Skovkobraen, den sorte kobra, den sort- og hvidlæbede kobra eller Naja melanoleuca. Kært barn har mange navne. Med sine op til 3,1 meters længde er skovkobraen Afrikas største kobraslange, og den findes over en større del af kontinentet, omend særligt i Central- og Vestafrika. Skovkobraen er kendt for at have en meget potent gift, hvorfor den betragtes som en dødsensfarlig slange. Indtil for nylig var der dog ingen, der rent faktisk havde kortlagt, hvad dens gift egentligt bestod af. Men så trådte min (daværende) kandidatstuderende Line til og tog på ekspedition til den costa ricanske jungle.
Skovkobraen, Naja melanoleuca.
Da Line som kandidatstuderende tog på ekspedition til Costa Rica for at analysere slangegift havde hun gift fra to særlige slanger med i kufferten: Den grønne mambas og skovkobraen. Enten fordi Line selv var lidt ”grøn” inden for venomics eller af helt andre mere videnskabelige årsager, startede hun med at analysere giften fra den Grønne mamba. Giften viste sig, stik mod al forventning at være betydeligt anderledes end den sorte mambas gift, som jeg selv brugte tid på at analysere under mit eget ophold i Costa Rica tilbage i 2014. Denne opdagelse bragte Line i videnskabsmedierne og gav hende blod (eller gift) på tanden, og hun kastede sig derpå over den anden slange, nemlig skovkobraen.
Line Præst Lauridsen med en (død) sort mamba i hænderne på Zoologisk Museum.
Vores forventninger til skovkobraens gift var at den, pga. dens slægtsforhold, ville minde en smule om monokelkobraens gift, som jeg ligeledes havde analyseret i Costa Rica. Denne gang viste vores forudsigelser at holde lidt mere stik. Ifølge Lines undersøgelser mindede skovkobraens gift lidt om en blanding af monokelkobraens gift (stærkt neurotoksisk pga. -neurotoksiner) og spyttende kobraers gift (indeholder vævsskadende fosfolipaser og cellenedbrydende cytotoksiner). Skovkobraen lever typisk i lavlandsskov eller fugtige savanneområder, hvor den fanger sit bytte, der oftest består af store insekter, frøer, fisk, mindre pattedyr (særligt rotter og mus), firben og andre reptiler. På trods af byttedyrenes forholdsvis lille størrelse indeholder denne slanges giftkirtler en foruroligende stor mængde gift med et volumen på op til 1,1 gram. Sammenholdt med en stærk toksicitet (LD50-værdien er ca. 0,3 mg/kg) betyder dette, at skovkobraen ville kunne slå ca. 50 mennesker ihjel, hvis den injicerede al sin gift!
Line Præst Lauridsen i færd med at malke en klapperslange på Instituto Clodomiro Picado i Costa Rica.
Der findes heldigvis en effektiv modgift mod denne slange, hvis uheldet skulle være ude. Og hvad heldigere er, så har jeg en ny studerende, Mia Øhlenschlæger (som på nuværende tidspunkt naturligvis er bedre kendt under slangenavnet ”Øhlensnake’r”), der er i færd med at finde humane antistoffer mod de medicinsk relevante toksiner fra skovkobraens gift. Hensigten med dette er, at de humane antistoffer skal kunne bruges til at udvikle en moderne modgift baseret på bioteknologi (en såkaldt rekombinant modgift) – en udfordrende opgave, idet Lines studier viste at alene skovkobraens gift indeholder over 52 forskellige toksiner!
Mia Øhlenschlæger i Cambridge, UK - antistoffernes hovedstad.
