Superprotesen gør patienterne aktive

To meget tilfredse patienter, Kaj Pedersen (i midten) og Mona Lisa Serritslev diskuterer deres muligheder med bandagist og ortopæd-ingeniør Jan Kristensen. Mona Lisa Serritslev bruger kun stok af forsigtighedsgrunde, for hun kan sagtens holde balancen og gå naturligt rundt uden.

Topmodellen i OI-proteser har både hydrauliske ventiler og en lille computer indbygget. Computeren tilpasser ventilernes gradvise åbning efter Kaj Pedersens ganghastighed. Hvis han snubler over noget, låser computeren knæleddet kortvarigt for at støtte ham i det sekund, han har brug for til at finde balancen.

Protesen fjernes på sekunder med en unbraco-nøgle. Hygiejnen er nem, for berøringen med protesen er kun via en lille metalkobling, der stikker ud gennem huden.

Et par danseskridt kan måske ikke imponere overlæge Peter Holmbjerg Jørgensen. Men Mona Lisa Serritslev kan ikke lade være. Hun har tidligere opgivet at bruge benprotese, så hendes livskvalitet er vokset betragteligt.

"Nu kan jeg deltage i arbejdet på lige fod med alle andre, når der skal dækkes op til fest. Og jeg kan gå i pænt tøj igen". Mona Lisa Serritslev vil gerne være ambassadør for den svenske protese.

Efter operationen, hvor titaniumskruen sættes fast i knoglestumpen, må man vente i seks måneder, før skruen kan belastes. Og derpå sker det forsigtigt. Man får denne korte protese på, og så kan man træne den svage knogle med en stigende trykbelastning hver uge. Der startes forsigtigt med 20 kg. Så det varer længe, før man kan få den rigtige protese tilpasset.

Op til en kvart million koster sådan en Osseo-protese med computer og tilbehør. "Men forskellen fra før er, at nu bliver den brugt," siger patienten Kaj Pedersen. Den gamle protese fik ofte lov at ligge, fordi det var hurtigere at snuppe krykkerne end at montere protesen.