Videnskabsår 2022

Grundforskningen vil altid være, og har aldrig været uskyldsren, lyder det fra historiker på Niels Bohr Institutet, der hjælper os gennem fortællingen om grundforskningens tumultariske liv gennem tiderne.

Naturvidenskaben er under konstant forandring. Gamle forklaringer erstattes af nye og mere korrekte – men der er trods alt noget, som er sikkert og vist, fortæller videnskabsredaktør Jens Ramskov i dette opkog af en tidligere artikelrække med navnet: Sikkert og vist.

Din råkost er sprællevende og har langt flere sansereceptorer end du selv, lyder det fra Michael Palmgren. Han er ­ridder af Dannebrog – men er trådt ned fra sit elfenbens­tårn for at skabe bedre planter til en ny verden.

Det kræver handling nu, hvis vi skal sikre et reelt forskningsberedskab for os selv og for fremtidige generationer, skriver formanden for Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskerne skal både redde os fra pandemier og løse klimakrisen. Magter de opgaven? Er de godt nok rustet til det?

Forskerne kigger fremad: Vi bliver ved at se en stigning i middellevetiden i befolkningen, men det vil fremover gå langsommere - og vi opfinder ikke en kur mod aldring, lyder forudsigelsen fra professor i epidemiologi, Kaare Christensen, i Ingeniørens serie om videnskabens vigtigste trends.

Forskerne kigger fremad: Nye superscannere og radioaktive lægemidler er ved at revolutionere både behandlingen af patienter og vores grundlæggende viden om menneskekroppen, lyder det fra ledende overlæge Liselotte Højgaard i Ingeniørens serie om videnskabens vigtigste trends.

Coronapandemien har fremrykket forskningen inden for RNA-medicin med op til 10 år, lyder det fra professor på Aarhus Universitet, Jørgen Kjems, i Ingeniørens serie om videnskabens vigtigste trends.

Forskerne kigger fremad: Det elektrificerede samfund skyller hastigt ind over os og nye materialer bliver stadig mere afgørende, lyder det fra professor i effektelektronik Frede Blaabjerg i Ingeniørens serie om videnskabens vigtigste trends.

Forskerne kigger fremad: Der er brug for at forene de såkaldte symbolske metoder og maskinlæring for at tage kunstig intelligens til næste skridt, lyder det fra professor ved DTU Compute, Thomas Bolander i Ingeniørens serie om videnskabens vigtigste trends.