Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

2022 gav ny rekord for solkraftudbygningen i Kina

23. februar kl. 16:3413
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter en status for a-kraft og vindkraft er turen kommet til en status for udbygningen med solkraft i Kina.

87 GW solkraft i 2022

2022 blev et nyt rekordår for udbygningen med solkraft i Kina. Mere end 87 GW blev etableret, og den samlede solkraftkapacitet er dermed oppe på 393 GW ved udgangen af 2022. Tallene for elproduktion fra solkraft for 2022 er endnu ikke offentliggjort, men i 2021 producerede solkraftanlæggene 326 TWh, svarende til knap 4 procent af det samlede elforbrug.

Udbygningen med solkraft er vist i nedenstående figur.

Illustration: Kaare Sandholt.

I modsætning til vindkraft har den kinesiske solcelleindustri i høj grad leveret til verdensmarkedet. Kina opbyggede en stor fabrikation af solceller baseret på en efterspørgsel fra Europa (især Tyskland, Spanien og Tjekkiet) og fra USA, mens hjemmemarkedet var (næsten) ikke-eksisterende frem til 2011.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkring 2011-2013 blev efterspørgslen fra det internationale marked væsentligt reduceret på grund af en omlægning af tilskud i de forskellige lande, og Kina stod med en voldsom overkapacitet af produktionkapacitet for solceller. Samtidig var prisen på solceller reduceret, så det blev muligt for Kina at begynde en opbygning af et hjemmemarked, i første omgang drevet af et ønske om at bevare den opbyggede solcelleproduktion i Kina.

Frem til 2016 skete udbygningen med solkraft i Kina første og fremmest ved etablering af store kraftværker, placeret i den nordvestlige, tyndt befolkede del af Kina (især i Qinghai og Xinjiang). Men derefter kom der gang i den mere decentrale udbygning, også i provinserne med et stort elforbrug, og i 2022 var omkring 58 procent af den samlede solkraftudbygning decentral. Det skyldes blandt andet et meget succesfuldt "roof-top" program på provins-niveau.

Fremtiden er lys for solkraft, også i Kina

Også i Kina er kostprisen for elproduktion fra solkraftanlæg nu konkurrencedygtig med alle andre teknologier, og forventningerne til en fortsat kraftig udbygning er derfor store. IEA regner i sin World Energy Outlook med knap 3500 GW installeret solkraftkapacitet i 2050 i scenariet "Announced Pledges", mens Energy Research Institute (ERI) i sin China Energy Transformation Outlook 2022 forventer , at der er omkring 3400 GW vindkraft opført i 2050. Derefter forventer ERI et fald i installeret kapacitet frem mod 2060, således at kapacitet kommer ned på knap 3000 GW. Det skyldes til dels en forventning om at det samlede elforbrug i Kina falder fra 2050 til 2060, men også at rentabiliteten af solkraft i en systemsammenhæng er faldende, jo større en andel solkraft der er i systemet. Her er solkraft meget mere følsom end vindkraft, og modelsimuleringerne viser at det er bedre med et passende miks af vind og sol i det samlede system, end at solkraft dominerer.

På kortere sigt forventer IEA i deres Renewables 2022 rapport en årlig tilvækst på omkring 120 GW frem til 2027, et tal som ikke virker urealistisk ud fra udbygningen de senere år.

Relevante kilder

IEA Renewables 2022

Artiklen fortsætter efter annoncen

China Electricity Council 2023 rapport

IEA World Energy Outlook 2022

China Energy Transformation Outlook 2022

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
17. marts kl. 11:29

Indgår der ædel- eller andet begrænset matriale i de færdige celler?

Du fisker åbenlyst bare efter en grund til at hade solceller også.

Men det er faktisk et godt spørsgmål. Og svaret er ja. Der indgår sølv nok til at påvirke verdens efterspørgsel. Kobber er dog på trapperne. Og i kobbersammenhæng er forbruget forsvindende lille.

Undecided with Matt Ferrell har lavet en (som sædvanligt) udmærket video om problemstillinger og løsninger. Der kan slås danske (autogenererede) undertekster til.

https://www.youtube.com/watch?v=6UI90_YFABA

13
17. marts kl. 09:44

,men spørger om der er afgiftsfordele som med brændeovne og træpiller ?

Nej Niels, du spørger ikke, du insinuerer (slet kamoufleret som et spørgsmål), at private solceller er fusk med afgifter.

Det var det også - engang (den oprindelige nettomålerordning var ikke helt solidarisk skruet sammen), men som Michael fortæller dig, er der i øjeblikket 0,8 øre /kWh i elafgift, så der er ikke rigtigt plads til fusk der.

9
17. marts kl. 08:45

Rationelt og gavnligt for landet eller afgiftsfifleri?

Rationalt og gavnligt for landet:

Ja !

afgiftsfiflerri:

Hvorledes mener du at solcelle parker skulle kunne fifle med afgifterne ?

Hvilken afgiftsfiflerri mener du os med elvarme har gavn af ? Vores 0,8 øre i sparet afgift rykker intet på rentabiliteten ved solceller på tag.

6
16. marts kl. 20:43

</p>
<pre><code> TWh GW KF Vækst
</code></pre>
<p>Vind 635 300 24% 11%
Nuclear 410 53 89% 5.2%
Sol 326 303 12% 28%</p>
<p>

Veldig rare verdier på kapasitetsfaktorer! Om verdien på kapastetsfaktor er bare for siste års tilskudd, så er verdien (24%) for vind mistenkelig lav. På den annen side er kf for atomkraft over en periode på ett år ikke særlig informativ. Innen ett år har en ikke brenselsbytte som drar ned kf.

Om kapasitetsfaktorene er over tid, så er det meget misvisende verdier som oppgis. Har sett på effektkapasitet og produksjon for atomkraft verden over i årene 2017 (rundt 420 reaktorer) til og med 2020 og snitt er 76,5% (76,3% , 75,8% , 76,6%, 77,3%).

Kilder:

Produksjon

https://www.world-nuclear.org/information-library/current-and-future-generation/nuclear-power-in-the-world-today.aspx

Effekt

https://www.pris.iaea.org/pris/worldstatistics/worldtrendnuclearpowercapacity.aspx

For vindkraft har kf gått opp hvert år (nye turbiner/vindparker). I og med at vi her snakker mest om fremtiden (vindkraft skal ca tidobles i Danmark innen 2050), er det dagens og fremtidens kf som teller, ikke kf for vindturbiner på land i 1990. Den store mengden nye vindturbiner vil en få i Nordsjøen og her vil kf ligge i området 60 til 70% (for Dogger bank der første turbiner starter produksjon i høst vil snitt ligge på 64% for turbiner på 12 til 14 M).

5
16. marts kl. 16:36

Mer sol please

Vi er ret mange der allerede har købt og opsat solceller.

Der er ingen der forhindrer dig i at være med :-)

4
16. marts kl. 10:10

At lave rent silicium er svært men kan gøres billigere og billigere.

Indgår der ædel- eller andet begrænset matriale i de færdige celler?

Hvis en stor del af verden går solvejen er der nok ingen der lægger mærke til at et lille tilbagestående land fjumrer rundt med en blanding af vind og fossil.

Mer sol please

3
16. marts kl. 10:01

Hvis man bare følger lidt med på PV info, eller https://taiyangnews.info/ så står det klart at Kina satser på at være verdens fabrik af hele værdikæden indenfor solceller ( siliciumbaseret ). Hver måned er der nyheder om planer om nye fabrikker og fra 2021 frem til nu, er der dukket helt nye spillere op, som planlægger 10-20 GW fabrikker af enten wafers, solceller og moduler. Grunden til at priserne ikke er steget af været udbygningen af fabrikker til at producerer ultra rent silicium der skal for at lave solar ingots og wafers. Men her vil der i løbet af 2023 blive starte mange nye fabrikker op, og vi ender med at Kina alene omkring 2024 vil kunne producerer minimum 600GW socelle ialt lige fra silicium til solcelle moduler. Det tænkes også at Kina vil smide mere op end 100GW om året de næste 6 år, og de har et mål om at np 1200GW opstillet i 2030 og det er ikke urealistisk. Jeg tænker at de i 2030 har fabrikker så de er langt over 1000GW solceller fabrikker ialt. Udbuddet vil i 2023 være større end efterspørgslen i verden, og sådan vil det muligvis være frem til 2025, hvor det forventes at eftersprørgslen vil udgøre 70-80% af den samlede produktions kapacitet. Jeg forventer at flere fabrikker kun vil spytte 50% ud af hvad de kan i 2023 for ikke at producerer for meget til lager. Desuden er alle de nye fabrikker enten TopCon eller HJT teknologi, og vil være førende. De slår allerede rekorder og en producent af solceller har lige lanceret et solcelle module med over 23% effektivitet, og slår dermed rekorden der holdes af Maxeon Solar som har produceret verdens mest effektive solcelle i 10 år.

2
5. marts kl. 20:15

Det er imponerende mængder af energi der nu produceres uden brug af fosile kilder.

Hvis man ser på de tidligere artikler om a-kraft og vindenergi får man følgende overblik over 2021 el-produktion, kapacitetsfaktor og tilvækst i 2022. | TWh | GW | KF | Vækst -------|------------------- Vind |635 | 300| 24%| 11% Nuclear |410 | 53| 89%| 5.2% Sol |326 | 303 | 12%| 28%

Mon ikke snart sol kommer på 1. pladsen. Selv med den laveste kapacitetsfaktor, har den fordelen af skinne om dagen, hvor der bruges mest el til produktion.

1
5. marts kl. 17:27

IEA regner som sædvaneligt lineært. Hvis vi i stedet indlægger en eksponentiel model med samme stigning som i 2022, vil vi få en installeret kapacitet allerede i 2031 på 3600 MW.

Rentabiliteten af solkraft er afhængig af prisen på solceller, Priserne er gennem de seneste 30 år faldet eksponentielt, og jeg ser ingen grund til at de ikke skal fortsætte med at falde.

Når solceller bliver ved med at falde,vil prisen på strøm også falde. Det vil betyde at elforbruget vil stige ved at el kommer til at overtage flere af de funktioner som kul og olie har i dag. Kort sagt den grønne omstilling kommer væsentligt hurtigere end vi forventer og den vil på sigt ændre alle steder hvor vi bruger energi.