
Greenhopper er bygget til at lægge til og fra autonomt. På sin tur følger den en fast rute over fjorden ved brug af blandt andet sit elektroniske søkort og en gyro. På baggrund af data fra søkort, AIS, kameraer, sensorer og radarenheder navigerer den uden om forhindringer. En af de helt unikke ting ved systemet er Greenhoppers såkaldte situational awareness. Færgen bruger nemlig sine neurale netværk i kombination med en forprogrammeret viden om de såkaldte COLREG-søfartsregler til hele tiden at forudsige, hvordan situationen på havet ændrer sig.
(Foto: Thomas Djursing)

Under SIMRAD-radaren i masten på Greenhopper sidder kameraer til at se 360 grader rundt. Kameraerne er egentlig ganske små på seks gang seks centimeter, men er beskyttet af solide rustfrie stålcylindre for, at de kan klare hærværk som stenkast. De nederste varmefølsomme kameraer fra producenten FLIR skyder gennem germanium-plader, da almindeligt glas skærmer for infrarød varme.
(Foto: Thomas Djursing)

Foran og bagtil har Greenhopper runde LIDAR og firkantede W-bånds-radar (3 mm), der ligesom de varmefølsomme radarer er hentet fra automobilindustrien. De er særligt gode til afstandsbedømmelse og LIDAR'en tegner et ret præcist billede af sine omgivelser i form af en masse prikker på en skærm. Kombineret med almindelige og varmefølsomme kameraer kan færgen se i al slags vejr.
(Foto: Thomas Djursing)

Systemet kan detektere genstande på så lang afstand, at det menneskelige øje må give op. Her er det et sejlskib, der er blevet detekteret i en havn langt væk.
(Foto: Thomas Djursing)

Ind imellem laver systemet dog fejl, som her, hvor en genspejling af en bygning i vandet bliver detekteret som et skib.
(Foto: Thomas Djursing)

Radar-billeder bliver matchet med søkortet og hjælper med at verificere for eksempel sømærker.
(Foto: Thomas Djursing)

Her har systemet detekteret af en de grønne bøjer i fjorden.
(Foto: Thomas Djursing)

Nederst ses, hvordan LIDAR'en tegner omgivelserne. Her lægger skibet ved kaj. Skibet ses i midten. De lyserøde og blå prikker viser ting, der er tættest på, mens den lange gule stribe af prikker er kajen.
(Foto: Thomas Djursing)

Da Ingeniøren var ombord, var det færgefører Mikael Vestergaard, der var kaptajn på en del af turen. Han sejler normalt færger på Limfjorden, herunder Egholm-færgen.
(Foto: Thomas Djursing)

Flere DTU-ingeniører var med ombord for at gøre færgen helt klar til sin første officielle sejlads.
(Foto: Thomas Djursing)

Greenhopper sejler mellem Musikkens Hus på Aalborgsiden af Limfjorden og Stigsborg Brygge på Nørresundbysiden.
(Foto: Thomas Djursing)

Skydedørene til færgen har voldt en del problemer i kulden, fordi låsene i bunden fryser til is.
(Foto: Thomas Djursing)

DTU-professor Mogens Blanke er leder af projektet, der er en del af udviklingssamarbejdet ShippingLab.
(Foto: Thomas Djursing)
Hvordan er jura'en når Søvejsreglernenes krav om udkig skal håndteres ifbm. kollision med et andet fartøj? Tidligere episoder med fjernbetjente broer har ført til uheldige episoder. Man har pligt til at holde udkig med alle forhåndenværende midler. Det er næppe opfyldt med et vision/radar/comuterprogram.
Nu er der jo et helt arsenal af kameraer ombord, så den er formentlig ikke mere autonom end at der sidder mindst én biologisk udkigsholder et eller andet sted på land og holder øje med at færgen ikke laver narrestreger.
Meget af det udkig, der foregår ombord på skibe, foregår via radarer og IR-kameraer, f.eks. om natten og i tæt tåge, som præcis ligeså godt kan foretages fra land som ombord.
Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det ikke teknologien, der kommer til at vige for juraen, men juraen, der kommer til at vige for teknologien, for det er kun et spørgsmål om tid, før teknologien bliver bedre til at manøvrere og holde udkig end mennesker - hvis det da ikke allerede er tilfældet.
Hvor sejler den fra og til? Limfjorden er jo ret lang.
Iflg en af billedteksterne: "... mellem Musikkens Hus på Aalborgsiden af Limfjorden og Stigsborg Brygge på Nørresundbysiden"
Jeg bemærker, at færgen er afmærket med den kugle-/konus-kombination, der angiver et skib med begrænset manøvreevne.
Hvis man læser søvejsregel nr. 18, vil man se, at det i mange tilfælde ændrer vigepligten, så andre skibe*, som færgen ellers skulle være veget for, nu i stedet skal vige for færgen.
Det virker som en lidt billig måde at opnå autonomi på.
Jeg spekulerer på, om det overhovedet er lovligt. Søvejsregel nr. 3(g) fortæller, hvornår et skib kan anses for at have begrænset manøvreevne, og jeg synes ikke rigtigt, at kriterierne ser ud til at være opfyldt.
(*: Den slipper dog trods alt ikke uden om at skulle tage hensyn til andre skibe, der er hæmmet af deres dybgang.)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/198...