Sponseret indhold

Harmonisering af Big Data giver Life Science internationalt spring fremad

Genetiske analyser, avanceret diagnostik, store databaser med sundhedsdata og sensorbaseret monitorering af patienter 24-7 – alt dette muliggør et helt nyt niveau af personlig behandling baseret på Big Data. Løsningen ligger i harmonisering og standardisering af de kolossale datamængder, men der mangler danske eksperter til at udvikle fremtidens standarder inden for life science.

Af TECH RELATIONS for Dansk Standard
Ulf Bech Christensen (v), stifter og CEO i Pentabase og Frederik Endsleff, seniorarkitekt ved Region Hovedstadens Center for IT- og Medikoteknologi, CIMT, mener begge at der er brug for nye standarder inden for life science. Hør dem begge på Dansk Standards webinar d. 25. maj. Illustration: Jeppe Carlsen

Nye teknologier og opdagelser lægger et helt nyt niveau for præcision i sygdomsbehandling. Genetiske analyser kan give indsigt i, hvordan kroppen reagerer på bestemte lægemidler. Nye diagnostiske metoder bliver stadig mere fintfølende og gør det muligt at justere behandlingen, så den får maksimal effekt på den enkelte patient.

I takt med at sundhedsdata digitaliseres, kan de gøres bredt tilgængelige for avancerede algoritmer, der er designet til at finde skjulte årsagssammenhænge i store datamængder. Samtidig betyder udviklingen inden for wearables og sensorteknologi, at det er muligt at monitorere patienter på basis af realtime data.

Ifølge Frederik Endsleff, der er formand for Dansk Standards udvalg for sundhedsinformatik, er data det helt afgørende råstof i udviklingen hen imod fremtidens præcisionsmedicin. Illustration: Jeppe Carlsen

Store datamængder uden harmoni

Ifølge Frederik Endsleff, der er formand for Dansk Standards udvalg for sundhedsinformatik, er data det helt afgørende råstof i udviklingen hen imod fremtidens præcisionsmedicin. De enorme mængder patientdata, man begynder at generere, skal gøres tilgængelige på tværs af platforme.

Frederik Endsleff, der har arbejdet med standarder inden for sundhedsinformatik siden 90’erne, forklarer, at mens man tidligere arbejdede med standarder for kliniske systemer, begynder man nu at skulle forholde sig til sundhedsdata i bredere forstand.

Førhen handlede det primært om at udveksle patientdata f.eks. på tværs af elektroniske journaler. Det gør det fortsat, men dertil kommer nu et fokus på at gøre data bedre egnet til store tværgående analyser og anvendelse af kunstig intelligens. Genetiske data spiller også en større rolle. Alt dette stiller nye krav til udviklingen af standarder, der gør data tilgængelig for flere systemer.

»Data ligger i forskellige systemer, der ofte har hver deres datamodel. Her skal der gøres et stort stykke arbejde for at udnytte data og gøre dem egnet til kunstig intelligens og til store analyser på tværs,« siger Frederik Endsleff.

Stor eksportvare kræver ny energi

Life science-produkter og –services er vigtige for Danmarks internationale markedsposition. Produkterne udgør 22 % af Danmarks samlede eksport. For at fastholde den position er det vigtigt, at den danske industri engagerer sig i arbejdet omkring standardisering og dermed får indflydelse på fremtidens markedskrav, hvis man fremover vil undgå at blive overhalet af f.eks. USA og Kina.

Helt konkret bør langt flere danske virksomheder og andre eksperter være med til at sætte fremtidens standarder for life science, og derfor søger Dansk Standards udvalg for biotek og sundhedsinformatik nye medlemmer.

»Som medlem får man central indflydelse på udviklingen. Man får stor indsigt i, hvad der rører sig på standardiseringsområdet, og man møder mennesker, der har fingeren på pulsen,« forklarer Frederik Endsleff.

Ulf Bech Christensen og hans virksomhed Pentabase har udviklet et diagnoseværktøj til analyse af tumor-DNA. Han mener, at moderne diagnostik kræver en anden form for regulering og andre standarder end dem, vi kender i dag. Illustration: Jeppe Carlsen

Han henviser i øvrigt til, at EU-Kommissionen har høje ambitioner på life science-området, og at danske virksomheder og forskere har gode muligheder for at påvirke den europæiske udvikling på området og dermed også præge udviklingen globalt.

Lær mere om standardisering af data – deltag i webinar

Udviklingen er kun lige begyndt. En af de helt afgørende forudsætninger, for at visionen kan blive en realitet, er, at man udvikler fælles standarder på mange niveauer. Det gælder f.eks. inden for diagnostik. Her har Ulf Bech Christensen og hans virksomhed Pentabase udviklet et diagnoseværktøj til analyse af tumor-DNA.

»Ved at analysere små stykker tumor-DNA kan vi se, om behandlingen virker. Vi har udviklet verdens mest sensitive værktøj til at måle, hvor effektiv behandlingen er. Dermed giver vi lægerne mulighed for løbende at finjustere behandlingen, ud fra den målte effekt.«

Ifølge Ulf Bech Christensen er det i dag typisk sådan, at man starter en behandling og venter 60 dage, hvorefter man foretager en ny scanning for at se, om tumoren er skrumpet. Nye diagnoseværktøjer, som dem Pentabase udvikler, er eksempler på, hvordan medicinsk diagnostik og lægemidler generelt bliver stadig mere præcise.

Det stiller nye krav til de standarder, der regulerer området. Lige nu er der ifølge Bech Christensen f.eks. ikke krav til, hvor fintfølende en analyse af tumor-DNA skal være.

»Den moderne, ultrapræcise diagnostik kan måske gøre cancer til noget, man kan leve med, lige som diabetes. Man kan løbende justere behandlingen i forhold til, hvordan sygdommen udvikler sig. Men det kræver en anden form for regulering og andre standarder end dem, vi kender i dag.«

Der er altså brug for nye standarder, og de virksomheder, der er med til at sætte dem, er med til at forme fremtidens marked, hvilket giver klare konkurrencefordele.