Fokus-overblik

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, da han i toppen af en Soyuz-raket fór mod Den Internationale Rumstation (ISS) klokken 06.34 dansk tid 2. september 2015. På ISS udførte danskeren et utal af videnskabelige forsøg i de 10 dage, han var i rummet. Vejen til rummet har dog ikke været let, men spækket med alt fra ophold på havets bund til hårde ture i simulatorer. Og nu skal Andreas afsted igen. Ombord på Dragon-fartøjet. Denne gang et halvt år.

Magnesiumoxid-plader (MgO-plader) er blevet brugt som vindspærre i facaden på knap 20.000 almene boliger og et ukendt antal parcelhuse, skoler, daginstitutioner, sygehuse og erhvervsbyggeri. I flere byggerier er der opstået fugtskader, og MgO-pladerne er ifølge Byggeskadefondens konsulenter årsagen.

Sundhed og psyke er i høj grad styret af bakteriekolonier inden i og uden på kroppen – vores såkaldte mikrobiota. Den formodning er på stærk fremmarch i forskerkredse og lægeverdenen, hvor drømmen er at kunne forebygge og kurere sygdomme ved at hjælpe vores gode bakterier på vej, hvis de er røget ud af balance.

Den virtuelle verden bevæger sig nu ud af skærmen og blander sig med den virkelige – eller kommer i hvert fald til at se virkelig ud. Det sker i takt med, at stribevis af VR-briller bliver lanceret og analysebureauer på stribe spår om et milliardmarked på VR-området. Virtual Reality er allerede i dag med til at undervise kirurger, at visualisere bygninger, der stadig kun er på det digitale tegnebræt og ikke mindst til at give en helt ny oplevelse af computerspil.

ing.dk sætter fokus på selvkørende biler og hvad det kommer til at betyde for trafikken på vejene, byplanlægning, teknologi og trængsel. Vi kigger også på hvordan vi som mennesker skal forholde os til de enorme mængder af data biler og det vi foretager os i bilerne generer: Hvem får ejerskabet til alle de data og hvad betyder det for bil- og it-industrien.

Værktøjet CRISPR har gjort det nemt og billigt at redigere i gener på dyr og planter. Med teknologien kan forskerne fjerne sekvenser der udløser sygdomme, eller indsætte sekvenser, der giver nye egenskaber. Over hele verden har forskergrupper taget imod den nye teknologi, der også har skabt debat, fordi flere forskere er begyndt at redigere på fostre. (Læs Ingeniørens artikler om CRISPR under grafikken)

Lynhurtige computere har over de sidste 10 år sat gang i en revolution inden for kunstig intelligens. Neurale netværk kan i dag opbygges med tusindvis af neuroner og dybe lag. Samtidig har de fået adgang til enorme mængder af data.

It-firmaer og forskere bruger i disse år en ny forståelse af kvantefysik til at skabe nye sensorer, ure og computere. Hovedfokus er en universel kvantecomputer, der kan foretage hidtil usete beregninger, men i laboratorierne kæmper forskerne med at fastholde kvantetilstande og skrive ny software. Ubrydelig kryptering er i sigte, men sikkerhedstjenesterne frygter også angreb fra de nye computere.

Vores kost vil i de kommende årtier være præget af ressourceknaphed, øget viden om kroppen, idealisme samt aldersrelaterede næringsbehov. Inge­niøren ser på, om nye afgrøder kan afhjælpe fødevaremanglen – og om havet og byen i stigende grad skal inddrages som marker. Desuden vil vi se på, hvordan fødevareindustrien vil imødekomme forbrugernes person­lige sundhedsbehov.

Hvis Danmark fortsat skal være et produktionsland, er det afgørende, at små og mellemstore virksomheder begynder at investere og dygtiggøre sig inden for brugen af robotter, data og automation. Det er et stort arbejde, der kræver nytænkning på såvel direktionsgangene som produktionsgulvet. Det vil kræve nye kompetencer, nye uddannelser, nye vaner.