Fokus-overblik

Cellerne, der kan udvikles til alle andre celler i kroppen, er blevet spået en fremtid, hvor de får blinde til at se og lamme til at gå. Mulighederne er enorme, men forskningen er endnu ikke nået til det punkt, hvor de store mirakler er sket. Skridt for skridt sker der dog nye gennembrud.

Et passagerfly af typen Boeing 777 forsvandt pludselig sporløst den 7. marts klokken 18.41 dansk tid mellem Malaysia og Vietnam uden at udsende et nødsignal eller vise tegn på problemer i luften. Om bord var 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer.

Ingeniøren følger løbende den landsdækkende udskiftning af de gamle fysiske togsignaler med de digitale systemer ERTMS til fjernbanen og CBTC til S-togene, som med en samlet pris på 23 milliarder kroner udgør danmarkshistoriens største jernbaneprojekt. Til gengæld forventer myndighederne, at de nye signaler vil fjerne 80 procent af de forsinkelser på fjernbanen, der skyldes signalfejl, mens forventningen er 50 procent for S-banen.

Ubemandede fly og helikoptere breder sig i disse år i luftrum over hele verden. I krigszoner bliver piloter flyttet fra cockpittet til computerskærmen og i Danmark er dronerne på én gang et værdifuldt værktøj for virksomheder og en potentiel risiko for sikkerhed og privatliv.

Kras kritik fra Rigsrevisionen, en smadret branche og en ordentlig gynter til en tidligere minister. Lave priser får solceller til at gå deres sejrsgang over det meste af verden, men herhjemme er de forbundet med skandaler, hullet lovgivning og snak om solcellebaroner, der vil score en hurtig gevinst.

Efter årtiers snak om, at robotterne kommer, er de langt om længe ved at blive et almindeligt syn blandt arbejdere på hospitaler og industriarbejdspladser. Teknologispring gør, at de i øjeblikket udvikler sig fra at være samarbejdende til at være selvlærende, og seriøse prognoser peger på, at de i løbet af de kommende 30 år vil blive så almindelige som computere i dag - vel at mærke robotter, som tænker selv, og som kan udføre opgaver helt uden at spørge et menneske.

Den eksponentielle stigning i computerkraft kombineret med eksploderende mængder data om patienter - især via gensekventering - åbner i disse år for helt nye behandlingsformer. Udviklingen går under navnet personlig medicin, hvor læger, forskere og it-folk finder nye sammenhænge i data, og skaber medicin, der matcher patientens unikke genprofil.