Æggebakkerne i terrarierne kommer fra en lokal restaurant. De skal udskiftes ca. hver 14. dag.
(Foto: Lars Bech)
Den plast, Ikea-kassen er lavet af, er godkendt til fødevarebrug.
(Foto: Lars Bech)
Bugging Denmark producerer endnu ikke mere end lige under 100 kilo insekter om året, men Jakob Rukov arbejder på at opskalere produktionen. Bugging Denmarks første kommercielle produkt er en insektjuice, som virksomheden arbejder på at få Fødevarestyrelsens tilladelse til at markedsføre.
(Foto: Lars Bech)
Jakob Rukov i gang med at tage temperaturen i terrariet.
(Foto: Bugging Denmark)
Det danske klima er oplagt til insektproduktion, da det kræver mindre energi at varme terrarierne op end at køle dem ned, som man ville være nødt til i varmere klimaer.
En anden lille virksomhed på Nørrebro producerer svampe på kaffegrums fra de lokale restauranter og kaffebarer. Jakob Rukovs insekter spiser svampenes rødder, når svampene er blevet høstet
Også hybenmos indgår i insekternes fodermenu.
Glødelamper sørger for, at temperaturen i kasserne holdes omkring 28 grader celsius.
Svampes underjordiske del kaldes mycelium og det der er over jorden kaldes frugtlegemet. Skal man sammenligne med en plante eller et træ, er mycelium træets grene og kviste og det overjordiske frugtlegeme selve frugten. Svampe har ingen rødder men lever ofte i symbiose med en karplante. Denne symbiose kaldes mykorrhiza som fra græsk kan oversættes som svamperødder.
Svampe der lever at nedbryde dødt organisk væv som kaffegrums er kaldes saprofytter.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at spise både friturekogte fårekyllinger og smørstegte melorme. Fårekyllingerne havde den kraftigste umamismag (den femte smag) som hang i munden 15 minutter efter indtagelsen.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen