Den første sag om brug af fugtsugende MgO-plader skærper ansvaret hos dem, der godkender projektændringer. Det kan koste dyrt og blive døden for projektændringer advarer advokat og rådgiverdirektør.

Udskiftningen af de fugtsugende MgO-plader i almene boliger kommer til at koste omkring 450 mio. kr. Efter den første voldgiftskendelse går Byggeskadefonden, som forsikrer de almene boliger, nu i gang med at se på, om kendelsen kan føre til forlig i andre sager.

Flere forsikringsselskaber har nægtet at betale erstatning til husejere, der har huse med fugtsugende vindspærreplader i facaden. Men ny voldgiftsafgørelse gennemhuller forsikringsselskabernes argumenter, vurderer advokat.

I den første af hundredvis af sager om fugtsugende MgO-plader har voldgiftretten afgjort, at arkitekten skal betale erstatning til et alment boligselskab, fordi firmaet undlod at advare om, at pladerne ikke var gennemprøvede.

Flere forsikringsselskaber nægter erstatning til husejere med fugtsugende MgO-plader, fordi der er tale om udviklingsskader. Hvis afvisningerne er lovlige, bliver loven lavet om, lover Socialdemokrat, som får opbakning fra ministeren.

Bygningsejere med fugtsugende vindspærreplader har meget svært ved at få erstatning. Det var ikke meningen, og bygningsministeren lover nu et serviceeftersyn og politiske drøftelser.

Huset var klar i 2013. Men allerede nu er der fugtskader, og alle husets sider skal tages ned.

Den 28.000 m2 store og 1,9 mia. kroner dyre Dokk1-bygning i Aarhus, der rummer byens hovedbibliotek, stadsarkiv og borgerservice, er opført med fugtsugende MgO-plader i facaden. Alle pladerne skal formentlig skiftes. Kommunen vil have rådgiver og entreprenør til at dække regningen på 13 millioner kroner.

Forsikringsselskaberne behandler husejere, der er så uheldige at bo i huse med fugtsugende MgO-plader, meget forskelligt. Tryg vil ikke lade byggeskadeforsikring dække, mens Frida Forsikring betaler for udskiftning af pladerne.

De første syns- og skønsrapporter om brugen af MgO-plader tyder ifølge Byggeskadefonden på, at skaderne ikke kan undskyldes som udviklingssvigt. Ifølge Dansk Byggeri når andre rapporter dog frem til den modsatte konklusion.