Se luftfoto af norske huse skyllet væk af mudderskred
Jorden skred pludselig under mennesker og boliger i Gjerdrum kommune i Norge og skyllede alt med sig i et mudderskred af kvikler. Indtil videre er syv meldet omkomne.
Men hvor er al den jord som er forsvundet blevet af?
For det er et hul og ikke en bunke jord der er skredet ned fra en bjergside og byen ligger som jeg opfatter det i en lavning.
Men hvor er al den jord som er forsvundet blevet af? For det er et hul og ikke en bunke jord der er skredet ned fra en bjergside og byen ligger som jeg opfatter det i en lavning.
Der er højere terræn lidt vest for byen, men den ligger ikke i en lavning. Der er svagt faldende terræn sydover fra byen. Jorden fra skredet har fulgt vandløbets vej sydpå. Landskabet er påvirket næsten en km sydpå fra bebyggelsen.
Lerskred sker altid i skrånende terræn, men terrænets hældning kan være meget lille, og terrænet opfattes derfor som ret fladt. Hvis man tager en tur på de nu forsvundne veje med Streetview, ser det uhyre tilforladeligt ud, og man får ingen fornemmelse af nogen form for skredfare.
Men hvor er al den jord som er forsvundet blevet af? For det er et hul og ikke en bunke jord der er skredet ned fra en bjergside og byen ligger som jeg opfatter det i en lavning.
Det første jeg skulle forstå, for at fatte fænomenet, er hvad kvikler er for en størrelse.
Kvikler-laget er gammel havbund, svarende til den type havbund bestående af det vi i Danmark kalder "dynd", altså et plastisk mudderlag bestående af fossile småpartikler, sand og mineraler, bundet sammen af salt.
Med tiden, siden havbunden hævede sig over havniveau, har grundvandet skyllet en stor del af salten (og dermed bindingen) ud, men så længe leret ikke er vandmættet, har det omtrent samme karakter som den ler, vi kender fra den danske undergrund - altså ganske stabilt og med stor bæreevne.
Men når det når et vist punkt af vandindhold, ændrer det karakter og forvandles fra en hård plastisk masse til en meget flydende suppe, hvilket på glimrende vis demonstreres her: https://www.youtube.com/watch?v=p12DHwA566Y
(Bemærk hvordan leret går direkte fra fast til særdeles flydende, blot det tilsættes lidt vand og mekaniske påvirkninger, og hvordan det igen bliver formstabilt, når der tilsættes en smule salt (Da saltindholdet var højere, opførte leret sig ikke på denne måde, trods de hårde påvirkninger i overgangen fra istid til holocæn))
Oven på dette lerlag, har der så dannet sig et tykt lag muld (formentlig 10-20 meter eller mere), som is og vandløb har formet med bakker og dale.
Når vi betragter området mellem Byvegen og Brådalsvegen på Google Earth, kan vi se følgende:
De to veje ligger i ca 160-165 m over havet (moh).
De 6 huse/ladebygninger med adresserne Byvegen 1-5 (hvoraf nr 2-4 nu er styrtet ned), ligger 172-175 moh på en toppen af bakken, øst for Brådalen, hvor golfbanen er anlagt. (Det gule hus med lade, som ses nærmest i billedet på billede #1, er den ene af de to tilbageværende matrikler)
Bunden af Brådalen, hvor der på Google Earth ses et aflangt vandhul, ligger i 142 moh, altså en niveauforskel på 30-33 meter fra bunden af dalen til toppen af bakken.
På selve skråningen mellem dalen og disse huse, lå der en lille skov, som nu er fjernet med skreddet (på billede #1 i serien, ses de nu ca 150 m til vest for hvor de stod før).
Naturen i et typisk kvikler-skred foreslår at skreddet er startet nedest i denne skråning, og bredt sig mod øst og nord.
Måden som Brådalen var afgrænset mellem de fladere arealer øst for dalen, inklusiv denne skråning, ligner i mistænkelig grad udformningen efter et stort kvikler-skred, som formentlig er sket engang siden sidste istid, men som indtil for en uge siden knapt nok kunne anes.
Under bakken ligger altså et lag kvikler, som var afgrænset af skråningen, med et betydeligt tyndere lag muld på skråningen, hvori træerne voksede.
Når kvikleres mættes af vand, kan vi nu forestille os bakken som en stor "blære", som når man trykker på den, går der hul på det tynde jordlag på skråningen, og kvikleret flyder ud i dalen.
Den (eller de) udløsende faktorer kan eksempelvis være vægten af snelaget, vind i træerne (som har skabt bevægelser i jordlaget på skråningerne), og ikke mindst de menneskelige indgreb i form af det nye villakvarter (Nystulia og Nystuen), kombineret med vandmættelse af kvikleret fra den senere tids nedbør.
Når kvikleret trykkes ud, startende fra vest mod øst, forsvinder det bærende lag under det tykke jordlag, og det første stykke af jordlaget "brækker" dermed af og flyder med kvikleret ud i dalen ..... hvomed der åbnes endnu mere for det flydende kvikler, og det næste stykke brækker af bakken ..... og det næste ..... og det næste ..... og det er nu nået til ca midt på bakketoppen, mellem de 6 huse, mens bruddet forplantede sig mod nord, til op midt i det nye villakvarter, hvoraf 11 huse med ialt 23 boliger, samt en del tilhørende garagebygninger, er styrtet ned i skredet.
Det er tilsyneladende ved at stabilisere sig her, men jeg tror det er et spørgsmål om tid, før eksempelvis huset på Nystulia 47-51 styrter, med fare for at udløse en ny bølge af skred, ind i kvarteret, da en stor del af den kvikler, der bar jordlaget under husene, nu er sevet ud i dalen.
Omvendt kan afmætningen af det vand der er nu sluppet ud, også betyde at den tilbageværende del af kvikler-laget nu er så stabilt at skreddet ikke breder sig yderligere.
Det afbrækkede jordlag blandes nu op med vandet, som udskilles fra kvikleret, når det ikke længere er under tryk, og det hele bliver nu til en masse, som fordeler sig næsten vandret ud i dalen, hvilket ses tydeligt på billede #2.
På billede #2 ses også hvordan ler og jord har det med at bundfælde sig i vandet, så vandet skilles fra og løber videre ud i Oslofjorden, mens jord og ler nu stabiliserer sig som et nogenlunde fladt område i Brådalen.
Med tiden, når skredet engang har stabiliseret sig, vil kanterne brække af de nye skrænter, som dermed bliver til skråninger, som der gror træer på (da de hverken egner sig til at bygge huse eller dyrke afgrøder på), mens Brådalen nu er blevet en del fladere (og mindre attraktiv som golfbane), og bunden af dalen ligger nu antageligt ca 3 moh højere, end den gjorde før skredet.
Tak, Søren - for en fremragende beskrivelse. Jeg føler (også) med alle de mennesker, der boede i de bygninger, der ligger tæt på skredet. Dels må de være chokerede, fordi de sagtens kunne være omkommet, dels: tør de overhovedet gå ind efter deres ejendele? - Kan man mon midlertidigt stabilisere de stejle, ca. 10 meter høje skrænter?
Med andre ord: Hvad har folk og myndigheder efterfølgende gjort???
https://www.openstreetmap.org/search?query...
Men hvor er al den jord som er forsvundet blevet af? For det er et hul og ikke en bunke jord der er skredet ned fra en bjergside og byen ligger som jeg opfatter det i en lavning.
Godt arbejde! Undrer mig dog over at kortet ikke har historiske lag (eller er det bare mig. der ikke kan finde dem?).
Der er højere terræn lidt vest for byen, men den ligger ikke i en lavning. Der er svagt faldende terræn sydover fra byen. Jorden fra skredet har fulgt vandløbets vej sydpå. Landskabet er påvirket næsten en km sydpå fra bebyggelsen. Lerskred sker altid i skrånende terræn, men terrænets hældning kan være meget lille, og terrænet opfattes derfor som ret fladt. Hvis man tager en tur på de nu forsvundne veje med Streetview, ser det uhyre tilforladeligt ud, og man får ingen fornemmelse af nogen form for skredfare.
Ja det var også min fornemmelse. Men at revnen kan blive så bred uden at man kan fornemme en "aftager" altså en plads der kan rumme revnen, undre mig.
1m42s droneoptagelse uden lyd: https://www.tu.no/artikler/dronevideo-vise...
Det første jeg skulle forstå, for at fatte fænomenet, er hvad kvikler er for en størrelse.
Kvikler-laget er gammel havbund, svarende til den type havbund bestående af det vi i Danmark kalder "dynd", altså et plastisk mudderlag bestående af fossile småpartikler, sand og mineraler, bundet sammen af salt.
Med tiden, siden havbunden hævede sig over havniveau, har grundvandet skyllet en stor del af salten (og dermed bindingen) ud, men så længe leret ikke er vandmættet, har det omtrent samme karakter som den ler, vi kender fra den danske undergrund - altså ganske stabilt og med stor bæreevne.
Men når det når et vist punkt af vandindhold, ændrer det karakter og forvandles fra en hård plastisk masse til en meget flydende suppe, hvilket på glimrende vis demonstreres her: https://www.youtube.com/watch?v=p12DHwA566Y
(Bemærk hvordan leret går direkte fra fast til særdeles flydende, blot det tilsættes lidt vand og mekaniske påvirkninger, og hvordan det igen bliver formstabilt, når der tilsættes en smule salt (Da saltindholdet var højere, opførte leret sig ikke på denne måde, trods de hårde påvirkninger i overgangen fra istid til holocæn))
Oven på dette lerlag, har der så dannet sig et tykt lag muld (formentlig 10-20 meter eller mere), som is og vandløb har formet med bakker og dale.
Når vi betragter området mellem Byvegen og Brådalsvegen på Google Earth, kan vi se følgende:
Måden som Brådalen var afgrænset mellem de fladere arealer øst for dalen, inklusiv denne skråning, ligner i mistænkelig grad udformningen efter et stort kvikler-skred, som formentlig er sket engang siden sidste istid, men som indtil for en uge siden knapt nok kunne anes.
Under bakken ligger altså et lag kvikler, som var afgrænset af skråningen, med et betydeligt tyndere lag muld på skråningen, hvori træerne voksede.
Når kvikleres mættes af vand, kan vi nu forestille os bakken som en stor "blære", som når man trykker på den, går der hul på det tynde jordlag på skråningen, og kvikleret flyder ud i dalen.
Den (eller de) udløsende faktorer kan eksempelvis være vægten af snelaget, vind i træerne (som har skabt bevægelser i jordlaget på skråningerne), og ikke mindst de menneskelige indgreb i form af det nye villakvarter (Nystulia og Nystuen), kombineret med vandmættelse af kvikleret fra den senere tids nedbør.
Når kvikleret trykkes ud, startende fra vest mod øst, forsvinder det bærende lag under det tykke jordlag, og det første stykke af jordlaget "brækker" dermed af og flyder med kvikleret ud i dalen ..... hvomed der åbnes endnu mere for det flydende kvikler, og det næste stykke brækker af bakken ..... og det næste ..... og det næste ..... og det er nu nået til ca midt på bakketoppen, mellem de 6 huse, mens bruddet forplantede sig mod nord, til op midt i det nye villakvarter, hvoraf 11 huse med ialt 23 boliger, samt en del tilhørende garagebygninger, er styrtet ned i skredet.
Det er tilsyneladende ved at stabilisere sig her, men jeg tror det er et spørgsmål om tid, før eksempelvis huset på Nystulia 47-51 styrter, med fare for at udløse en ny bølge af skred, ind i kvarteret, da en stor del af den kvikler, der bar jordlaget under husene, nu er sevet ud i dalen.
Omvendt kan afmætningen af det vand der er nu sluppet ud, også betyde at den tilbageværende del af kvikler-laget nu er så stabilt at skreddet ikke breder sig yderligere.
Det afbrækkede jordlag blandes nu op med vandet, som udskilles fra kvikleret, når det ikke længere er under tryk, og det hele bliver nu til en masse, som fordeler sig næsten vandret ud i dalen, hvilket ses tydeligt på billede #2.
På billede #2 ses også hvordan ler og jord har det med at bundfælde sig i vandet, så vandet skilles fra og løber videre ud i Oslofjorden, mens jord og ler nu stabiliserer sig som et nogenlunde fladt område i Brådalen.
Med tiden, når skredet engang har stabiliseret sig, vil kanterne brække af de nye skrænter, som dermed bliver til skråninger, som der gror træer på (da de hverken egner sig til at bygge huse eller dyrke afgrøder på), mens Brådalen nu er blevet en del fladere (og mindre attraktiv som golfbane), og bunden af dalen ligger nu antageligt ca 3 moh højere, end den gjorde før skredet.
Tak, Søren - for en fremragende beskrivelse. Jeg føler (også) med alle de mennesker, der boede i de bygninger, der ligger tæt på skredet. Dels må de være chokerede, fordi de sagtens kunne være omkommet, dels: tør de overhovedet gå ind efter deres ejendele? - Kan man mon midlertidigt stabilisere de stejle, ca. 10 meter høje skrænter? Med andre ord: Hvad har folk og myndigheder efterfølgende gjort???
WOW! 😳
Det opfører sig nærmest som en ikke-newtonsk væske. Noget a'la oobleck.
Jeg tilslutter mig Holgers tak!👍
Se denne youtube fra et skred i 1978. Omkring 6:10 f.f kan man se hvod flydende det er.
https://www.youtube.com/watch?v=26hooxzCGkY
WOW! 😳
"Dette hus har en fart på omkring 30 km/t" Surrealistisk!
Er det det der menes, når man melder "hus forbi"?