Verdens første brinttog skal køre i Tyskland fra starten af 2018. Coradia iLint er en hybrid med både brændselsceller og lithium-ion-batterier. Toget har en topfart på 140 km/t og en rækkevidde på 600-800 km pr. tankfuld. I alt er der plads til 300 passagerer på toget, der skal køre på ruten mellem Buxtehude og Cuxhaven i delstaten Niedersachsen i Nordtyskland.
(Foto: Alstom)
Brinttankstationen i Hamborgs nyetablerede bykvarter Hafencity producerer brint på stedet ved hjælp af et elektrolyseanlæg. Anlægget producerer i alt 750 kilo brint med en energieffektivitet på 62 procent. Det er nok til at betjene 20 brintbusser og et dusin biler. I Tyskland koster brint omkring 75 kroner pr. kilo, hvilket er nok til at køre cirka 100 kilometer. Det er lidt billigere end i Danmark, hvor prisen er omkring 85 kroner pr. kilo. I alt er der godt 30 brinttankstationer i hele Tyskland, men virksomheden H2 Mobility, som sammen med Vattenfall står bag tankstationen i Hafencity, har lovet at bygge 100 nye stationer i løbet af 2018 og 2019. De nye stationer skal styrke brintinfrastrukturen i de største tyske byer og langs motorvejene.
(Foto: Clean Energy Partnership)
I regionen omkring Køln satser myndighederne på at opnå 100 procent emissionsfri busser i 2030. Lige nu kører to brintbusser allerede i daglig drift, mens der er planer om at udvide til i alt 30 busser i 2018. Busserne har en rækkevidde på 250 kilometer, og det svarer til deres daglige kørselsbehov. Regionen har en stor kemiindustri, der laver brint som et biprodukt, som derfor kan købes billigt. Faktisk er der omkring 20 ton brint til rådighed dagligt, og det er nok til at forsyne 1.000 busser, som ville kunne dække hele regionen, vurderer HyCologne, som er et offentligt-privat partnerskab, der står bag projektet. Brintbusserne koster omkring 4,8 millioner, hvilket er 2,5 gange så meget som lignende dieselbusser. Projektet afhænger derfor også af midler fra EU og den tyske stat.
(Foto: Margit Lundø Jensen)
Flytrafikken er en af de mest udskældte klimasyndere, men på forskningsinstituttet DLR i Stuttgart har forskerne udviklet en prototype på et emissionsfrit brintfly til kortdistanceflyvning. Flyet HY4 har en rækkevidde på 700 kilometer og en topfart på 200 km/t. Hos DLR mener man, at lignende brintfly kan være fremtiden for den regionale lufttrafik. De fire brændselsceller, der hver især producerer 11 kilowatt, er flyets primære energikilde. Hertil kommer to 20 kWh-batterier, der bruges ved take-off og manøvrer i luften. Batterierne genoplader sig selv under flyvningen og behøver derfor ikke blive ladet op på landjorden. Brinttankene er placeret bagest i de to kabiner og indeholder hver især 5 kilo brint.
(Foto: Margit Lundø Jensen)
Energiepark Mainz er ifølge egne oplysninger verdens største anlæg for produktion af grøn brint. 90 procent af al brint på verdenplan produceres ved hjælp af naturgas, men i energiparken bruger de vindenergi til at danne brint ved hjælp af elektrolyse. Elektrolyse producerer brint ved at bruge elektricitet til at spalte vand til ilt og brint. Ilten ledes ud i luften, mens brinten kan gemmes og transporteres. Når brinten bruges, eksempelvis som drivmiddel i en brændselscelle, omformes brinten sammen med ilt igen til elektricitet og vand. Energiepark Mainz producerer 200 ton brint om året. En del af brinten sælges til brinttankstationer og industrivirksomheder. En del bliver udledt til naturgasnettet, som i Tyskland må indeholde 10 procent brint. Den overskydende varme fra elektrolysen bruges i fjernvarmesystemet. Anlægget kører allerede som en kommerciel forretning.
(Foto: Margit Lundø Jensen)
I modsætning til den begrænsede rækkevidde i en normal elbil, har brændselscellebilen, der kører på brint, en rækkevidde på 500-600 kilometer, og den tager kun syv minutter at tanke. Men adgangen til brint er begrænset og dyr, ligesom en ringe infrastruktur kan gøre det til en logistisk udfordring at tanke. Fra 2030 er det slut med at købe biler med forbrændingsmotorer i Tyskland – det vil kun være tilladt at købe emissionsfri køretøjer. Samtidig har forbundsregeringen netop vedtaget at støtte brintbranchen med knap 2 milliarder danske kroner over de næste to år – pengene skal blandt andet gå til udvikling af brintdrevne transportmidler og udbygningen af en brintinfrastruktur, heriblandt tankstationer. Indtil videre har de tyske bilfabrikanter dog kastet deres kærlighed på den batteridrevne elbil, og det er de asiatiske producenter såsom Hyundai, Honda og Toyota, der sælger brintbilerne. I alt er der registreret godt 30.000 elektriske biler i Tyskland, hvoraf kun de 230 har brintdrevne brændselsceller. Den tyske bilpark består af i alt 62 mio. køretøjer.
(Foto: Margit Lundø Jensen)
Hej.
Jeg har lige fundet ud af, at jeg har sat dette indlæg i en forkert debat-tråd. Så nu har jeg sat det her, da dette er den rigtige debat-tråd .
I materialet fra Ingeniøren står der ordret : "I modsætning til den begrænsede rækkevidde i en normal elbil, har brændselscellebilen, der kører på brint, en rækkevidde på 500-600 km og tager kun syv minutter at tanke ".
Hvilke brintbiler tænker Ingeniøren her på ? Tænker Ingeniøren her på den teoretiske / officielle rækkevidde eller på rækkevidden ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden ?
Mig bekendt kan de 3 brintbiler af personbil-typen, som jeg mest kender, kun køre 400-550 km ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden. Toyota Mirai kan måske køre 550 km i virkelighedens verden. Men det er vel optimistisk at tro, at Toyota Mirai har en vejledende rækkevidde på op til 600 km ved realistisk og fornuftig rækkevidde.
Der er en ide til en brint-personbil, der har en rækkevidde på ca. 800 km. Men det er vel nok den officielle og teoretiske rækkevidde. Og den er vistnok ikke kommet på markedet endnu. Så hvilke brintbiler snakker Ingeniøren om, når de skriver, at brintbilen har en rækkevidde på 500-600 km ? Det er ihvertfald ikke alle brint-personbiler, der har en rækkevidde på 500-600 km.
Ingeniøren skriver, at brintbiler kan tankes op på kun 7 minutter. De 3 brint-personbiler, som jeg kender mest til, kan tankes på 3-5 minutter. Så hvad snakker Ingeniøren om ?
Der har været arbejdet med ideer til andre brintbiler end de 3, som jeg kender.
http://nordic.businessinsider.com/12-hydro...
Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )
Hej
Er det virkeltigt rigtigt som artiklen skriver " Fra 2030 er det slut med at købe biler med forbrændingsmotorer i Tyskland – det vil kun være tilladt at købe emissionsfri køretøjer"?
Synes ikke jeg har hørt at det er vedtaget, men nok mig der ikke har været nærværende.
Det er nok endnu længere fra at være vedtaget i Tyskland, end i andre lande.
Hvor branchefolk har dømt 0 efterspørgsel på fossilmotorer i 2030
Tyske bilfabrikanter/regering satser stadig "alt" på diesel:
"Volkswagen, Daimler and BMW have all adopted plans to boost electric and hybrid vehicles to between 15 and 25 percent of overall sales by 2030, but these are voluntary targets that they can change at any time."
https://global.handelsblatt.com/companies-...
Hej.
I materialet fra Ingeniøren står der ordret : " Regionen har en stor kemiindustri, der laver brint som et biprodukt, som derfor kan købes billigt. Faktisk er der 20 tons brint til rådighed dagligt, og det er nok til at forsyne 1.000 busser, som vil kunne dække hele regionen, vurderer HyCologne, som er offentligt-privat partnerskab, som står bag projektet.
Almindelige elbiler skulle være mere energi-effektive end brintbiler. Det er jeg med på. Men i en del tilfælde laver kemi-industri åbenbart brint som et biprodukt, som man måske kan kalde en slags "affald". Da den brint er et biprodukt, vil det her måske være meget energi-effektivt og billigt at komme brinten på brintbiler, som jo kan være personbiler. Jeg ved ikke, hvor meget brint, som man får som biprodukter fra kemi-industrien globalt set. Men en del vil vel kunne bruges meget energi-effektivt og billigt i brint-personbiler kloden rundt.
Jeg er godt klar over, at kemi-industrien ikke kan "mætte" alle brint-personbiler med brint, hvis der kommer utrolig mange brintbiler i fremtiden. Men kemi-industrien i regionen kan - ifølge vurderingen fra HyCologne - "mætte" 1.000 busser, som jo vil kunne omregnes til et vist antal personbiler.
Brint-stationer kan være relativ dyre. Selvom de måske falder i pris i fremtiden, vil de måske stadig være relativ dyre. Så selv hvis der kommer mange brintbiler, vil der måske være en relativ stor afstand mellem brint-stationer. Men for en del bilister vil de måske alligevel køre forbi området med brintstation, selvom de ikke skal tanke brint. De skal måske på arbejde eller købe ind i områder, der ligger relativ tæt på brintstation. Så selvom det måske kan lyde voldsomt med relativ store afstande mellem brintstationer i fremtiden, er afstandene ikke det store problem for disse mennesker. Det er ikke jo alle mennesker, der vil køre hjemmefra og til tankstation og tanke brint og så køre hjem igen lige bagefter. Det synes jeg er en meget vigtig pointe.
Der vil dog være en anden gruppe mennesker, der vil kunne blive irriteret over afstanden hen til en brintstation. Men måske kan de tanke brint hjemme. Det må fremtiden vise.
Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T
Hej.
Jeg har været i kontakt med Margit Lundø Jensen, der har skrevet Ingeniørens 2 nye artikler om brint i Tyskland. Vi begge har sendt flere emails til hinanden. Selvom jeg stadig mener, at hun var for upræcis i nogle af hendes formuleringer, vil jeg trække en del af min kritik af hende tilbage. Jeg mener derfor ikke længere, at Ingeniøren har sjusket særlig meget med informationerne. Det var jo ellers det, som jeg mente i mit første indlæg. Nok om det.
Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T