
Norske Airthings sælger i dag en populær luftkvalitetsmåler, der måler CO2-niveau, luftfugtighed og temperatur i lokaler. Nu bruger de data fra de tre sensorer til at beregne en virusrisiko-analyse, der viser hvor gode betingelser corona-virus har for at sprede sig i et givent lokale.
(Foto: Airthings)

Razer er kendt for sit gaming-udstyr, og de har nu lanceret en N-95 maske med aktiv ventilation. Masken bliver automatisk desinficeret i en separat kasse, der også fungerer som oplader. Masken er i øvrigt gennemsigtig, så du kan se og aflæse munden.
(Foto: Razer)

Ansigtsmasken fra Airpop har en indbygget sensor der måler hvornår det er tid til at skifte filteret ud. Hvert filter har en QR-kode som scannes, så man kan se at det ikke tidligere er brugt.
(Foto: Airpop)

Det er ikke nemt at tale i telefon med mundbind på, og derfor kan du selvfølgelig nu købe en ansigtsmaske med indbygget mikrofon og earbuds fra virksomheden Maskfone. Man udskifter løbende et N95-filter, der sidder indvendigt i ansigtsmasken.
(Foto: Maskfone)

Det seneste halve år er der kommet en stribe nye desinfektionsrobotter på markedet, som bruger UV-lys til at dræbe virus. I Danmark er virksomheden UVD Robotics blandt de førende i verden og de har for nyligt solgt 200 robotter til EU, som vil fordele dem på europæiske hospitaler. Her er det kinesiske UBTech Robotics nye Adibot
(Foto: UBTech)

Kohler fremstiller smart udstyr til badeværelset og køkkenet. De slår sig nu op på at deres toiletter kan betjenes uden berøring.
(Foto: Kohler)

Desinfektion og opladning er blevet en ny hot kombination. Her placerer du din telefon i vase-lignende kasse fra Lexon, som både desinficerer din telefon med UV-lys, mens du lader den op.
(Foto: Lexon)

Sydkoreanske Motrex har også præsenteret sit bud på en kombineret desinfektionskasse med en oplader. Du kan også rengøre nøgleringe eller andre småting med UV-lys i kassen. Det tager omkring 10 minutter at desinficere.
(Foto: Motrex)

Targus har præsenteret en lille UV-lampe der placeres over dit keyboard og mus. Den tændes fem minutter hver time. Man bør dog være varsom med den type UV-lamper, da UV-lys kan være kræftfremkaldende og give skader på øjnene. Statens Serum Institut har tidligere fortalt at de anser det som unødvendigt at bruge UV-lys til at bekæmpe covid-19 uden for sundhedssektoren. Vand og sæbe er nemlig tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde.
(Foto: Targus)

LG har præsenteret et nyt køleskabskoncept, Instaview, hvor drikkevandet passerer gennem UV-lys, så virus slås ned. Køleskabet kan også åbnes med stemmestyring, så man begrænser behovet for berøring.
(Foto: LG)

En lille engangs-sensor der monteres på brystkassen og kan bæres i op til 90 dage. Den måles løbende temperatur, respirationsfrekvens, hjerterytme, kropsposition og bruges ligesom Oura-ringen til at give en indikation på tidlige symptomer på covid-19. Sensoren er netop blevet godkendt som medicinsk udstyr af de amerikanske lægemiddelmyndigheder.
(Foto: BioIntelliSense)

Oura ringen tracker blandt andet kroppens temperatur, puls og respirationsfrekvens. Fitness-ringen bruges i dag hos blandt andet sportsfolk til at give indikationer på tidlige covid-19 symptomer.
(Foto: Oura)

Danske Nordicco har netop lanceret en langsomt roterende loftventilator med opadgående desinficerende UVC-lys, som i følge virksomheden gør det muligt, at sikre både en effektiv opblanding og desinficering af luften.
samtidig med at der er mennesker i et lokale.
(Foto: Nordicco)

Zeiss har været hurtige og har udviklet en kasse der desinficerer briller med UVC-lys.
(Foto: Zeiss)
Razer Hazel er et interessant bud på en maske, men desværre hidtil kun et koncept frem for noget der kan købes. Hvis den kan holde 8+ timer kunne den være min næste maske. Det virker trods alt til at være en der både er sikker og i stand til at løse mange af de typiske problemer ved at bære maske frem for visir.