FOTOS: Danmarks første letbanetog i produktion

Danmarks første letbanetog Variobahn er sat i produktion på en fabrik i Tyskland. Letbanetoget skal blive en del af Aarhus Letbane, som leveres af konsortiet Stadler/Ansaldo STS. Stadler, der har leveret letbanetog til blandt andet Bergen, står for produktionen af letbanetogene, imens Ansaldo STS, der har stået for den danske metros infrastruktur, leverer infrastrukturen til letbanen. Ifølge Claus Rehfeld Moshøj, direktør for Aarhus Letbane I/S, var det afgørende, at teknologien var gennemprøvet og en bonus, at begge firmaer har erfaring med skandinavisk vejr. Letbanen skal efter planen være klar til at køre i 2017.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De pletter, der ligner punktsvejsninger - er de hvad de ligner? Det virker underligt, hvis man skulle have brugt flere lag plader(?)

  • 0
  • 0

Hvad med mærkeskiltet med serienummeret. Der er en tysker, der har holdt et egern i halen og gnavet skiltet ud.

  • 0
  • 0

Det kunne se ud som om de har anvendt parallelle, adskilte plader med stag imellem. Det er næsten den eneste forklaring jeg kan finde på alle de punktsvejsninger midt i pladerne. På 2. billede kan man se, at den vandrette plade ser ud til at have en tykkelse der væsentlig større end en typisk pladetykkelse.

Til gengæld ser man fraværet af bukkede profiler til at give geometrisk styrke.

Kunne det tænkes, at de vil sprøjte isoleringsmateriale ind i hulrummene for at reducere omfanget af kolde overflader på indersiden?

Når man ser denne form for fremstilling, kan man pludselig bedre forstå, hvorfor togmateriel er så dyrt - også pr. kg.

  • 0
  • 0

Ja, jeg studsede ligeledes over mængden af svejsninger og fraværet af bolt samlinger. Det eneste jeg kan se som et argument for at svejse så meget er for at reducere vægten, men er ikke sikker på at vægtreduktionen kan betale alle de ekstra timer.

  • 0
  • 0

Danmarks første letbantog er Nærumbanens Regiosprintere, der ikke opfylder kravene til jernbanemateriel, og derfor må betegnes letbanemateriel.

Billederne ligner ikke produktion, men snarere en testopstilling til måling af trykstyrke, som er afgørende for godkendelse af jernbanemateriel etc.

  • 0
  • 0

kan man bestemme trykstyrken i et "håndlavet" produkt, hvis serieproduktionen ikke bliver helt identisk? Noget andet, der undrer mig, er hvordan de kan holde alting vinkelret, i rigtige dimensioner osv. når vognen står på et par bukke? Plejer man ikke at lave et målfast fixtur af en arttil sådanne projekter? Eller bruger de svejsetænger og stålmålebånd? Meget spændende at se ...

  • 0
  • 0

Noget andet, der undrer mig, er hvordan de kan holde alting vinkelret, i rigtige dimensioner osv. når vognen står på et par bukke?

Ret sikker på at de bygges i en rig, så alle mål passer. Derefter kan de jo fint stilles til side mhp. diverse efterbehandlinger (herunder at præsentere dem for fotografen) - formoder de metaliseres eller på anden måde rustbehandles.

Det er så vidt jeg har forstået standartmateriel og bygges i større serier - så mon ikke de har helt styr på det.

  • 0
  • 0

Bare de nu husker at undervognsbehandle alle de lukkede rum, så vi ikke står som visse andre med materiel, der er tæret op efter ganske få år. Jeg erindrer beskrivelser fra Oslo og fra Göteborg, hvor deres sporvogne er tæret op.

  • 0
  • 0

Steen: Sporvognene i Oslo og Stockholm var lavet af AnsaldoBreda. Det er tyske Stadler der laver Aarhus Letbanes VarioBahn og Tango tog.

Til orientering, så har næsten identiske VarioBahn tog kørt fejlfrit i Bergen de sidste 5 år.

  • 0
  • 0

De viste pletter har næppe noget med punktsvejsninger at gøre. Pletterne stammer mere sandsynligt fra tyndpladesmedenes arbejde med at rette pladerne efter kantsvejsning.

Teknikken ved denne pladeretning består i, at man med svejsebrænderen pletvis opvarmer pladen til rødvarme og derefter bearbejder man pladen med hammerslag og efterfølgende afkøling af pletten med vand.

Teknikken er en gammel og i høj grad anerkendt metode, som kræver en del

  • 0
  • 0

Ufatteligt at man begynder at vurdere en konstruktion ud fra en 3-4 billeder lavet til en pressemeddelelse eller lignende. Det er lidt typisk for indlæggene her på Ingeniøren at man mener sig mere kvalificeret end alle andre. Nu kender jeg Stadler og har besøgt firmaet flere gange, ikke i Tyskland men hovedsædet i Schweiz, og vil garantere at kvaliteten er lidt ligesom urene dernede fra. Hvad angår Ansaldo STS, har de ikke ret meget med de famøse navnebrødre at gøre, de er bare uheldige at være i samme koncern. Så jeg er overbevist om at Århus nok skal få en udmærket letbane.

  • 0
  • 0

Rettelser: Jeg mente selvfølgelig Gøteborg og ikke Stockholm :) Derudover har Stadler hovedkvarter i Schweiz og ikke Tyskland.

Jeg beklager :)

  • 0
  • 0

De viste pletter har næppe noget med punktsvejsninger at gøre. Pletterne stammer mere sandsynligt fra tyndpladesmedenes arbejde med at rette pladerne efter kantsvejsning.

Teknikken ved denne pladeretning består i, at man med svejsebrænderen pletvis opvarmer pladen til rødvarme og derefter bearbejder man pladen med hammerslag og efterfølgende afkøling af pletten med vand.

Teknikken er en gammel og i høj grad anerkendt metode, som kræver en del

Men så er det jo igen en masse manuelt arbejde, kontra at lave en række buk og boltsamlinger som så ikke kræver opretning?

Ufatteligt at man begynder at vurdere en konstruktion ud fra en 3-4 billeder lavet til en pressemeddelelse eller lignende. Det er lidt typisk for indlæggene her på Ingeniøren at man mener sig mere kvalificeret end alle andre.

Utroligt at man ikke ser alle spørgsmålstegnene ;-) At stille spørgsmål betyder ikke at man anser sig selv som værende mere kvalificeret, men at man er nysgerrig efter at finde ud af hvorfor. Den nysgerrighed kan, som i mit tilfælde komme af en erfaring for at en anden løsning kan være bedre, men at man stiller spørgsmål ved en valgt metode, er ikke ens betydende med at man anser ens egen metode som værende bedre.

  • 0
  • 0

Uanset fabrikantens navn og residens skal man stadigvæk undervognsbehandle køretøjer, der skal færdes udendørs i Norden, hvis man ikke ønsker, at de tærer bort. Det er fuldstændig underordnet, om de omtalte køretøjer er fremstillet af AnsaldoBreda eller af Stadler. Ubehandlet eller blot malet stålkonstruktion angribes af saltet, der findes på gader og stræder i vintersæsonen. Det kaldes populært RUST.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten