Bamse er en bamse er en bamse er en bamse
Min datter Gertruds bamsehest bliver aldrig levende uanset hvor meget jeg forsøger at imitere en virkelig hests lyde og bevægelser.
Alligevel har Gertrud på godt et halvt år udviklet følelser for bamsen og tillægger den at have selvsamme og altså at have et mentalt liv. Denne udvikling skyldes min - i al ydmyghed - evne til at simulere den virkelige hest og dermed “narre” hende til at tro at bamsen er levende.
Det sagt; så finder Gertrud på et tidspunkt i en ikke fjern fremtid ud af, at bamsehesten faktisk ikke er en rigtig hest. Ikke desto mindre bliver hun forventeligt ved med at lege med den.
Så hvis vi skifter Gertrud ud med dig og hendes bamse ud med en intelligent maskine - hvor lander vi så?
Fra baby til robot
Hvornår gider du lege med en maskine? Eller vigtigere; hvornår gider du ikke?
Alexa, Siri, Amelia, Aida, Pepper, Sophia følg linket. Hæren af chatbots, voicebots og humanoide robotter er efterhånden anseelig. Alle vil de hjælpe dig med at opnå lige netop dét, du ønsker. Om det er at få dagens vejrudsigt, styr på dine forsikringer, vejvisning til nærmeste kiosk eller servicedesk - så er de klar.
For at få dig med på legen forsøger KI-udviklere at gøre deres robotter så menneskelige som muligt idet de går ud fra, at vi mennesker helst vil kommunikere med mennesker eller som minimum menneskelignende robotter.
Denne præmis er dog senest blevet udfordret at sagen om Googles for menneskelignende chatbot Duplex følg linket, som jeg også skriver om min forrige blog om forskellen på kunstig og naturlig intelligens følg linket. Omvendt kender vi også alle til at opgive en online handel fordi maskinen - intelligent eller ej - der skulle guide eller ekspedere os ikke reagerede som vi havde brug for.
For meget eller for lidt; hvor går grænsen for hvor meget maskiner må ligne og opføre sig som mennesker?
Dyt dyt skal vi byt?
Det med at lege handler om hvad man i udviklingspsykologien kalder mentaliseringsevne.
Når børn - og voksne - leger bruger vi vores erfaringer med verden og andre mennesker og vores forestillingsevne; vi mentaliserer.
Vores evne til at mentalisere giver os mulighed for at forstå andre menneskers mentale tilstand det vil sige deres følelser, behov og intentioner. Denne opgave er let for den, der mestrer det, men kan opleves tæt på umuligt for den, der ikke gør.
For at Gertrud kan udvikle evnen til at mentalisere skal hun opleve sig tryg både fysisk og mentalt. Hun skal være sikker på, at jeg kan og vil hjælpe med opfylde hendes basale behov for føde og tryghed, og at jeg kontinuerligt gør det så længe hun har brug derfor.
“All You Need Is Love”… - and food!
Hvordan hendes behov for føde dækkes, giver sig selv, men hvordan hun kommer til at opleve sig tryg er mere diffust. Ikke desto mindre finder vi forældre som regel ud af det (ved erfaring med vores egen opvækst, ved instinkt, ved at prøve os frem - det findes der mange bud på), og vi formår at gøre vore børn trygge ved sig selv, ved os og ved omverden.
Dette forhold kaldes tilknytning og denne kan være enten sikker eller usikker. Er tilknytningen usikker vil barnet og siden den voksne altid have udfordringer ved at indgå i nære sociale relationer, da hun vil være sat bagud hvad angår at kunne sætte sig i andres sted foruden have en række ambivalente eller afvisende følelser over for samt mistillid til andre mennesker.
Der ses altså et smukt men nådesløst samspil mellem tillknytningsmønster, basal tillid og evnen til at mentalisere.
(Ro)bot bot det kan vi godt!
Og hvorfor har jeg taget dig med på denne udflugt ind i menneskets snørklede udviklingspsykologiske labyrint?
Når du oplever at kommunikere godt - at have 'en god forbindelse’ - med en anden person, skyldes det formentlig, at I begge har en veludviklet mentaliseringsevne. Og omvendt; har du en mærkelig fornemmelse og føler dig enten misforstået, miskendt eller på anden måde mystisk behandlet skyldes det, at I begge eller din samtalepartner har en ringe mentaliseringsevne.
Om du vil lege med Siri, Alexa, Pepper, Amelia eller en af de efterhånden mange indbydende bots, ved kun du. Men vi kan være ret sikre på, at de er programmeret til at give dig en fornemmelse af, at de kan sætte sig i dit sted og opfylde dine behov.
Vi skal med andre ord måle KI på hvorvidt den er i stand til at interagere med os mennesker på vores præmisser og altså om den kan imødekomme vores behov for forståelse og anerkendelse foruden selvfølgelig konkrete løsninger på vore aktuelle problemer.
At puste liv i maskiner er en delikat opgave at komme i hus med eftersom, at erfaringer og tillid (det med den sikre tillknytning) som sagt er forudsætninger for at udvikle mentaliseringsevne.
Hvordan KI-udviklerne lykkes med denne opgave og formår at skabe kunstig intelligens vil jeg debatere næste gang.
Men lad mig høre; Hvornår har I intelligente læsere derude, sidst oplevet at have ‘en dårlig forbindelse’ med et andet menneske - og hvordan var det?
Kom godt videre i dagen. Astrid
