Anti-Kaptajn Haddock-pause

Jeg vil lige tillade mig at præcisere lidt:

Det kvantespring man ser eksempel på billedet af Neptun bør ikke tilskrives Adaptiv Optik. Adaptiv Optik har ESO designet ind i VLT, der så first light for 20 år siden, og AO er brugt operationelt i VLT siden 2001.

Siden har man:

1. fundet på at bruge kraftig laser til at tegne en plet (en laser-ledestjerne, LGS, Laser Guide Star) meget højt (90km) oppe i atmosfæren. Denne veldefinerede plet's deformation af atmosfærens turbulens bruges som forbedret input til den adaptive optik. Tidligere brugte man naturlige stjerner, hvilket havde den ulempe at der ikke altid var en egnet, klar stjerne på himlen tæt på det man faktisk var interesseret i at observere. VLT's LGS havde first light for efterhånden mange år siden.

2. det nye er at man ved at tænke sig om og ved at bruge flere (4) laser-ledestjerner nu er istand til at lave en 3D-karakterisering af atmosfærens turbulens, altså turbulensen i flere lag af atmosfæren. Det tillader at man i en helt fantastisk grad kan kompensere for turbulensen.

Så den i mange år anvendte adaptive optik på VLT har ad et par omgange fået et langt mere præcist input.

Super godt foredrag du holdt om VLT/ELT og Adaptive Optics på Driving IT i fredags ! Og giv den bare gas i Haddock mode inden længe igen :)

Tiden nærmer sig:

Shu-bi-dua - Den Himmelblå

Jeg er astrofysiker fra KU.

Så det er vel et spørgsmål om tid før det sendes i Atlanten eller Stillehavet?

Jep. Der er en del "panik inden lukketid" over fordelingen af tid på Hubble efter de seneste gyro-problemer.

Tæt ved jorden, hvor luftens densitet er stor, bliver variationerne i brydningsindekset også stor, hvis der stadig er lidt termik i luften, selvom der observeres om natten.</p>
<p>I de højere lavdensitets luftlag er der hurtige, tykke luftmassebevægelser som lyset skal igennem.</p>
<p>Man kan selv gå ud og se luftens uro om natten, stjernerne står og blinker fordi de er så langt væk at vi ser dem som punkt kilder, hvorimod planeterne ikke blinker fordi deres lys er fra "skive kilder".

Jeg har lige besøgt Air & Space museum i Washington DC sammen med min søn, og der er en fin beskrivelse af alt det de gjorde for at få Hubble til at vise skarpe billeder. Der var også noget om hvordan Hubble kunne serviceres ved besøg af rumfærgen. Men Rumfærgen flyver jo ikke mere, så servicekontrakten må jo være udløbet...... Så det er vel et spørgsmål om tid før det sendes i Atlanten eller Stillehavet?

Det er nok lidt begge dele, jeg ved ikke hvad der har størst effekt.

Tæt ved jorden, hvor luftens densitet er stor, bliver variationerne i brydningsindekset også stor, hvis der stadig er lidt termik i luften, selvom der observeres om natten.

I de højere lavdensitets luftlag er der hurtige, tykke luftmassebevægelser som lyset skal igennem.

Man kan selv gå ud og se luftens uro om natten, stjernerne står og blinker fordi de er så langt væk at vi ser dem som punkt kilder, hvorimod planeterne ikke blinker fordi deres lys er fra "skive kilder".

Stavekontroller har ofte vanskeligheder med sammensatte ord.

Ja, og virker som om, at det er eng elsk for uren ing.dk af vort moders mål, i det sam men satte ord slag tes som ud gangs punkt. :)

havde ellers tjekket med div. stave kontroller

Når laser strålen skyder op igennem atmosfæren, bliver den skubbet sideverts af turbulente vinde

Har du været involveret i VLT adaptive optics på samme måde som du er på ELT?

Nej, slet ikke. (Men de ESO folk vi arbejder med er dem der lavede det.)

Sorry, jeg er funktionel ordblind, havde ellers tjekket med div. stave kontroller, der var vist også noget galt med detail/detaile :)

Hej PHK

Har du været involveret i VLT adaptive optics på samme måde som du er på ELT?

Mvh

Peter

lede stjerne

Indtil vi får en stor bemandet månebase giver det jordbaserede teleskoper en stor fordel.

En vigtig detaile der ikke blive forklaret særlig godt i videoen er hvordan, lede stjernen, som er en kunstige natrium stjerne virker.

Når laser strålen skyder op igennem atmosfæren, bliver den skubbet sideverts af turbulente vinde, den rammer og eksitere natrium ionerne i den øvre atmosfære, som udsender lys der skyder ned igennem atmosfæren og igen føres sideverts af det turbulente atmosfære lag.

Teleskopet vil nu se sin lede stjerne på et forkert sted og give spejlets elektronik besked på at deformere spejlet, indtil lede stjernen står det rigtige sted.

Fraser Cane har en video om emnet:https://youtu.be/r8f1750R0X0

Ja, VLT er mere skarpt . Men hvordan ved man at der ikke er fjernet vigtig information fra billedet?

Godt spørgsmål!

Svaret er at den måde AO virker på og de begrænsninger spejlenes stivhed sætter på hvor meget og hvor hurtigt de kan deformeres ikke tillader hverken tilføjelse eller fjernelse af "artifakter" lokalt i billedet, uden at resten af billedet kommer til at se meget underligt ud.

HØRT !

Er det alene spejldiameteren der muliggør så meget skarpere billeder på VLT i forhold til HST?

Nej, her spiller detektoren ("kameraet") også en stor rolle.

Nede på jorden kan du løbende opgradere detektorer og de kan både veje og fylde meget mere og kræve periodisk vedligehold og rengøring hvis det hjælper.

Indtil vi får en stor bemandet månebase giver det jordbaserede teleskoper en stor fordel.

Hvordan afgør man om det VLT er bedre en Hubble? Ja, VLT er mere skarpt . Men hvordan ved man at der ikke er fjernet vigtig information fra billedet?

Jeg synes nu godt vi kunne trænge til lidt mere Kaptajn Haddock, sådan som vore folkevalgte optræder i øjeblikket.

der kan utvivlsomt tunes meget på parametrene og tænkes meget over algoritmerne endnu

Er det alene spejldiameteren der muliggør så meget skarpere billeder på VLT i forhold til HST?

Det ville nu ellers se fint ud med en halvmur med "Château de Moulinsart" i messingbogstaver ved indkørslen til det nye domicil. Eller har slottet fået et andet officielt navn? "Le château Périodique" måske?

Hold da fast det er imponerende! Specielt når man ved hvor længt væk den planet er.

Og godt med lidt nyheder om rummet, hvilket er en ting der får én i langt bedre humør end politik.

Er det slut-resultatet eller er der endnu mere imponerende billedkvalitet i vente, og hvodan er det i ft. målsætningen?

Det er helt sikkert ikke slutresultatet, der kan utvivlsomt tunes meget på parametrene og tænkes meget over algoritmerne endnu.

Al VE støtte til teleskoperne.

Det er sgu en imponerende forbedring det giver i billede kvalitet.