Byggeriets nytårsforsæt: Bedre samarbejde. Ja tak, men hvordan vil det lykkes?

Selv tak

Som udgangspunkt vil jeg ikke engang tale om hvis ansvar det er, men blot konstatere, at der er penge at hente, ved at gøre sig mere forståelig ... hvorfor der så ikke er flere, der gør det, er jeg stadig forundret over :-)

Kære Adelina - vores erfaring er, at hvis der bruges simple webplatforme, så kommer de fleste udførende hurtigt ind i systemet, og fanger også hurtigere kommunikationsformen. vi ser flere og flere, også små firmaer, der sagtens kan følge med, bla ved at medbringe tablets. det er ikke der vi ser, de store udfordringer pt. dog med den undtagelse vedr. dokument og tegningsnavngivning - der er vi et sted hvor de har svært ved at gennemskue hvad der hører til hvem :-) (et gælder jo også engang imellem os, der sidder med det til hverdag). For at fortsætte Christoffer´s tråd (jeg er helt enig) så kan vi sagtens levere et ensartet produkt, hvis vi ved hvordan vi ensretter det, og det medfører jo at kunde "sproget" bliver defineret, helst ens for alle. Min erfaring siger, at vi i (primært) rågiverbranchen bruger alt for meget tid på at genopfinde eller lave vores egne udgaver af fællessproget, både for at tilfredsstille os selv (det de har lavet - det kan vi bedre eller anderledes) eller kunden. BIPS (Molio) har længe forsøgt at lægge en fælles strategi - jeg mener helt klart der mangler lignende tiltag fra Bygherrenes side

Kære Cristoffer,

Fantastisk kommentar som jeg sætter meget pris på :) Jeg kan meget godt lige din sammenligning af samarbejdet i byggebranchen med en kunde/leverandørforhold med informationen som leverance. Du har ret, det er vores ansvar, at gøre os forståelige!

Kære Henrik,

Tak for din svar. Jeg er helt enig med dig både ang. en fælles FM sprog og ang.at kraverne sviger væk i udførelsesfasen. Mon ikke det skyldes at vi ikke har fokus nok på, at alle aktører i byggebranchen, især håndværkerene, skal have IKT-forståelse?

Flere ting vil give bedre samarbejde, men kogt ned til én ting, vil jeg uden tøven sige kommunikation.

Her vil jeg tage det helt ned på så lavpraktisk et niveau som overhovedet muligt, for at få det til at lade sig gøre. Glem at snak om BIM, IKT, software, e-mails ect. alt dette er værktøjer, men det er ikke nødvendigvis kommunikation.

Man kan sige, skrive, tegne lige så tosset man vil, men hvis ingen hører eller ser det, for slet ikke at tale om at forstå det, så er det hele lige meget. Og det er det jeg mener med kommunikation - at det der kommer ud af den enes hovede er det samme som kommer ind i den andens hovede.

En god måde at blive bevidst om effektiv kommunikation er at se på det som leverencer og som kunde/leverandørforhold. Jeg skal levere information til dig, ergo er du min kunde, så hvordan kan jeg levere informationen bedst muligt? og når jeg leverer det, er du så tilfreds med det, så du har lyst til at få information fra mig igen? ... I praksis er det noget sværere :-)

Du nævner selv bygherrer. Det er dem der betaler, så de fleste vil nok se sig selv som kunden. Men i et udbud er de rent kommunikationsmæssigt leverandører. Hvordan gør man det bedst forståligt hvad man ønsker at sin bygning, sine rådgivere og sine entreprenører? Glem i første omgang at det er bygherren det betaler, for alt hvad der kommer til at være af misforståelser, fejl etc. vil i sidste enden, direkte eller indirekte, komme oven i prisen til bygherren. I dette øjeblik er man leverandøren og de andre er ens kunder.

Mine erfaringer viser at god kommunikation øger tempoet i projekter (både i byggeri og andre brancher) med 30-50%. De sekundære effekter er lidt sværere at måle, da det er svært at sige hvad de fejl man ikke laver, ville have kostet, men antallet af projekter der går over budget mere end halveres.

Nu har jeg ikke nået at kommentere dit første blogindlæg (det skal jeg nok senere, hvor jeg kan uddybe), men en af de primære årsager, til man ikke ser det mere brugt, er at de fleste har svært ved forandring og undskylder sig med "vi er meget specielle her" og "det er unikke projekter, så tingene er forskellige fra gang til gang". Virkeligheden er dog at ALLE er specielle (den dag jeg høre nogen sige "ja vores virksomhed er ligesom alle andre", er der noget galt), men at de mest succesfulde gør tingene bedre end alle andre - herunder også samarbejde og kommunikation.

Hvis man vil blive bedre til at samarbejde er der kun én til at gøre og det er at komme igang med at blive bedre til det. Så hvorfor ikke spørger kunder og leverandører "hvad kan vi gøre bedre?"

Hej Adelina - en kæmpe udfordring, som vi ser det, er at den samlede bygherrestruktur ikke har et fælles FM sprog. Når vi opstarter projekterne er der tit et ønske om en anden platform til håndtering af driften, eller man er ved at indføre en platform. kendetegnet er at der er en masse forskellige platforme, der ikke alle taler det samme sprog - derfor bliver det svært at definere hvilket produkt, og mængden af metadata der skal leveres ved afslutning af udførelsesfasen, både for os der rådgiver IKT, og for bygherrene selv (og deres organisation). i projekteringen og udførelsen er der i mange år arbejdet på et fælles sprog, og et fælles produkt - dette ser vi er svært at "sende" videre. anden ting vi ser er, at der fra bygherrens side sættes, oftest i fælleskab med rådgiverne, en masse krav op om, hvordan der skal modelleres, og hvad modellen skal indeholde, men når så projektet kører, er det sjældent at disse krav videreføres til underentreprenører. Tit ser vi projekter overført til totalentreprenører, og oprindelige krav siver væk i kampen om tid og økonomi kontra de oprindelige ønsker hilsen Henrik