Højttalere gennem 100 år: Sådan så de ud, og sådan lød de

I anledning af den dynamiske højttalers 100 års fødselsdag giver lydentusiast Poul Mathiasen her 10 + 1 bud på højttalerens vigtigste nedslagspunkter.

Kommentarer (21)

var uden tvivl en milepæl i højttalerudviklingen, men de har liggodt aldrig brugt elektromagneter i deres enheder. I øvrigt en sjov og spændende artikel med et par detaljer, som jeg ikke kendte til.

  • 0
  • 0

Når talen går på engelsk producerede højttalere, så burde B&W nok også lige nævnes.

Helt håbløse er englænderne altså ikke.

  • 2
  • 0

Åh jo til elektromagneter og Voigt. Iøvrigt brugte mange elektromagneter, incl. Westrex og JBL, da det udover at kunne give datidens kraftigste magnetfelter tillige var muligt at fremstille indenfor bittesmå firmaers evner på egen drejebænk.

  • 1
  • 0

Spændende og sjov læsning. Jeg savner Bose, som vel også var godt fremme i 70serne. jeg har selv et 901 sæt stående fra 1976, og de spille stadig fantastisk - synes jeg :-)

  • 0
  • 0

Takker for roser, og jo, jeg burde nok have nævnt Bose, som jo osse var en reel nyskabelse. Jeg har bare skrevet om dem engang for længe siden, googl evt."Bose 901" og "Poulsaudiobutik" samtidigt.

Iøvrigt er der megastort ikke-kommercielt bagkatalog på vores blog-side om alt muligt forskelligt hifi og endnu mere alt muligt andet hvis nogen skulle kede sig helt vildt.
Det håber jeg selvfølgelig ikke, at nogen gør!

  • 0
  • 0

Jeg savner en elektrostat eller 2 i din gennemgang, men ellers dejligt at se din omtale af "The theaterhorn", som spiller lystigt videre i min lille koncertsal på Drejø.
Der mangler en smule både i top og bund, men resten kan kun kaldes HI-Fi, da lyden jo fuldstændig er som på langt de fleste af datidens koncerter og festivaller (fordi de brugte de samme højtalere, bare i stakke ;-) så man må spørge sig selv, hvad hi-fi egentlig er. Høj troværdighed i.f.t. en studieindspilning, eller i.f.t. den livekoncert man har hørt ?

  • 0
  • 0

Opgaven var jo bundet af at skulle omhandle dynamiske højttalere, ellers ganske rigtigt indlysende med en Quad ESL eller ESL63. Men igen, jeg har skrevet om elektrostater på vores egen side mange gange, googl blot "ESL 63" og "Pouls..." samtidigt om du altså måtte kede dig slemt.

  • 0
  • 0

Interessant og god gennemgang, kan da huske de fleste fra omkring 1970 af og frem :-) Men som modstykke til de små "korrekte" waf kasser, er det jo godt at hornene ikke har levet forgæves...

  • 0
  • 0

@Lars: Det har du så ret i, hvad er hifi egentlig - er det koncertlyden eller er det studielyden? Der er stor forskel på, om man lytter til kammermusik eller rock. Jeg var selv til mange arrangementer i hifi-sammenhæng i 80´erne, og ofte havde mindre, engelske højttalere (a la Rogers typen) super godt perspektiv, men kunne ikke gengive rytmisk musik på noget, der lignede realistisk niveau. Og så kan det i min verden, være næsten lige meget. Den mest transiente lyd jeg hørte dengang var en stand for Agfa bånd (!) - de havde Klipsch la scala horn og to subwoofere og spillede et bånd med jazztrommeslagere (kan ikke huske hvem, måske et bånd, der var lavet specielt til formålet). Det lød faktisk "næsten realistisk", hvad fysik lydtryk og impulser angår . Selv med SuperFerrokasettebånd på en Nakamichi.
I "High Fidelity" var der engang i samme 80´ere en ironisk artikel hvor den fiktive redaktør af et magasin, der var en parodi af selvsamme High Fidelity, affærdigede hele begrebet hifi - "bare man åbner vinduet på klem ud til Livgarden, der marcherer forbi nede på gaden, kan man jo høre, at det er noget helt andet", tænkte han. Jeg er ikke fan af march musik, men hvergang jeg passerer en gademusikant, kommer jeg i tanke om artiklen. Hifi er - i bedste fald - en acceptabel gengivelse af musik. Realistisk er det ikke.
Iøvrigt synes jeg, at koncertlyden er blevet mærkbart dårligere, nu hvor de fleste spillesteder har line-arrays komplementeret med sub-kasser. Måske fordi de komprimerer lyden mere, eller fordi de ønsker at overholde EU-direktiverne om max 92 dB i gennemsnit. Man dæmper mellemtonen, og fremhæver "mavepuster" bassen 50-100 Hz, så det virker højt alligevel.

  • 0
  • 0

@Bo: Ja der er forskel på kammermusik og rock, og hvilke højtalere m.v. der egner sig bedst til hver sin ting.
Mine Martin Logan hybrider er absolut mere end acceptable til gengivelse af akustisk musik, mens intet hidtil har slået mine gamle Duelund egoisthorn til rock.
Jeg vil give dig ret i, at koncertlyden er blevet dårligere helt generelt, men jeg tror at det har mange årsager.
En af dem er, tror jeg, at "gearet" er blevet billigere = letter tilgængeligt, og så er der nogen der har tendens til flere og flere apparater og ledninger. Det bliver lyden ikke bedre af i sig selv.

Noget andet er så hvad flertallet er vant til. Flere og flere stiller sig tilfreds med lyden fra en smartphone eller padde, så for dem er koncertlyd jo fantastisk uanset hvad gamle forstokkede hi-fi enthusiaster måtte mene. Komprimeret lyd med vægt på bassen kommer nok af samme skuffe, og så lyder det ikke godt på et ordentligt anlæg.

Jeg kan jo kun trøste mig med, at hørelsen ikke bliver bedre med årene, og så kan det jo nok være ligemeget. Bare synd for børnebørnene.

  • 0
  • 0

Det er ok at være stolt af det danske, men nogen gange er vi lidt selvophøjede.
Jensen var ikke ene om opfindelsen men arbejdede sammen med Edwin Priham

Johann Philipp Reis installed an electric loudspeaker in his telephone in 1861; it was capable of reproducing clear tones, but also could reproduce muffled speech after a few revisions.[3] Alexander Graham Bell patented his first electric loudspeaker (capable of reproducing intelligible speech) as part of his telephone in 1876, which was followed in 1877 by an improved version from Ernst Siemens. During this time, Thomas Edison was issued a British patent for a system using compressed air as an amplifying mechanism for his early cylinder phonographs, but he ultimately settled for the familiar metal horn driven by a membrane attached to the stylus. In 1898, Horace Short patented a design for a loudspeaker driven by compressed air; he then sold the rights to Charles Parsons, who was issued several additional British patents before 1910. A few companies, including the Victor Talking Machine Company and Pathé, produced record players using compressed-air loudspeakers. However, these designs were significantly limited by their poor sound quality and their inability to reproduce sound at low volume. Variants of the system were used for public address applications, and more recently, other variations have been used to test space-equipment resistance to the very loud sound and vibration levels that the launching of rockets produces.

The first experimental moving-coil (also called dynamic) loudspeaker was invented by Oliver Lodge in 1898.[4] The first practical moving-coil loudspeakers were manufactured by Danish engineer Peter L. Jensen and Edwin Pridham in 1915, in Napa, California.[5] Like previous loudspeakers these used horns to amplify the sound produced by a small diaphragm. Jensen was denied patents. Being unsuccessful in selling their product to telephone companies, in 1915 they changed their target market to radios and public address systems, and named their product Magnavox. Jensen was, for years after the invention of the loudspeaker, a part owner of The Magnavox Company.[6]

  • 0
  • 0

@Bo og andre.
Lige en korrektion til Pouls gentagne bemærkning om kedsomhedens nødvendighed.

Man behøver bestemt ikke kede sig for læse hans skriblerier, og skulle det være så galt, så er det i hvertfald hurtigt overstået.
Læs lige denne halvgamle sag: http://www.poulsaudiobutik.dk/2007/01/hvor... som giver endnu et bud på, hvorfor lyden bliver dårligere og dårligere.
Poul tager de tunge skyts i brug, og sammenligner musikbranchen med torskebestanden, atombomben og social og sundhedsvæsenet.
Det er alt andet end kedeligt :-)))

  • 1
  • 0

Jeg glæder mig over at Klipschorn er med, til forskel fra alle de andre har de været i produktion uafbrudt siden 1948 hvad der siger noget om princippets holdbarhed. Mine egne er kun 40 år gamle, så de må nærmest regnes for splinternye.

Jeg har lige som Lars læst i Pouls link, og det er meget underholdende; det berører mig imidlertid ikke rigtigt fordi jeg aldrig hører elektrisk musik, jeg er mest til kammermusik og lignende.

Artiklen om termisk kompression fik jeg også læst, men der desværre en del forståelsesfejl i den som jeg gerne tager op hvis der er stemning for det. Om det er typisk for de andre artikler skal jeg ikke kunne sige.

  • 0
  • 0

Artiklen om termisk kompression fik jeg også læst, men der desværre en del forståelsesfejl i den som jeg gerne tager op hvis der er stemning for det. Om det er typisk for de andre artikler skal jeg ikke kunne sige.


Kunne du komme med et link Søren ?
Det er ikke helt nemt at finde rundt i Pouls mange artikler, du pirrer min nysgerrighed, da jeg i mine ovne faktisk anvender en form for termisk kompression. Dog ikke til musik, men grafisk er der ikke meget forskel på en muret ovn og en hornhøjtaler.

  • 0
  • 0

@Lars,

Pouls artikler er ganske rigtigt svære at finde rundt i, den nævnte var også blevet væk for mig, men den skulle være i overskriften.

Efter at have læst noget af det med let undren meldte spørgsmålet sig:

Er det ing.dk's nye blogger?

Ole Thomsen havde en udmærket blog, 'Den gode Tone', som uvist af hvilken grund ophørte.

  • 0
  • 0

Nu startede B&W meget ydmygt ud fra den radioforretning, som Bowers ejede og lavede oprindeligt ganske almindelige højttalere med samme enheder som alle andre engelske firmaer brugte (osse Spendor iøvrigt) (Coles superdiskant, Celestion HF1300 osv), men det er da korrekt, at det nok ville have været på sin plads at tage den første 801 med som måske nr. 11. Om ikke andet så på grund af den kolossalt effektive og moderne markedsføring og "product placement", som ledsagede den.

At så bassen med sin ynkelige 2-tommer svingspole og en tung plasticmembran så måske var mere revolutionerende mht gode dæmpningsegenskaber end anvendelig til egentlig vellyd er så en anden sag. Og anvendelsen kevlar som membranmateriale er måske osse mere et markedsførings-fif end egentligt en ingeniørmæssig bedrift.for så vidt at et ideelt membranmateriale til bas/mellemtone vel skal være både dæmpet OG stift.

  • 0
  • 0

Nu er det svært at se især Spendor som andet end gode professionelle anvendelser af fornuftige standard-industrienheder forsynet med den mælkehvide basmembran af egen produktion som signatur som noget særskilt revolutionerende.
Harbeth er i samme "evolutionære grøft" med masser af fine højttalere, og det er der naturligvis intet galt i, blot ingen indlysende "pejlemærker"

  • 0
  • 0

Med fare for at påkalde mig gudernes og Audio Consults vrede, så var der INTET nyt under solen for Snell, hverken siden og da ihvertfald slet ikke FØR, mens Snell levede. Ideen med at tage ganske billige Vifa-pruthøjttalerenheder og parre dem så vidt muligt var tidligere prøvet i USA af DCM Time Window og selveste McIntosh med endnu mere skodbillige Philips -enheder. og i England naturligvis af alle licens-tagerne til BBC LS3/5A monitoren.

Iøvrigt fik Snell fuldstændigt de samme forudsigelige problemer med deres Vifa-enheder som alle brugerne af lige skod-billige KEF-enheder med selv med den bedst mulige parring. Nemlig at det simpelthen ikke var muligt at finde 2 enheder der var ens endsige basere en produktion på det.. I BBC-licensen var der heldigvis en mulighed for at anvende en tappet autotransformator, der så i produktionen blev "tappet" til størst mulig overensstemmelse med specifikationen. Det blev dog aldrig bedre med LS3/5A, end at BBC udtrykkeligt forbød anvendelse af af "ikke-parrede" par (dvs højttalere, der ikke oprindeligt var samme sæt)og det selv om monitoren fra starten udelukkende var en mere ukritisk Grade 2-monitor.

Tilbage til Snell, der som sagt osse på trods slidsomme forsøg på parring af enheder måtte ty til at efter-justere de sidste forskelligheder i delefiltret i den endelige højttaler mod en reference. Med de indlysende umulige efterfølgende serviceproblemer, ihvertfald urimeligt kostbare, hvis noget efterfølgende gik i stykker.
Men noget NYT hos Snell, nej nej nej..

  • 0
  • 0