Banedanmark har taget de små sorte lecaskaller til sig på perronerne. De små kugler smelter hverken sne eller is, men de skaber til gengæld et lag af små sten, som man kan stå fast på.
Skallerne er lettere end vand, så når isen smelter, flyder de ovenpå. Hvis temperaturen kommer under frysepunktet om natten, fryser de små lecaskaller fast, fordi de flyder i vandhinden.
Leca dur dog ikke til veje med meget trafik. Bare 200 biler kan køre alle skallerne i grøften, og så er der pludselig glat igen, fordi skallerne ikke er et decideret tømiddel.
Skallerne har dog hverken en skadelig effekt på hundepoter, biler eller miljø. De er nemlig lavet af stampet lerjord og kan bare fejes ind under blomsterbedet om foråret.
Desuden giver den knasende lyd under snestøvlerne en tryghedsfornemmelse, og gør fodgængeren opmærksom på, at fortovet er glat.
(Foto:)
Grus er et af de midler, der skaber friktion, så biler og mennesker står bedre fast.
Desuden giver grus ingen miljømæssige problemer som for eksempel vejsalt.
Problemet med grus er, at biler om foråret kører det i grøfter og regnvandsbrønde, så oprydningsarbejdet bliver en dyr fornøjelse.
Deruodver er grus et dårligt middel på store rimglatte veje, fordi der ikke skal mere end få hundrede biler til, før grusset er kørt helt af vejen.
I Norge, hvor der ofte ligger mere sne end i Danmark, opvarmer man flere steder grusset. Den varme grus smelter lidt af sneen, men flyder oven på vandhinden.
Vandet fryser så til igen, så grusset sidder fast og skaber en friktion, der holder længere.
(Foto:)
Urea har været kendt i kemien siden Friederich Wöhler revolutionerede den organiske kemi i 1828 ved at skabe et organisk stof ud af uorganiske forbindelser som den første.
I dag kan Urea bruges til at smelte is og sne, og det generer ikke sarte hundepoter. Midlet kan desværre kun klare temperaturer lige under frysepunktet i praksis. Og det er unægteligt et problem i en kold vinter.
Til gengæld tager planter ikke skade, ligesom fraværet af klor sparer bilerne og broerne for rust.
Derfor kan Urea være et godt alternativ til vejsalt ved broer eller sarte konstruktioner.
Planterne kunne i teorien optage det kvælstof, som Urea udleder, når det smelter isen. Men om vinteren optager de ikke næringsstofferne, som udledes i atmosfæren.
Et gram urea kan smelte 13,3 gram is ved -2 grader og 5,3 gram is ved -5 grader.
(Foto:)
Salt har en altoverskyggende fordel over de andre tømidler. Den er meget billigere.
Det er hovedårsagen til, at salt bliver spredt på vejene på trods af, at planterne tager skade og hundeejere lufter deres frustration på vegne af deres firbenede et og alt.
Smelteeffekten af salt er desuden højere end andre tømidler, når det ikke bliver for kold.
Ved -2 grader smelter et gram NaCl 28,6 gram is, og ved -5 grader smelter det 11,3 gram is.
(Foto:)
Calciumklorid reagerer hurtigere end den gammeldags salt, mens planterne bruger calcium som næringstof, som de opbygger deres cellevægge af.
Men calciumklorid er rigtig hård mod bilerne. Den hurtigere reaktion giver nemlig mere rust i både biler og broer, men også beton kan tage skade.
Til gengæld virker Calciumklorid ved endnu lavere temperaturer end det traditionelle vejsalt, hvilket gør det til et fornuftigt alternativ, hvis det skulle bliver rigtig koldt.
Ved -2 grader smelter ét gram CaCl2 21,9 gram is, mens det ved -5 grader kan smelte 10,2 gram is.
Ved de temperaturer er CaCl stadig mindre effektiv end vejsalt, men temperaturen skal ikke meget længere ned end de -5 grader, så bliver det et mere effektivt alternativ til vejsalt.
(Foto:)
Flager af magnesiumklorid er i familie med Calciumklorid. De har nogenlunde samme egenskaber, men det har været svært at finde billeder, hvor de to tømidler ligger på vejene.
De er nemlig stærkt hygroskopiske. Det vil sige, at de suger vandet, hvilket ikke er en dårlig egenskab, når man vil bekæmpe det glatte føre.
Et enkelt gram magnesiumklorid kan smelte 27,2 gram is ved -2 grader og 12,7 gram is ved -5 grader.
(Foto:)
Hvad med CMA. Det er et tømiddel, som er miljøvenligt nok til at være Svanemærket, hvilket mig bekendt ikke er tilfældet for de andre tømidler.
Det bedste "husholdnings"middel mod is- og sneglat, er at strø aske på. Virkningen er formidabel. Friktionen minder om våd asfalt, når det er strøet på.
Tip: Hvis du skal holde dig gode venner med den, der skal gøre rent, bør du ikke bruge asken de sidste 5-10 meter fra hoveddøren....
MVH Jan - der har vinterdæk på støvlerne
Som jeg hører det er den vigtigste af alle antisnemetoder glemt.
CO2 forureningen giver angiveligt højere temperaturer i verden, og hvis temperaturen er høj nok vil jeg antage at al sneen vil antage en mere vandig tilstand, således at det ikke har samme glathedsfaktor.
Fordelen er endvidere at især ældre Dieselbiler ikke har samme mængde startproblemer ved den øgede temperatur.
..så hjælper solen med, ganske som med asken som Jan anbefaler ovenfor
Kan også fåes som ad-on, f.eks. på apoteket, til træsko eller støvler, griberen ligner nærmest de samlere man i gamle dage brugte til fladremme
Det tror jeg ikke du skal regne med, Global Warming betyder nu koldere temperaturer og mere sne
George Monbiot:That snow outside is what global warming looks like Unusually cold winters may make you think scientists have got it all wrong. But the data reveal a chilling truth http://www.guardian.co.uk/commentisfree/20...
Scientists: Biting winters driven by global warming: http://www.google.com/hostednews/afp/artic...
Mere CO2 betyder mere varme eller kulde
Både urea, CaCl2 og MgCl2 bliver anvendt i stor stil herhjemme af private virksomheder. Jeg har et familiemedlem der sælger det i rå mængder lige for tiden. CaCl2 og MgCl2 har erstattet urea mange steder da urea er underlagt en miljøafgift på omkring 6 kr pr kg.
Men fælles for alle tre produkter er at de er væsentligt dyrere end salt at anvende og det er nok også en medvirkende faktor i at det ikke bliver brugt på veje.
Det både letter arbejdet og så sparer du / I også på saltet om så det er Urea / CaCl2 eller et andet salt, så bland 10-15 % sukker i saltet (jo.. jo gør det bare istedet for at spise det...det slanker !) bland 10-20 % salt i vand gerne varmt og så tryk på sprøjten..det er mere effektivt end håndstrøning og så virker det med det samme ! God JUL
Sukker!? Er der en med lidt forstand på kemi der kan forklare mig hvad sukker kan gøre mod sne/is?
Findes der ikke andre salte hvor der ikke er klor i? Men så forsvinder evnen til at smelte sneen måske til gengæld?
Man må da kunne tjene en formue hvis man fandt et godt, billigt produkt, der hverken skadede dyrs poter, bilernes jern og virker som NaCl2. :-D
Hvad med det skum man lægger ud til at fjerner ukrudt med om sommeren, det udvikler vist en del varme..
Svar til Jesper Petersen:
Det hedder frysepunktssænkning og er en colligativ effekt.
Læs mere om det her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Colligative_p...
Jeg husker fra gymnasietiden at vi brugte denne egenskab til at bestemme molarmassen af eddikesyre.
G
Sukker!? Er der en med lidt forstand på kemi der kan forklare mig hvad sukker kan gøre mod sne/is? [/quote] Uden at vide det med 100% sikkerheds så kunne sukkeret fungere som nærringsstof for de mikroorganismer der lever på vejene i forvejen, hvorved deres metabolisme udvikler varme. Måske var det noget som mikrobiologerne kunne kigge på såfremt jeg tager fejl her, for et biologisk værn mod glatte veje kunne da være interessant(?)
Sukker!? Er der en med lidt forstand på kemi der kan forklare mig hvad sukker kan gøre mod sne/is? [/quote]
Uden at vide det med 100% sikkerheds så kunne sukkeret fungere som nærringsstof for de mikroorganismer der lever på vejene i forvejen, hvorved deres metabolisme udvikler varme. Måske var det noget som mikrobiologerne kunne kigge på såfremt jeg tager fejl her, for et biologisk værn mod glatte veje kunne da være interessant(?)[/quote]
Bidraget fra mikroorganismers metabolisme kan vist negligeres.
Der er tale om en effekt opløste stoffer har på deres opløsningsmidler som i dette tilfælde er vand, nemlig at de sænker frysepunktet og hæver kogepunktet. Størrelsen på effekten varier fra stof til stof.
Læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Freezing-poin...
Et andet fordel med salt er at det ødelægger folks kapital investeringer. Med bil afgiften som den er i Danmark er det en stor fordel for stateskassen at sylte vejene her i landet med salt så bilejerne er nød til at skifte deres biler ud på grund af rust, gennemtæring, og ikke mindst reparation af mekanisk og elektiske deler der er medtaget af salt. Selvom der har været spejlglat i krydsende i København de sidste dage og salt ingen virkning har, er der ingen tegn på vilje eller interesse for at sikre bilisternes sikkerhed ved at sprede sand. Nej, den danske state har ingen vilje eller interesse at lære alternativer som sand eller grus som man bruger i andre lande. Det vil koste mere i kommune budgetet at feje sandet op. Heller ødlægge planter, grundvandet, og lede saltvandet ud gennem kloaknettet.
Er sand/grus mere eller mindre skadeligt for kloaknettet end NaCl? Hvordan ser cost/benefit ud for den ene løsning frem for den anden? Hvilke effekter er dominerende (vigtige) i en cost/benefit?
Jaaa - lad os få nogle konspirationsteorier ind i det her: Nuværende situation er en klar konspiration imellem kommunerne, staten, bilbranchen og saltbranchen. Ved at nægte at løfte den fælles opgave at rydde vejene sparer kommunerne en masse penge. Når så bilerne smadres tjener bilbranchen på reparationerne hvis de ikke totalskades (grænserne for genopbygning sænkes i 2011 iøvrigt). Ved totalskade får staten ny afgift af den nye bil der skal anskaffes og ved at der er sikret alt for lidt salt i beredskab tjener saltbranchen på de højere priser. :-)
Hvorfor ikke blande sand med salt? eller endnu vildere, blande granitskærver med salt. At anvende leca kan jeg overhovedet ikke se fordelen i, med mindre banedanmark kan få det leveret i knust tilstand, til en mindre pris end sand og grus.??? Desuden, vil jeg mene at kompakt ler ikke alene danner "Leca", det er nok nærmere brændingen, der er key-factor. og er der mon en eneste i verden der associaserer knasenende leca, med "Uuuuh, her er vel nok glat"?
Kan I huske "i gamle dage"? Der brugte man sneplove til de store mængder sne, efterfulgt af traktorer med roterende koste foran og så saltsprederen. Idag kører der kun en sneplov med en saltspreder på. Hvad blev der er fejemaskinen? Det er tydeligt at sneplovene efterlader et lag som kan fryse til is og som en traktor med kost vlle kunne fjerne.
Hvad skete der med fejekostene? Dem ser man aldrig mere?