En af mine bekendte bor i en af New Yorks gamle klaustrofobiske lejligheder.
Oprindelig var der ikke noget toilet, det foregik i gården, senere fik huset flere etager og et hjørne af bagtrappen blev lukket af til "Vandskab".
Efter anden verdenskrig fik folk penge mellem hænderne og mange lejere lavede en lokumsaftale med ejeren om at splitte regningen på en sort installation af et WC i lejligheden, eller halvvejs ude i trappeopgangen.
Det gav mange spændende løsningsmodeller.
I min vens lejlighed inddrog de næsten en halv kvadratmeter af installationsskakten, med det resultat at der både var varmt, koldt, damp, gas og et par rør som "muligvis havde noget med elevatoren at gøre".
En af disse 'unlicensed plumbers' var komponisten Philip Glass og dengang var man vitterligt "plumber", dvs, "blymand", for man tætnede faldstammerne ned smeltet bly.
I vores hus er alle installationerne moderne, rationelle og for nu at sige det lige ud: Ret kedelige.
Da jeg skulle lave et mønster til fliserne bag garagens udslagsvask, med anvendelse af de fliser der blev til overs fra det hemmelige fliseprojekt, var det derfor nærliggende at lave en Homage til Philip Glass og Joseph Bramah:
Ellers er det mest "nørklearbejde" nu, fodpaneler, de sidste lofter, maling af viktualiekælderen osv.
Hvis alt går efter planen overtager vi huset på fredag og flytter ind 10 dage senere.
phk
