Sponseret indhold

Her udklækkes opfindere af fremtidens sundhedsløsninger

Med Aarhus og Københavns universiteter i ryggen og finansieret af Novo Nordisk Fonden får en lille gruppe talenter med passion for at gøre en forskel i sundhedsvæsnet 10 måneders intens træning i at finde og løse kritiske problemer.

Af TECH RELATIONS for Aarhus Universitet
Rasmus Fählt (v) og Sys Zoffmann Glud (h) er på mission for at give læger, sygeplejersker og patienter nye løsninger på de problemer, der konstant opstår i takt med ændrede patientgrupper, nyt sygdomsbillede eller forældet teknologi. Illustration: Jeppe Carlsen

Lige nu går der 10 personer rundt mellem patienter, læger og sygeplejersker på Bornholms Hospital. De bærer hospitalstøj, som resten af personalet. Men de hverken diagnosticerer eller behandler. De er på jagt efter problemer, der har brug for at blive løst. Er der noget man kunne gøre mere effektivt? Er der bestemte behandlinger, der kan forbedres med en ny type maskine? Kort sagt: Hvordan kan vi gøre behandling bedre?

Rasmus Fält er en af de 10 på Bornholms Hospital og en af de 20 fellows, der hvert år slipper gennem nåleøjet til BioMedical Design programmet. Programmet blev etableret for tre år siden, med det formål at sætte skub i den innovation, som er så afgørende for den danske bio/medico sektors globale konkurrenceevne. Og der er hårdt brug for ideer og nytænkning, for ifølge direktør for programmet Sys Zoffmann Glud, står dansk medicoindustri i stampe i disse år.

Vil være sundhedsteknologisk iværksætter

Det vil Rasmus Fält gerne gøre sit til at ændre. Han er uddannet ingeniør fra DTU og AAU og arbejder i Region Hovedstadens enhed for sundhedsforskning og innovation. Samtidig har han en drøm om at springe ud som sundhedsteknologisk iværksætter. Han ser BioMedical Design programmet som et skridt på vejen til den gode ide med et bæredygtigt forretningskoncept:

»Det vi fokuserer på, er netop løsninger, der imødekommer et konkret behov. Den traditionelle ingeniør-tankegang har en tendens til, at først opfinder man en maskine eller en teknologi. Derefter går man ud og prøver at finde en anvendelse. Vi gør det omvendt. I de 10 uger vi er på Bornholms Hospital, kigger vi efter problemer vi kan være med til at løse. Vi observerer og zoomer ind på de situationer, hvor det ikke går efter planen eller hvor der er ekstra travlhed. Det handler om at finde de punkter, hvor der er behov for nytænkning, hvad enten det er nye processer eller nyt udstyr.«

Det unikke indblik i hospitalers hverdag giver innovation i alle dele af kroppen. Illustration: Jeppe Carlsen

Bornholm og Aalborg

Mens halvdelen af de 20 fellows er udsendt til Bornholms Hospital, er de øvrige 10 ”under cover” på Aalborg Universitetshospitals børneafdeling. Efter jul vender holdet tilbage til skolebænken. Man er inddelt i grupper og hver gruppe har et katalog af behov med hjem. Nu går det løs med at finde løsninger på de behov man har identificeret ude på hospitalerne. De mange ideer vendes og drejes, trykprøves og skæres ned til to og sidenhen til én, som så bearbejdes videre, indtil man står med en prototype.

Derefter, i april måned, starter det der kaldes ”commercial skills fasen”. Her forsøger de studerende at drive den oprindelige ide så langt frem mod forretningsmodning som muligt.

Programmet lykkes

Ifølge Sys Zoffmann Glud lykkes transformationen fra ide til forretningskoncept ganske godt. En stribe ideer er allerede udsprunget af programmet og lever nu videre forskellige steder i det økosystem af støtteordninger og seed money programmer, der skal fremme dansk sundhedsinnovation.

Blandt andet har et projekt, der vil øge stomipatienters livskvalitet ved at gentænke stomiposen opnået finansiering fra BioInnovation Institute, der støtter life science startups. Man er også i gang med at rejse midler til en erhvervs-ph.d., der skal udvikle et diagnoseinstrument som måler funktionen af øretrompeten og dermed kan forebygge en række svære øresygdomme.

Og ikke mindst arbejder en gruppe alumner på at udvikle en app, der på let, sikker og lovlig vis gør det muligt for sundhedspersonale at udveksle billedmateriale. Nogle af de tidligere fellows opdagede nemlig, at personalet brugte almindelige sociale kommunikations apps til at dele billeder, når man f.eks. havde brug for hjælp til at stille en diagnose.

På den måde er intentionen med programmet lykkedes: Allerede erhvervserfarne specialister har fået et afsæt og en stærk metode til fremadrettet at skabe en pipeline af innovative produkter, der kan komme patienter, sundhedsprofessionelle og dansk industri til gavn.