Jeg har udviklet en lille aversion mod begrebet disruption - især når det bruges i samme sætning som 3D-print.
For det første er disruption efterhånden blevet noget af et gummibegreb, der ofte anvendes af virksomheder, som ønsker at fremstå særligt innovative. Og for det andet er der ikke pt. noget, der tyder på, at 3D-print er ved at overvælde de mere traditionelle produktionsteknologier i en sværm af nye forretningsmodeller.
Inden jeg bliver lynchet for kættersk tale, vil jeg gerne komme med et par eksempler:
1: Høreapparatsindustrien står endnu
Høreapparatsindustrien fremhæves ofte som et eksempel på en industri, der er blevet disruptet af 3D-print. Blandt andet har det vakt opmærksomhed, at hele den amerikanske høreapparatsindustri skiftede til 3D-print på mindre end 24 måneder.
Men et af de definerende principper i disruption er, at en disruptiv teknologi fører til gennemgribende ændringer af magtbalancen i en industri. Og i høreapparatsindustrien er det fortsat Widex/Sivantos, GN Resound, Oticon, Starkey og Sonova, der totalt dominerer billedet. Her er 3D-printeren gledet ind som et værktøj, der har lettet nogle processer og løftet en række produkters kvalitet.
Men der er ikke kommet nye spillere på markedet som, med 3D-print som udgangspunkt, er ved at fortrænge de dominerende spillere.
2: Det er stadig tandlægerne der laver tænder
Et andet sted, hvor 3D-print har vundet indpas, er i dentalindustrien. Også her skal man lede grundigt, hvis man vil finde tegn på disruption.
Godt nok bliver branchen i stigende grad digitaliseret (blandt andet af de skarpe teams fra 3Shape), men det er stadig (heldigvis, hvis I spørger mig) højt specialiserede tandlæger og laboratorier, som har 3D-printerne stående. Og de bruger disse 3D-printere til at løse allerede eksisterende opgaver hurtigere, billigere og bedre.
Der er – så vidt jeg ved – ingen, der er lykkedes med at etablere en tandlægeforretning baseret på dele-økonomisk anvendelse af privatpersoners 3D-printere.
3: Industrien har ikke skiftet spor
I industrien er der heller ikke mange eksempler på, at 3D-print har vendt op og ned på spillereglerne.
Godt nok bliver der talt en masse om, at 3D-print skal erstatte sprøjtestøbning og CNC-fræsning, når printerne bliver hurtige nok. Og godt nok dukker der af og til nye forretningsmodeller op, som rummer væsentlige nyskabelser. Men skal 3D-print for alvor vinde indpas i industrien, er vi i branchen nødt til at tackle materialeudfordringerne, behovet for præcision og repeterbarhed, behovet for kvalitetssikring og behovet for at kunne integrere 3D-printer i de mere konventionelle produktionslinjer. Ellers vil 3D-print fortsat være irellevant for langt størstedelen af de etablerede industrivirksomheder.
'Læste jeg forkert?'
”Men hov?”, kan jeg høre dig spørge.
”Plejede du ikke at leve af at sælge 3D-printere?" ”Og hvorfor går en glødende 3D-printer fan som dig så pludselig i gang med at tale 3D-printerens disruptive potentiale ned?"
Svaret er egentlig simpelt. Først og fremmest er jeg ikke sikker på, der kommer noget godt ud af at hype en teknologi. Og jeg er slet ikke sikker på, at det er et sundhedstegn, at en af de hyppigst viste grafer i 3D-print-verdenen er Gartners hype-cyklus.
Som eksemplerne oven for viser, kan vi med 3D-print skabe masser af værdi allerede i dag – og uden at skulle i gang med at disrupte noget som helst. Og fortællingen om 3D-prints disruptive potentiale risikerer ofte at komme til at stå i vejen for de langt mere spændende historier, der kan fortælles fra det virkelige liv.
Grund til optimisme
Og her er der til gengæld grobund for optimisme. For et par uger siden var jeg til et super seminar om 3D-print i sundshedssektoren, der trak 150 deltagere.
I denne uge løber 3D Printing Live af stabelen – med et af de mest spændende og produktionsorienterede programmer, jeg mindes af have set. Og om en lille måneds tid er der seminar i Kolding om sammensmeltningen af 3D-print og sprøjtestøbning.
Hvem har overhovedet tid til at beskæftige sig med disruption med så mange spændende ting på tapetet?
Disclaimer: Det er ved at være længe siden, at jeg læste ”The Innovator’s Dilemma”, og det er særdeles sandsynligt, at jeg har misset en eller flere central pointer om disruptive innovation. Så jeg tager gerne imod kritik og kommentarer.
