
Dumpen i Ilulissat, hvor tusinder af turister kommer hvert år for at se de isfjelde, der kan anes i baggrunden. (Foto: Rasmus Eisted)
(Foto: Rasmus Eisted)

Dumpen i Grønlands næststørste by Sisimiut med 5.400 indbyggere. (Foto: Rasmus Eisted)
(Foto: Rasmus Eisted)

Sisimiut er en af de grønlandske byer, der er udstyret med forbrændingsanlæg - som ses på billedet her. (Foto: Rasmus Eisted)
(Foto: Rasmus Eisted)

For at holde de hygiejniske problemer i skak, brænder grønlænderne uden for de største byer oftest affaldet af ved at hælde petroleum over og sætte en tændstik til. Men affaldet brænder dårligt ved en sådan åben forbrænding - så dårligt, at man lige så godt kan lade være, siger seniorforsker Gert Asmund fra Danmarks Miljøundersøgelser.
(Foto:)

Cirka halvdelen af de mindre grønlandske byer har fået små forbrændingsovne til at brænde affaldet af i. Men ifølge Rasmus Eisted, der netop ved DTU har forsvaret en ph.d.-afhandling om Grønlands affaldsproblemer, fungerer kun få af dem.
(Foto:)

Ifølge projektkonsulent Zenica Gosvig Larsen fra De Grønlandske Kommuners Landsforening afhænger funktionen af forbrændingsovnene meget af de personer i bygderne, der skal passe ovnene.
(Foto:)

Alle former for affald havner usorteret i de grønlandske 'dumpe'.
(Foto:)

Selv døde slædehunde havner på dumpen sammen med husholdningsskrald, bygningsaffald og gamle batterier.
(Foto:)

Mange af Grønlands mindre bebyggelser har hverken kloak eller andre drænmuligheder. De opsamler indholdet af deres toiletter i poser, som afhentes af renovationsmedarbejdere. Derefter ledes indholdet af poserne ud i vandet, f.eks. som her ad en sliske ved en dump - sådanne steder kalder grønlænderne ironisk for 'chokoladefabrikker', da afføringen efterlader et sort spor ned ad fjeldet.
(Foto:)
Mig bekendt kaldes det Chokolade fabrikken, pga af poserne med afføring ;-) Og det er så endnu et af civilisationens mange fordele.
Det er åbenlyst at det burde være leverandørernes (med-)ansvar at bortskaffe affald, specielt når man kommer væk fra de store infrastrukturer til affaldshåndtering. Alt det affald man møder på en Grønlandsk bygdedump er kommet derop i containere. Hvad er det lige, der gør at det ikke kan komme tilbage samme vej? Det kunne være at det ville påvirke emballageniveauet osv. osv.