Sponseret indhold

Det hele i én – energiventil med integreret MID-godkendt termisk energimåler

Nu kan man både afregne og optimere driften via én og samme enhed. Belimos nye energiventil kombinerer energistyring og -måling og leverer dermed pålidelig varmeafregning direkte fra ventilen.

Af TECH RELATIONS for Belimo
Belimos energiventil har hidtil kun været godkendt til bimåling. Men den nyeste version, der netop er kommet til Danmark, er typegodkendt inden for det europæiske Measurements Instruments Directive, MID. Illustration: Belimo

Lige siden Belimo for knap 10 år siden lancerede sin energiventil med termisk energimåler har kunderne ifølge direktør Ole Fornill efterspurgt en version, der er godkendt til energiafregning. Energiventilen har hidtil kun været godkendt til bimåling. Men den nyeste version, der netop er kommet til Danmark, er typegodkendt inden for det europæiske Measurements Instruments Directive, MID.

»Det betyder, at man nu kan spare en separat varmemåler,« forklarer Ole Fornill.

»Nu kan vi både optimere driften og afregne på samme enhed. Den kombi har vores kunder efterlyst længe, og vi oplever en stor forhåndsinteresse, både fra vvs- og servicevirksomheder, fra ingeniørrådgivere og fra automationshuse og firmaer, der står for bygningsdrift.«

Giver overblik

Belimos energiventil anvendes typisk på hospitaler, kontorbyggerier og andre store ejendomskomplekser. Ventilen giver et fuldstændigt indblik i, hvor meget effekt der løber hen i en bestemt del af bygningen.

»Den er meget anvendt på hospitaler,« forklarer Ole Fornill.

»Hvis man har problemer med at få tilstrækkelig varme eller køl ud i en gren af bygningen, kan man sætte nogle af vores ventiler op. De viser, hvor der bliver stjålet for meget flow og hjælper på den måde med at optimere systemet. Med den nye version kan man nu både optimere på driften og få energimåling oveni, på samme enhed.«

Fra starten har energiventilen været opkoblet via forskellige BUS-typer. Den nye kombinerede energiventil og energimåler kan tale endnu flere sprog og har mulighed for at sende data op i en cloud-løsning. Det gælder både afregningsdata, men også driftsdata, der kan anvendes til optimering.

Via clouden har man mulighed for at sende driftsdata til Belimos fabrik i Schweiz. På baggrund af disse data kan Belimos eksperter over nettet gå ind i ventilen og hjælpe med at sætte den op, så systemet fungerer optimalt. Det kræver dog dataopsamling over længere tid, og at man registrerer nogle driftspunkter, afhængig af fremløbstemperatur og effektbehov.

I drift via app

Desuden fremhæver Ole Fornill brugervenligheden, når det gælder installation af den kombinerede måler og ventil. Montøren kan selv tage den i drift via en app på sin telefon. En MID-godkendt måler skal kende sin egen placering og konfigureres på forskellig vis, hvorefter den låses og er klar til brug.

I modsætning til lignende produkter, hvor den proces foregår på fabrikken, med et par ugers ventetid til følge, kan montøren selv sætte Belimos ventil i drift og dermed spare tid. Man kan endda gøre det hjemmefra. Montøren kan sætte enheden i drift med sin smartphone-app, der via NFC henter de korrekte data ind og efterfølgende låser enheden, så det er klar til montering.

Læs mere om Belimos energiventil og termisk energimåler her.