekymre sig om hvad en en svamp i Nord Dakota kan finde på en gang langt ude i fremtiden ?
phk
