Sponseret indhold

Her deles kollaborative robotter og operatører om pladsen

Den gode businesscase var en delautomatiseret produktionscelle, hvor tre kollaborative robotter og to operatører håndterer 90 procent af varianterne. Når de resterende varianter køres, viger robotterne til side, og LINAK-operatører tager over.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Ingeniørerne Malte Bastiansen (tv) og Markus Hofmann ved den største af cellens robotter. Robotten håndterer trykprocessen, hvor forskellige profiler måles og trykkes til korrekt tolerance. Som de øvrige robotter kan den inaktiveres og svinges ud til siden, så en operatør kan overtage arbejdsstationen. Illustration: Frank Ulstrup

Hos aktuatorvirksomheden, LINAK®, har mantraet gennem de seneste ti år været, at processer der kan automatiseres - de skal automatiseres. I hvert fald, hvis det forbedrer ergonomien, reducerer behovet for nyansættelser og mindsker kostprisen, så en stor del af produktionen kan finde sted i Danmark.

Særligt det sidste kriterium har hidtil sat en naturlig grænse for robotternes fremfærd, da det i sagens natur er mindre rentabelt at automatisere håndteringen af f.eks. små serier.
Men, det har nu langt fra forhindret virksomhedens ingeniører i at spekulere over, hvordan ”den naturlige grænse” kunne skubbes. Og nu har de løsningen. En løsning, der ikke bare sænker kostprisen, men som også er superfleksibel.

Unik og skalerbar

Project Engineer i Production, Deskline, Malte Bastiansen foran cellens plukke-pakke robot. Illustration: Frank Ulstrup

Konceptet består af en delvis automatisering af de manuelle celler, hvor kollaborative robotter og operatører benytter samme arbejdsstationer og samme værktøjer, fortæller den ansvarlige for projektet, Project Engineer Production, DESKLINE®, Malte Bastiansen:

»Cellens tre robotter og to operatører er i stand til at håndtere omkring 90 procent af varianterne. Når de sidste ti procent, der måske er ekstra lange, skal køres, drejes én eller flere af robotarmene ud til siden, og to ekstra operatører overtager deres arbejde ved de samme arbejdsstationer«.

Til en beskeden pris og med en omstillingstid på bare to minutter, er det dermed lykkes at skabe en celle med en skalerbar automatiseringsgrad. Og det til trods for, at der ikke var mange steder at hente inspiration:

»Vi har ikke kendskab til, at der eksisterer lignende systemer andre steder, og det er egentlig lidt mærkeligt. For der er tale om en superfleksibel løsning, der ikke bare får arbejdet gjort på en omkostningseffektiv måde. Den forbedrer også ergonomien betragteligt, og gør det meget lettere at planlægge produktionen af små serier,« lyder det fra Malte Bastiansen.

Den gode businesscase

For Graduateingeniør Markus Hofmann har det været ekstremt spændende at være med til at vurdere og udvælge de forslag som leverandørerne er kommet med. Illustration: Frank Ulstrup

Graduateingeniør i R&D hos LINAK, Markus Hofmann, har været med til at udvikle konceptet, og til at udvælge de rette leverandører. Han peger på, at LINAK-mantraet om, at ”alt der kan automatiseres, skal automatiseres” har vist sig som en succesfuld tilgang.

Men det skal selvfølgelig ske indenfor nogle rammer, hvor det giver økonomisk mening, understreger han:

»Som ingeniør tænker man jo ofte i retning af fuldautomatiske løsninger. Men her har den gode business case altså været at fokusere på high runners og på bestemte processer i cellen. Det har så at sige handlet om at plukke de lavest hængende frugter, og så lade operatørerne tage sig af de sidste ti procent,« siger han.

At der er en god businesscase i skalerbar automatisering, kan man også forvisse sig om ved at tage et kig på tallene.

De siger, at det ville have kostet det flerdobbelte at implementere en fuldautomatiseret industrirobot, der havde erstattet alle fire operatører i den manuelle celle:

»Det er her, vi synes, det giver rigtig god mening med ordsproget om at plukke de lavest hængende frugter først,« smiler Markus Hofmann.

Det nye koncept består af en delvis automatisering af de manuelle celler, hvor kollaborative robotter og operatører benytter samme arbejdsstationer og samme værktøjer, fortæller den ansvarlige for projektet, Project Engineer Production, DESKLINE®. På billede ses en af de kollaborative robotter Illustration: Frank Ulstrup

Keep it simple

Men selvom økonomien og den valgte løsning giver rigtig god mening, har udviklingsarbejdet nu ikke været nogen helt let øvelse, tilføjer Malte Bastiansen. Dels fordi man i samarbejde med leverandørerne har skullet udvikle konceptet fra bunden.

Men også fordi man hos LINAK har vænnet sig til de fuldautomatiske industrirobotter:

»I forhold til industrirobotterne er der f.eks. et meget stort sikkerheds-set up, der slet ikke er nødvendigt ved de samarbejdende robotter. Det har vi hele tiden skullet holde os for øje og dermed sikre os, at vi ikke endte op med en unødvendigt stor, dyr og kompliceret løsning,« lyder det.

Ingen robotfrygt

Bag det automatiseringseventyr, som LINAK kastede sig ud i for omkring ti år siden, ligger som sagt også ønsket om bedre operatør-ergonomi. Og med den delautomatiserede celle, er det ønske imødekommet til fulde, fortsætter Malte Bastiansen:

»I en manuel celle med treholds-skifte flytter operatørerne omkring 80 tons i døgnet. Med den delvise automatisering kommer vi derimod ned på 29 tons, hvilket operatørerne selvfølgelig er glade for. Det er også én af anledningerne til, at vi har haft deres fulde opbakning gennem hele processen,« siger han og tilføjer, at man skal lede længe efter ”robotfrygt” blandt medarbejderne:

»Automatiseringen har absolut ikke kostet arbejdspladser på LINAK. Tværtimod har vi faktisk taget produktion hjem fra udlandet, så vi i dag er 200 flere ansatte, end da de første robotter bankede på i sin tid.«

Alt tyder da også på, at mange flere elektro-mekaniske kolleger snart vil indfinde sig på LINAK i både ind- og udland:

»Den aktuelle celle har ikke kørt i mere end et par måneder, men vi har allerede nu set et enormt potentiale, og er overbevist om, at løsningen er en del af fremtiden. Så vi er faktisk allerede nu parat til at bestille de næste tre celler,« lyder det fra Malte Bastiansen.

Læs mere om dine karrieremuligheder hos LINAK her.