Sponseret indhold

H.C. Andersens hus er sikret mod vandskader: Det er så nemt, når man ved hvordan

Hvert år sker der vandskader for over 2 milliarder kroner i Danmark. Men med den rette viden om læksikring kan rådgivende ingeniører både spare kunderne for millionudgifter til genopretning efter vandskader. HC Andersens hus i Odense er sikret mod den slags.

Af TECH RELATIONS for Dantaet
Bo Johansen er teknisk chef for Odense Bys Museer med overordnet ansvar for 8 museer og udstillingssteder. "Som museum er vandskader jo en katastrofe for os, fordi de kan ødelægge den kulturarv, vi udstiller." Illustration: Jeppe Carlsen

Da Odense Bys Museer byggede nyt museum i 2019, var læksikring en naturlig del af planlægningsprocessen.

”Helt grundlæggende er det jo dyrt med vandskader, så de udgifter vil vi gerne undgå. Men som museum er vandskader jo en katastrofe for os, fordi de kan ødelægge den kulturarv, vi udstiller,” fortæller teknisk chef for Odense Bys Museer, Bo Johansen.

Odense Bys Museer havde i forvejen gode erfaringer med læksikring. I mere end 20 år har Odenses mest ikoniske attraktion, H.C. Andersens hus, nemlig været beskyttet af et læksikringssystem, der overvåger fjernvarme- og brugsvandsrørene i huset.

”Kort fortalt sender systemet en alarm til den ansvarlige tekniker og afspærrer for vandet, hvis der opstår en lækage,” forklarer Svend Garnæs, der er udviklingsdirektør i DanTaet, firmaet bag læksikringssystemet.

Den sikkerhed, systemet giver, hjælper ikke kun med at afværge ulykker, den giver også besparelser på forbruget og styrker den grønne profil.

Penge at spare – hvis du ved, hvad du gør

Når nu forsikringsselskaber, ejendomskoncerner og kommuner har forstået værdien af læksikring og lækalarmsystemer, skulle den hellige gral jo være vel forvaret. Men desværre er det ikke altid på dagsordenen hos de rådgivende ingeniører. Det mærker Svend Garnæs og hans kolleger hos DanTaet.

DanTaet sikrer rørinstallationer over hele verden og har over 30 års erfaring i at udvikle læksikringssystemer og lækalarmer til alle typer rørinstallationer. DanTaets system er anerkendt af både Teknologisk Institut og Dansk Brandteknisk Institut. Illustration: Jeppe Carlsen

»Vi bliver tit ringet op af entreprenører, fordi der er læksikring i et udbud, de byder på. Vi kan se på udbudsmaterialet, at mange ingeniører godt ved, at der er brug for læksikring. Men hvis de ikke har sat sig ind i området, vælger de ofte blot en hovedsikring og tænker ikke videre over, om løsningen kan gøre, hvad slutkunden forventer. Det giver en falsk sikkerhed for bygherren«, forklarer Svend Garnæs.

”Når man bare sætter en måler på hovedrøret, kan man ikke måle eventuelle udslip, der er små i forhold til rørets dimension. Det svarer til kun at sætte mastesikringerne ind på sin el-installation og regne med, at så er den ordnet.
Så vi skriver tit tilbage til tilbudsgivere, at projektet ikke kan gennemføres, men at vi gerne vil hjælpe dem med at få omprojekteret til en løsning, der virker.”

Vandingsanlæg drillede planlægning

For hele fordelen ved læksikring kan gå fløjten, hvis der ikke er planlagt efter de reelle forhold, uddyber Svend Garnæs.

”Vi har været ude for en kunde, hvor de planlæggende ingeniører ikke havde tænkt over, at der var et vandingsanlæg til planterne i bygningen. Det kørte hele natten, hver nat, og brugte flere størrelsesordener mere vand i døgnet, end hele resten af bygningen. Systemet fik godt nok et signal om, at vandingen gik i gang, men der blev brugt så meget vand, at enhver lækage ville være umulig at se, mens den kørte.”
Svend Garnæs opdagede hurtigt problemet, da han gennemgik data fra lækalarmsystemets AERS (alarm og energiregistreringssystem), som er en integreret del af DanTaets løsninger.

"Jeg kunne se nogle besynderlige vandmængder, der blev ved med at optræde, så vi gravede i det og opdagede, at entreprenøren ikke havde taget højde for vandingsanlægget, da læksikringen blev planlagt. Så der blev kun målt ét sted og det betød, at alle mulige lækager kunne skjule sig under vandingsanlæggets enorme forbrug.”

Sådan en forglemmelse i planlægningen kan være dyr at rette op på. Men i dette tilfælde gik det glat.

”Målingerne måtte skilles ud så ét anlæg sikrer grenen til bygningen, og et nyt anlæg blev monteret i grenen til vandingsanlægget. Det tillod rørføringen heldigvis, selvom hele byggeriet var færdigt,” fortæller Svend Garnæs. Samtidig påpegede Bravida som teknisk installatør på projektet at der herved kunne spares et anseligt beløb i vandafledningsafgift årligt.

Rådgivning til tjeneste

Den slags uheldige situationer kan undgås ved at tænke læksikringen ind fra første færd. Men Svend Garnæs oplever, at mange rådgivere er tilbageholdende med at nævne læksikring for deres kunder.

”Der er ikke mange rådgivere, der spørger, om kunderne skal have læksikring. Det kunne ellers give dem en bedre pris på forsikring. Måske er rådgiverne bange for at foreslå det, fordi de ikke selv ved nok til at svare, når kunden spørger: hvorfor skal jeg have det?
Det er en skam, for vi er mere end klar til at gøre dem klogere på det. De kan bare ringe,” siger Svend Garnæs.