
Her er det flydekranen Samson, som er på vej til at begynde weekendens arbejde. Især kontravægten på godt 350 ton kræver 'store overarme'.
(Foto: Baghuset)

Her er Samson i gang med føre selve den godt 43 meter lange broklap ned mod sit udgangspunkt. Det er den del af jernbanebroen, som har forvoldt Banedanmark størst problemer tidligere på grund af fejlfyldte svejsninger.
(Foto: Baghuset)

Så er den tæt på. Broklappen mangler det sidst stykke ned mod den flade, hvor den skal justeres ned til nogle få millimeter i forhold til sveller og skinner, som skal sikre, at togdriften til og fra Vendsyssel atter kan genoptages efter over et år.
(Foto: Baghuset)

Godt 30 mand fra Banedanmarks totalenteprenør MT Højgaard og underentreprenører har arbejdet fra lørdag morgen kl. 7 den 13 april 2013 til sent mandag aften. Her er de sidste justeringer i gang, efter at broklappen er kommet i niveau med den øvrige konstruktion.
(Foto: Baghuset)

Efter at broklappen er monteret på hovedlejerne, skal tårnet monteres. Det er den del af konstruktionen, som holder den godt 350 ton tunge kontravægt på plads. Og lige under tårnet sidder brovagten og holder øje med skibe såvel som tog.
(Foto: Baghuset)

Her kommer så kontravægten, hvis arbejde Banedanmark dog måtte udskyde søndag, fordi det blæste mere end 8 m/s, som er den tilladte vindhastighed, i forhold til hvad flydekranen Samson må arbejde under.
(Foto: Baghuset)

De sidste småjusteringer af kontravægten er i gang her ud på aftenen mandag. Kontravægten står oven på den del, man kalder 'klaphalen'. Det er det stykke af broens konstruktion, som så at sige løfter broklappen op, når det skal et skib igennem. Det sker godt 4.000 gange om året.
(Foto: Baghuset)

Her jernbanebroen i fuld udstrækning med påmonteret broklap og kontravægt. Banedanmark skal frem til åbningen af broen den 29. april teste sikringsystemet. Her skal både fjernstyringscentral i Aalborg og brovagten teste, om broen nu åbner og advarer tog.
(Foto: Baghuset)
det er ærgeligt, at "billederammen er så lille, at tekster "står oven i hinanned!!!