Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Gennembrud: Sweco halverer fjernvarmetemperatur i 105 danske boliger

Sweco er på vej til et kommercielt gennembrud på ultra-lavtemperaturfjernvarme. 105 boliger i Nivå får nu installeret fjernvarme med fremløbstemperatur på blot 35 grader. Fremadrettet kan det føre til enorme besparelser på energiregningen. Men der er stadig forhindringer på vejen.

Af TECH RELATIONS for Sweco

Vi kender fjernvarme som en miljøvenlig og stabil løsning, som forsyner store dele af landet. Men der er store muligheder for at gøre løsningen langt mere effektiv og rentabel, viser en stribe udviklingsprojekter.

Normalt bliver fjernvarmevand sendt frem med 70-80 grader, hvilket medfører et stort energitab undervejs - særligt i områder med lav energitæthed. I fire udviklingsprojekter har Sweco arbejdet med at sænke fremløbstemperaturen helt ned til 35 grader.

Læs også: Odense heles efter 50 år: Kompliceret ingeniøropgave blev ren Indiana Jones

I landsbyen Geding vest for Aarhus faldt energitabet i ledningsnettet med ca. 40%, da man installerede ultra-lavtemperaturfjernvarme-units, som er en fjernvarme-unit med en indbygget varmepumpe til at hæve temperaturen på det varme brugsvand, i landsbyens 25 huse. Det er en meget markant gevinst i en branche, der konstant leder efter besparelsesmuligheder.

»Hver gang vi med ultra-lavtemperaturfjernvarme kan forbedre energirammeberegningen i en nybygget bolig, så betyder det, at husudviklerne får større muligheder for at bygge enten billigere eller bedre boliger - f.eks. med bedre lysindfald. Blandt andet derfor er interessen for vores projekter også ret stor«, fortæller projektleder Christian Nørr Jacobsen fra Sweco.

Han lægger også vægt på, at de lave fremløbstemperaturer giver gode muligheder for at integrere vedvarende energikilder som solvarme, varmepumper, geotermi og overskudsvarme i forsyningen. I Geding er der f.eks. planer om at erstatte den nuværende fossile energiforsyning med 100% vedvarende energikilder.

Han har sammen med to kolleger arbejdet med projekter gennem de seneste syv år, hvor man har gennemført fire udviklingsprojekter. Andre firmaer har også arbejdet med forsøgsprojekter, men endnu er ingen nået frem til en model, som har givet ultra-lavtemperaturfjernvarme et kommercielt gennembrud.

Det ser det ud til, at Sweco-teamet nu får succes med.

Læs også: Swecos guldeventyr: Bygger landingsbane 650 meter under jorden

Næste skridt er nemlig et nybyggeri i ‘fuld størrelse’: 105 boliger i Nivå.

»I starten undrede jeg mig egentlig over, at ingen andre har arbejdet fokuseret med det her. Men det er en forholdsvis konservativ branche, og så er der mange indbyggede forhindringer«.

Forhindringerne vender vi tilbage til.

Tre oplagte forhold for ultra-lavtemperaturfjernvarme

De fire udviklingsprojekter har nemlig vist, at der er tre forhold, som helst skal være til stede for at ultra-lavtemperaturfjernvarme er en oplagt løsning.

»Byggerier med gulvvarme passer perfekt til fjernvarme ved ultralave temperaturer, fordi kravet til fremløbstemperaturen for rumvarme blot er ca. 35 grader også om vinteren. En ældre bolig eller boligblok er kun delvist egnet, fordi radiatorer er dimensioneret til højere temperaturer på de koldeste dage for at varme boligen tilstrækkeligt op,« forklarer Christian Nørr Jacobsen.

»Der, hvor ultra-lavtemperaturfjernvarme særligt giver mening, er, hvis man benytter det i byggerier, hvor forsyningen sker fra returløbet fra det eksisterende fjernvarmenet. Dermed dobbeltudnytter man reelt fjernvarmen, og opnår en ‘gratis’ kapacitetsforøgelse og en lavere returtemperatur tilbage til værket,« forklarer Christian Nørr Jacobsen.

»Ultra-lavtemperaturfjernvarme giver bedst mening i nybyggerier, hvor man kan afstemme temperaturer, net og installationer fra start. På den måde undgår man ekstra-investeringer til et retrofit med nye installationer i eksisterende byggerier.«

Ikke sexet – men tilfredsstillende

Christian Nørr Jacobsen anede ikke, at han skulle arbejde med fjernvarme, da han startede på studiet på DTU.

»Fjernvarme er ikke det mest sexede emne. Men når vi har arbejdet teoretisk med projekterne i lang tid, så har det været meget tilfredsstillende at se på resultaterne fra udviklingsprojekterne, at det faktisk virker i praksis, og at ingen har bemærket komfortmæssigt, at vi forsyner med langt lavere temperaturer.«

I flere af Swecos udviklingsprojekter er det lykkedes at ombygge eksisterende anlæg med succes, men her kræves en del beregninger, før man i hvert enkelt tilfælde kan afgøre, om investeringerne giver en reel besparelse. Derfor peger meget på, at man bør starte med nybyggerier.

Et kendt problem med lave temperaturer i fjernvarmenettet er legionella-bakterier i varmtvandsbeholdere, men det problem kan f.eks. løses med microboostere, der varmer brugsvandet op til 55-60 grader ude hos forbrugerne.

De mange forhindringer

Selv om Swecos system nu er modnet så meget, at man kan pege mere præcist på de projekttyper, hvor der kan høstes store energigevinster, er der flere bump på vejen forude, fortæller Christian Nørr Jacobsen.

»Med de nuværende afregningsmetoder tilfalder besparelsen og fordelene forsyningssiden ved at vælge ultra-lavtemperaturfjernvarme ikke den boligejer eller boligforening, der vælger løsningen. Gevinsten tilfalder fjernvarmeselskabet via systemforbedringer og bliver dermed ret lille for dem, der reelt skal tage chancen med et nyt system.«

»Det er naturligvis muligt for fjernvarmeselskaberne at ændre tarifstrukturen og helhjertet gå ind for ultra-lavtemperaturfjernvarme. Men de gambler selvfølgelig ikke med brugernes komfort. Derfor har de behov for sikkerhed for, at ultra-lavtemperaturfjernvarme virker i praksis, og det er det vores forsøg er med til at vise,« siger Christian Nørr Jacobsen.

En anden faktor, som også forsinker udviklingen, er det politiske spil omkring energiafgifterne. Regeringen har fremlagt brudstykker, men helhedsplanen kendes endnu ikke. Det får mange i branchen til at tøve med at tage chancer, når man ikke kender de langsigtede rammevilkår.

Mens de forhindringer kan løses med lobbyarbejde og politisk vilje, er der et element, som hverken Christian Nørr Jacobsen, fjernvarmesektoren eller politikerne har indflydelse på: det internationale prisniveau for gas.

»Igennem længere tid har gasprisen været ekstremt lav, og det gør, at fjernvarme ofte er et dyrt alternativ. Til gengæld øger det så incitamentet for at udvikle billigere løsninger. Det forsøger vi bl.a. at gøre med typer af fjernvarmerør af plastic, hvor man kan rulle 100 meter forsyningsledninger med færdigmonterede stikledninger ud på en time.«

Håber på masseproduktion

Hos Sweco er Christian Nørr Jacobsen ved at forberede næste skridt. Det handler især om at bruge de fire udviklingsprojekter til at beregne mere præcist, hvad værdien af systemgevinsterne er ved at vælge ultra-lavtemperaturfjernvarme.

En sidste udfordring er at få andre firmaer i branchen til at indse potentialet.

»Hvis nogle af virksomhederne f.eks. begyndte at masseproducere units, hvor man kombinerer fjernvarmeunits med indbyggede varmepumper, så de kom ned i pris, ville det gøre den samlede løsning virkelig rentabel. Samtidig er det en enorm fordel at kombinere en fjernvarme-unit og en ventilationsunit, som det er gjort i vores igangværende udviklingsprojekt, fordi man så får en fleksibel løsning, der fylder det samme eller mindre end eksisterende løsninger. Det er noget arkitekter og husudviklere sætter stor pris på, fordi de sparede kvadratmeter også er penge værd,« siger Christian Nørr Jacobsen.