Stormflod: Se billederne fra Vikingeskibsmuseet

Siden i nat har Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, politi og medarbejdere fra Vikingsskibsmuseet i Roskilde stablet sandsække, sat plader for ruder, flyttet materiel og kørt affugtere i stilling for at sikre museets skibe mod stormfloden. Museeumsdirektøren er fortrøstningsfuld, men tør først ånde lettet op, når vandet har lagt sig i morgen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der krydses fingre mange steder i Danmark for, at det smukke museum med de prægtige skibe ikke lider overlast. Hvis museet slipper i denne omgang, er der en stor opgave forude med at sikre, at det ikke sker igen, for vi kan "roligt" regne med, at det ikke bliver sidste gang lignende vejr kommer til os.

  • 0
  • 0

Det er altså utroligt at man er nødt til at sikre en samling både mod en smule vand på gulvet ;-). Er det fordi der er for mange huller i skroget så de ikke flyder godt nok? Har de ikke haft ca. 1000 år til at få lappet de huller med polyfilla eller hvad det ellers er de bruger på museet? Hvis det ikke er lykkedes endnu, så er det vist på tide at lade det skib sejle / synke i sin egen sø, og så i stedet købe en funktionsdygtig optimist-jolle til vikinge-udstillingen. ;-)

  • 0
  • 0

Heldigvis klarede vikingskibene oversvømmelserne. Det gjorde museumsbygningen desværre også.

Museet er et misfoster. Bygningen er ikke bare grim. Den er afskyelig grim med Europas ringeste betragtningsforhold for de udstillede genstande. Bygningen er tegnet af en tredjerangs arkitekt uden sans for æstetik. Opført i anden klasses materialer der dominerer skibene, men med første klasses misforhold mellem lysindfald og skibenes form.

Skibene udstilles som genfærd hvor museets arketiktoniske form, materialevalg og rumfornemmelse dræber enhver gnist af hvad der er et træskibs sjæl.

  • 0
  • 0

Jeg troede da at samtlige museer havde evakueringsplaner, eller i det mindste evakuerings-muligheder? Jeg mener, hvor svært kan det være at bakse det i tørvejr i en lagerhal en uges tid? Er det kun i Roskilde man ikke kan finde ud af det?

  • 0
  • 0

vi kan "roligt" regne med, at det ikke bliver sidste gang lignende vejr kommer til os.

Nej der går nok ikke mere end 1000 år, i følge udsagnene om at det er et 1000-års scenarie. Vi risikere måske at vi oplever en istid inden, derefter gør en smule vand fra eller til i museet nok ikke den store forskel. Til gengæld kunne det måske føre til et museum, der lever op til indholdet. Det nuværende museum er pinligt at udstille noget så værdifuldt som vikingeskibe i.

  • 0
  • 0

Så du synes det er bedre med et par sandsække? Hvad med næste gang, hvor vandstanden bliver 20 cm højere?

Måske "Rosklide-genserne" er Sjællands svar på Molboer?

  • 0
  • 0

Vikingeskibsmuseet er fra 1969 og er altså fra en anden tid. Hvis man bedømmer det med nutidens øjne er det nok ikke det bedste byggeri.

Men hvis nu Riget ikke fattedes penge var det smart at bygge et nyt, beskyttet mod klimaforandringer og andre ulykker.

Iøvrigt er det lidt grotesk at skibene er bevaret i 1000 år under vand og i 2013 er man bekymret for om skibene bliver våde. Måske skulle man have ladet dem blive under vand, men sådan er det så nemt at være bagklog.

  • 0
  • 0

Der er ikke meget træ i de konserverede vikingeskibe; da de blev hevet op i Skuldelev i 60'erne, blev de holdt våde og pakket i plastic sendt til Brede, hvor de blev sænket i store kar med en glykolholdig væske. Der lå de i flere år indtil glykolen havde udfyldt og stabiliseret det manglende ved. Det meste af de gamle træskibe tåler derfor ikke vand! - tillige har man i fredags lagt plastfolie over for at beskytte dem mod saltvandssprøjt; det vil man også få svært ved at fjerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten