
Saab tilbyder Gripen Next Generation. Det er en videreudvikling af det eksisterende Gripen-fly, der vil være under udvikling i en række år endnu. Gripen er et lille fly, men får ny radar, ny motor og flere andre dele. Flyet er relativt set billigt, i hvert fald i anskaffelse, og teknisk set ganske fornuftigt og attraktivt. Gripens største problemer er, at det er svensk, hvilket ikke har så stor geopolitisk værdi, og at der ikke er ret mange andre brugerlande. Slet ikke af NG-versionen. Den version er planlagt til Sverige selv, men projektets fremtid er usikker, hvilket kan skræmme.
(Foto: Saab)

F-35 Lightning II er bedst kendt som Joint Strike Fighter. Det udvikles at et industrikonsortium bestående af nogle af verdens allerstørste våbenproducenter med Lockheed Martin i spidsen. Flyet er stadig under udvikling, seks år forsinket og godt og vel to-tre gange så dyrt, som det blev solgt over for politikerne. Styrken er en omfattende sensorpakke og sensorintegration, en høj grad af radarafvisende egenskaber (stealth-teknologi) samt at det alt andet lige bliver Nato-standard de kommende årtier med mange brugerlande. Bagsiden er pris, en uhyre kompliceret software, der stadig volder massive problemer, samt projektrisiko.
(Foto: USAF/Wikicommons)

Eurofighter Typhoon bygges i fællesskab af virksomheder i England, Tyskland, Spanien og Italien. Det er solgt til flere lande og vil være det primære luftforsvarsfly i de lande de kommende årtier. Det er ikke bare manøvredygtigt men også særdeles kraftigt, hvilket betyder, at det kan bære mange våben under krævende operationer. Flyet har med EADS-koncernen en solid industrigruppe i ryggen, det er gennemprøvet og vil blive opdateret løbende over de næste mange år. Bagsiden er formentlig især pris samt at det ikke har samme grad af stealth-teknologi som F-35. Det sidste vil Eurofighter formentlig argumentere for er mere politik end et reelt behov i kamp. To motorer kan gøre flyet dyrt i drift.

Boeing Super Hornet er et gennemprøvet fly, der har set mere i kamp end de fleste. Det er et multirolle-fly, der kan bruges til flere opgaver, og hvor omkostningerne er kendte. Også Super Hornet opdateres i øjeblikket, men teknikken vil være velkendt. Bagsiden er, at flyet er baseret på et ældre design og er udviklet til hangarskibe. Det giver øget vægt i form af en stærkere konstruktion, som Danmark ikke har brug for. Samtidig er der meget få lande, der bruger Super Hornet.