Meldingen klokken 10.00 fra Hjortø lød, at vinden bliver under fem meter i sekundet i morgen. Så alt tyder på opsendelse. I dag, lørdag, er vinden dog kraftig.
(Foto:)
Heat-1X med rumkapslen Tycho Brahe på toppen.
(Foto:)
André Christensen bruger morgenen på at samle et simpelt drivanker af gamle bildæk. Drivankeret skal sørger for at holde den flydende affyringsplatform Sputnik med samme side mod vinden hele tiden, så Mission Control skibet har samme udsyn til platformen. André Christensen har 13 års erfaring i marinen som artillerist, været med på adskillige missilaffyringer og været udsendt i Libanon af to omgange. Sammen med en tidligere maskinarbejder og dykker ved navn Gert Nielsen udgør de to raketbyggernes Recovery Team. (Foto: Thomas Djursing)
(Foto: Thomas Djursing)
Raketten er blevet efterfyldt med fast brændstof, hvor en person i heldragt klaskede brændstof ind i enden på raketten med en handske. De sorte plamager er rester af brændstoffet.
(Foto:)
På to af rakettens fire styrefinner sidder et par klapper, der kan svinge næsten 360 grader. Klapperne skal sørge for at mindske rakettens rotation om sig selv under affyring.
(Foto:)
Marinehjemmeværnskutteren Hjortø ligger klar til at fungere som Mission Control skibet, hvor Weibel har optaget messen som kontrolrum. På dækket ses også den store speedbåd som Recovery Team skal bruge til at bjærge raketten og rumskibet. Skibets kran kommer forhåbentlig også på arbejde med at hive dele på dæk.
(Foto:)
I hver ende af affyringsplatformen Sputnik står to store tanke med flydende oxygen, der skal påfyldes et par timer før affyring.
(Foto:)
Oxygen-tanke ombord på affyringsrampen Sputnik.
(Foto:)
Ubåden Nautilus, der skubbede raket og affyringsplatform hele vejen fra København til Nexø.
(Foto:)
Særlige gæster får lov at komme ombord på Nautilus. Her er det direktøren for Weibel, der står for sporing af raketten, der tager et kig inden for i ubåden Nautilus
(Foto:)
Et kig op ad raketten Heat-1X.
(Foto:)
Raketten har fastmonteret flere skinner, der får den til at sidde godt fast på affyringsrampens skinne. Når motoren tænder, skulle slæderne og skinne gerne arbejde så godt sammen, at raketten stryger til top, som når sejlere skyder et storsejl til tops – dog gerne lidt hurtigere.
(Foto:)
Neksø Havn flyder med motordele, stålplader, stævnrør og rustne reservedele, der på mange måder giver associationer til Refshaleøen i København.
(Foto:)
Skal Lox tanken være ombord under affyringen,hvis den skal vil jeg nok mene det er risikabelt hvis, der af en eller anden grund, sker noget med den under affyringen
Peter Andersen
LOX-tanken ombord? Mener du på MLP'en? Selvfølgelig. Hvorfor er det risikabelt? Der er ingen mennesker i nærheden.
Så tror jeg et er et "rolleron" som set på sidewinder missiler.
Et passivt "auto stabeliserende" system drevet af fartvinden. de små hjul rotere i vinden og gyroeffekten holder finnen fast orienteret relativt til jorden.
Sidewinderens var så godt nok hængslet på en anden måde, så de forhindre rotation om længdeaksen.
Præcist hvilken betydning hængslingen har, har jeg ikke lige overblik over, men jeg kan måske blive lidt bekymret for rakettens stabelitet når "parablen flader ud".. Bliver den ikke "bagtung" med den her konfiguration?
R