
Amager Bakkes 123 meter høje skorsten kan ses fra det meste af byen. Skorstenen er hejst op i seks sektioner, vejer samlet set 420 ton. Den indeholder tre separate skorstensrør: Ét til hver af de to ovnlinjer, og et til en nødstrømsgenerator.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

I aflæssehallen ankommer dagligt ca. 350 lastbiler med affald fra ca. 600.000 borgere og 68.000 virksomheder. ARC modtager desuden special-affald fra regionens hospitaler. Altsammen vejes og registreres inden det senere skal udnyttes til varme og strøm for indbyggerne i København.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Kapaciteten i affaldssiloen er ca. 22.000 ton, svarende til ca. tre ugers affald. For at sikre den mest effektive forbrænding, skal de forskellige affaldstyper blandes mest muligt. Siloens to store fuldautomatiske grabber kan hver løfte op til 15 ton, svarende til 16 kubikmeter affald. Affaldet løftes fra siloen op i indfyringstragtene til anlæggets to kedler.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Luft til forbrændingen i anlæggets to kedler sker via rør fra affaldssiloen. Det er et lovkrav, der sikrer konstant undertryk i aflastningshallen, hvormed lugt fra affaldet ikke spreder sig til omgivelserne.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Her fornemmes tydeligt, at anlægget består af to identiske og uafhængige ovnlinjer. Hver kedel kan operere mellem 70 - 100 pct. last på grund af et krav om minimum 850 C i kedelerne. Hver kedel kan brænde mellem 700-1.000 ton affald i døgnet, altså en samlet kapacitet på op til 2.000 ton pr. døgn.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Ca. halvdelen af anlæggets produktionsområde bruges på rensning af røgen fra de to kedler. Inden røggassen ledes ud fra værkets skorsten har den været igennem et el-filter, en katalysator, tre scrubbere og et støvfilter, samt en katalysator, der fjerner kvælstofilte (NOx).
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Den rensede røggas fra de to ovnlinjer ledes her op igennem de to store lodrette rør og ud til skorstenen på bygningens facade.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

En skiinstruktør fra SKI365 poserer for de fremmødte journalister. Underlaget på Amager Bakke er lavet det italienske Neveplast, som er smurt med silikone. På toppen af bakken køres ski eller snowboard over en svamp, som også indeholder silikone.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Skibakken har tre lifter, en 85 meter høj udsigtspost, en vandrerute og Nordeuropas højeste klatrevæg. Bemærk taget på det gamle forbrændingsanlæg, der er under nedrivning, længst til højre i billedet.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)

Ski og udstyr kan medbringes hjemmefra - eller lejes i skicentret ved bunden af bakken, hvor man naturligvis også kan tage på 'after-ski'.
(Foto: Lasse Gorm Jensen)