
Tæt på viser det sig, at i hundredevis af vinduer i facaden giver den store bygning sit riflede udseende.

De mange vinduer giver masser af lys ind i bygningen - til gavn for de 35 medarbejdere, der klarer driften af anlægget, forklarer vores rundviser, sekretariatschef Peter Roulund fra ARC.

Til venstre ses ydersiden af den ene af de to ovne, som Vølund leverer. Det var ikke muligt at komme tættere på, da der blev arbejdet på dem, da vi var forbi.

Dampturbinen (th) og generatoren har en effekt på 57 MW og er fælles for de to ovnlinjer. Man kan vælge at lade være med at producere strøm, når elprisen er lav.
(Foto: Sanne Wittrup)

Anlægget er udstyret med to skrubbere, der populært sagt vasker røgen. Denne her fjerner svovl fra røggassen ved tilsætning af kalk. Her dannes gips som et restprodukt.
(Foto: Sanne Wittrup)

Den store, blanke kasse med det bøjede rør udgør toppen af katalysatoren til NOx -rensning, som Amager Bakke som det første forbrændingsanlæg i Danmark er udstyret med. Umiddelbart til venstre for den ses en skrubber. Denne her renser røggassen for saltsyre, kviksølv og andre uønskede stoffer.
(Foto: Sanne Wittrup)

To kraner skal blande affaldet i den store affaldssilo, som skraldebilerne læsser affaldet ned i. Siloen under kranen kan rumme 22.000 ton affald, svarende til cirka tre ugers leverance.
(Foto: Sanne Wittrup)

Fra toppen af bygningen, hvor der bliver offentlig adgang til cafe og skibakke, er der en formidabel udsigt - her mod nord og den nye Krydstogtskaj i Københavns Havn.
(Foto: Sanne Wittrup)

Mod øst kikker man forbi det gamle Amagerforbrændings skorsten og ud over tankene på benzinøen. Her kan man se Middelgrundsmøllerne og Saltholm - og til sidst Sverige ude i horisonten.
(Foto: Sanne Wittrup)

Fra 85 meters højde kan man mod syd også se Øresundsbroen og Amager Strandpark - plus en hel masse andet.
(Foto: Sanne Wittrup)

Anlægget vil - ifølge den seneste plan - være klar til den første test med affald 30. januar 2017. Man forventer at kunne sætte fuldt blus på anlægget i sommeren 2017.
(Foto: Sanne Wittrup)
Det er godt vi har mange penge i Danmark.............