Vikingeskibsmuseet: Fra 'uartig beton' over mesterværk til plimsoller

Bygningen er snart i ringere stand i skibene - det vil være vanvid at reparere mere på den gamle beton-klods. Håber de får held af affredningen og får bygget noget nyt klimasikret og med ordenlig indeklima-kontrol til en fornuftig pris. Museet ER trods alt kun indpakningen til det, der virkeligt er bevaringsværdigt, vikingeskibene.

Jeg er ikke arkitekt, men bygningen minder lidt om bygning 101 på DTU (Lyngby). Der er dog med tiden renoveret en del.

Jeg ville det tro det var kulturarven der er fredet altså skibene - ikke bygningen. Bygningen e ri høj grad opført for private midler, så hvorfor i al verden skulle det overhovedet fredes disse oplysninger må gerne komme frem nu, så vi kan lære af sådanne uoverlagte impulsbelsutninger?

..Nu kan byggestilen være medvirkende årsag til bygningens død...

Der er efter min mening ikke grund til at skyde på arkitekten

Beton fra midten af 1900 tallet og fremefter er fremstillet af cement med problematiske pakningsegenskaber, der ytrer sig ved porøsitet i støbningen.

Gennem årene er der foretaget en masse "krumspring" for at redde de manglende pakningsegenskaber i cementen i form af tilsætning af forskellige pulvere - flyveaske og mikrosilica, som imidlertid destabiliserer cementens granulometri og forårsager udskilning af de enkelte komponenter. Effekten kan ses på f. eks Storebæltsbroens pyloner samt søjlerne, der bærer Ringstedbanens bro over motorvejen ved Vallensbæk, hvor "arkitektens yndlingsaversion" - den jævne, kedelige grå betonoverflade - er afløst af overflader med "spræl" i farverne.

Det kunne være en ide at frede bygningen som eksempel på byggefejl og hovedet-under-armen planlægning. Bygningen er ideel, da stort set samtlige fejl der kan opstå undervejrs er repræsenteret.

Arkitektonisk er den også et eksempel på standens selvforherligelse. Fremtrædende arkitekter raser og sammenligner en affredning med ekstremisters vandalisme af oldtidsminder i Mellemøsten.

Overdrag bygningen til Statens Byggeforskningsinstitut som et rædselskabinet til skræk og advarsel til kommende generationer under et passende navn. Må jeg foreslå Satans Byggeforvirringsinstitut.

Hvordan kan en kedelig grå og almindeligt firkantet kasse med store vinduespartier blive anset for egnet til fredning ? Begejstringen er da løbet helt af med nogen.

Det vigtige er på ingen måde bygningen, men derimod dens indhold !

Når noget så historiskt unikt og vigtigt skal beskyttes skal der bygges KENDT KVALITET og kontrolleres om det efterleves og der skal langtidstænkes for hele museeumsområdets fremtid og udvikling. En udvikling som ikke er stagnerende og fastlåst og i hvert tilfælde ikke skal være umuliggjort af en eller anden tilfældig bygning, som nogen har fundet mere interessant, end hvad den er opført for. Tåbeligt, så få det dog omgjort, i stedet for at sidde og snakke og skubbe papir rundt !

Tidligere var arkitektuddannelsen en overbygning på en håndværkeruddannelse. Kendskabet til materialerne var en forudsætning for at kunne udarbejde duelige tegninger til bygninger som også indeholdt kunstneriske værdier, men det krævede talent som ikke alle besad.

Sådan er det ikke mere. Hovedparten af nutidens arkitektstuderende har ingen håndværksmæssige færdigheder. Alligevel er det muligt a blive professor i høvlspåner, fordi uddannelsen er lagt under Kunstakademiet hvor talent er erstattet af floskler.

Når arkitekter omtales som anerkendte, er det ikke nødvendigvis fordi de har fremstillet noget etisk brugbart. De er anerkendte fordi standen er berygtet for at tildele hinanden priser og udmærkelser. Der findes ingen anden faggruppe med så mange forskellige priser og udmærkelser som arkitekter der skal dække over manglende talent.

Selv bor jeg i en landsby ikke langt fra hvor arkitekten PH Henningsen en overgang boede. Han tegnede bl.a. også nogle murede trapper i lokalområdet, hvor eksemplet hos min genbo er en meget elegant løsning. Det var den murede trappe i mit hus ikke, så da jeg i min øresnegl hørte, at nogle arkitektstuderende ville registrere PH's arbejde i lokalområdet med henblik på en fredning, fik jeg travlt.

Jeg nåede det, så da de arkitektstuderende kom, tilbød jeg storsindet at de kunne få trappen foræret hvis de selv fjernede murbrokkerne. De lå i en bunke i forhaven.

Det er fint at eksperimentere, og det er fint at indrømme når resultatet ikke står mål med intentionerne. Sådan er det ikke med arkitekter. Kritik mødes af hyperventilerende floskler mens lugtesaltet går på omgang.

Jeg er sikker på at PH i sin himmel er taknemmelig over at han misfoster diskret blev fjernet i mit hus for ikke at plette hans eftermægle.