Sponseret indhold

Grøn dansk ingeniørvirksomhed løftes op i international superliga

Orbicon hedder nu WSP Danmark og blot få dage efter sammenlægningen bringer WSP de danske eksperter på banen. WSPs internationale ekspertise har løftet de danske ingeniører op i en helt ny liga herhjemme, men fusionen har også givet WSP ekspertviden fra de danske medarbejdere. En viden der allerede nu har styrket det svenske kystbeskyttelsesarbejde.

Af TECH RELATIONS for WSP Danmark
Både René Kræmer og Lars Brammer Nejrup ser allerede de første konkrete fordele ved at blive en del af den internationale gigant WSP. Dels bliver den danske havmiljøviden nu også udnyttet i Sverige og WSPs enorme erfaring inden for højhusbyggeri matcher de danske medarbejderes viden om miljøvenligt byggeri. Illustration: Jeppe Carlsen

De danske medarbejdere i det tidligere Orbicon er nu en del af WSP der er en af verdens største rådgivere inden for transport, infrastruktur og byggeri og med en skarp målsætning om en markant position på miljø- og klimaområdet .

Konsekvensen af fusionen kunne mærkes lang tid før det nye WSP-skilt kom på facaden. Det var nemlig blot få dage efter, at det tidligere Orbicon var blevet en del af WSP-koncernen, at telefonen ringede hos miljøbiolog Lars Brammer Nejrup.
I den anden ende af røret meldte en af hans tidligere konkurrenter fra WSP i Sverige sig med et overraskende budskab. Det viste sig, at hans afdeling i nogen tid havde haft en hemmelig beundrer.

”De havde faktisk kigget på os i nogle år, fordi de havde lagt mærke til vores viden om havmiljø. De ville bare fortælle, at de havde manglet en partner til kyst- og marineprojekter,” fortæller Lars Brammer Nejrup.

Således smigret var der ikke langt til handling. Og i år arbejder marinefolk i Høje Taastrup tæt sammen med WSP’s afdeling i Helsingborg omkring et større svensk projekt, der både skal skabe bedre havmiljø og ny viden.
Fusionen med canadiske WSP har betydet, at det danske miljøfokus er rykket ind i en meget stor international ingeniørvirksomhed. Under navnet WSP Danmark er aftrykket allerede sat og en gensidig udveksling af viden og ekspertise er i fuld gang.

Ålegræs – den perfekte indikator-art

Både Danmark og Sverige har meget lang kystlinjer. Men hvor svenskerne har megen klippekyst, har Danmark altid kæmpet med erosionsproblemer på sandstrandene. Det har givet en stor viden om kystbeskyttelse – og her bliver det pludseligt vigtigt at vide en masse om helt almindeligt ålegræs.

”Ålegræs er en blomsterplante, der har en hel stribe fordele fra et økologisk perspektiv. Ålegræsblade beskytter mindre krebsdyr og småfisk, som gemmer sig for ikke at blive spist. Der er faktisk også dyr og planter der lever på selve ålegræsset,” forklarer Lars Brammer Nejrup.

”I forhold til kystbeskyttelse er det vigtigt, at planterne absorberer en del af kraften fra bølgerne, så kysterne bliver mindre eroderede. Samtidigt sørger et ålegræsbed for at løse partikler i vandet bliver opfanget, så vandet bliver mere klart. Det gør, at man rigtigt gerne vil have mere ålegræs. Det er faktisk en rigtig god indikator-art for om havmiljøet har det godt.”

Miljøopgave med forskningsniveau

Danmark har tidligere haft en markant nedgang i ålegræs, fordi der blev udledt for mange næringsstoffer. Det resulterede i en masse mikroalger som udskyggede ålegræsset, der er meget sårbart overfor nedsat lys. Når græsset først er forsvundet, er det svært at få arten tilbage igen. Derfor er man nødt til at hjælpe ålegræsset tilbage.

”Vi har i mere end 20 år arbejdet med ålegræs – både med kortlægning i stor skala og med miljøovervågningsopgaver, og den viden er vore svenske kollegaer meget glade for at kunne trække på,” konstaterer Lars Brammer Nejrup.

Lige nu arbejder de to afdelinger sammen om en større forundersøgelse langs skånes kyster. Når man er igennem den fase, er målet at der skal anlægges omfattende ålegræsbede i adskillige områder i Sydsverige.

”Vi har lavet test-udplantninger på fem forskellige lokaliteter rundt om Skånes kyster. Her tester vi også fire-fem forskellige metoder til at få ålegræsset til at gro,” forklarer Lars Brammer Nejrup.

Den systematiske tilgang betyder også, at de undervejs arbejder sammen med forskere på Lund Universitet, og at der skal publiceres artikler efterfølgende.

”Der er mange af os, der har en fortid på universiteterne, så det er faktisk lidt fedt, at det vi laver har et niveau, så der kommer international viden ud af det.”

Lars Brammer Nejrup synes fusionen med WSP allerede har gjort det sjovere at gå på arbejde, fordi der er større og mere interessante projekter at arbejde med.

Dansk rådgiver med Europas højeste referencer

Hans kollega - byggeridirektør René Kræmer – ser også potentiale i fusionen, fordi den tilfører WSP Danmark både viden og fagligt netværk. Det øger chancen for, at virksomheden kan få en andel danske byggeopgaver – navnlig højhus- og træbyggeri.

På skandinavisk plan har WSP gennemført en række spektakulære træprojekter, og de kompetencer glæder han sig til at firmaet nu kan udnytte i Danmark, hvor der kommer mere fokus på bæredygtighed og cirkulært byggeri.

”WSP har også en ekstremt stor ekspertise inden for højhusbyggeri. To af de mest spektakulære eksempler er One World Trade Center i New York og The Shard i London. Sidstnævnte er med sine 306 meter den højeste bygning i Vesteuropa,” understreger René Kræmer.

WSP Danmark har da også allerede vundet den første højhusopgave i Danmark, og her havde det betydning, at firmaet nu kan trække på eksperter fra bl.a. England.
René Kræmer fremhæver tre helt specifikke kompetencer, som kræves, når man bygger i højden.

”Når man når op i fx 47 etagers højde, så bliver statikken virkeligt udfordrende. De lodrette belastninger er til at regne ud, men bygninger i den højde bliver påvirket af ret store vandrette belastninger, der kan bevirke svingninger i bygningen, som tillige kan forstærke hinanden, så det bliver ganske komplicerede størrelser.”

”Dernæst er elementer som rørføring, brand og sikkerhedsforhold også noget, der kræver specialviden, når man når op i højden.”

”Endeligt kræver det et utroligt tæt samarbejde med arkitekterne. Hvis man kan spare bare 20-30 cm i etagekrydset – fx med et insitustøbt dæk uden bjælker, så kan det i højhuse omsættes meget konkret til flere etager og dermed langt flere etagemeter og et mere rentabelt byggeri,” siger René Kræmer.

Glæder sig over nye miljøkrav

Han understreger, at det ikke kun handler om, at WSP skal overføre viden til medarbejderne i WSP Danmark.

”Vi er utroligt stærke på bygningsautomation, og det giver et stærkt udgangspunkt for at skabe bygninger, der både har et godt indeklima og et lavere energiforbrug.”

Han glæder sig over, at der sker en kraftig udvikling i retning af bæredygtigt byggeri i disse år.

”70-80 procent af det miljømæssige aftryk fra en bygning ligger i driftsfasen, og jeg er sikker på, at der fremover bliver stillet langt større krav til bygningers energiforbrug, samlede levetidsomkostninger og evner til, at man kan genanvende byggematerialer. Det var der ikke mange der bekymrede sig om for bare et par år siden. Heldigvis står vi godt rustet.”

Future Ready

Det specifikke miljøregnskab er bare et af de emner, som WSP Danmark fokuserer på, når de skal arbejde med fremtidens byggeri.

”Hvis man ser på, hvor meget kravene ændrer sig til bygninger gennem deres levetid, så er det vigtigt, at vi forsøger at være på forkant både med miljø, med ressourcer – men også med den måde vi arbejder på,” siger René Kræmer. Selv en pandemi som Corona-virussen kan få betydning.

Igen bliver samarbejdet på tværs af landegrænserne afgørende.
WSP har en stribe netværk, som de forskellige lande kan trække på inden for fx højhuse, træbyggeri, pharma-byggeri eller biodiversitet. Samtidigt har organisationen et globalt program – ”Future Ready” – som samler udviklingstrends inden for en række områder, så man kan samle viden om de mest bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.

”Hvis vi tænker ind i fremtiden, så handler det nok om at lave mere fleksible arbejdspladser, hvor man i perioder arbejder hjemmefra eller fra andre kontorer. Derfor bliver det vigtigt at indtænke digital kommunikation som en vigtig del af moderne byggeri.”