MgO-plader 36 artikler
Største byggeskandale i årtier: Fugtramte MgO-plader sidder i tusindvis af bygninger
Magnesiumoxid-plader (MgO-plader) er blevet brugt som vindspærre i facaden på knap 20.000 almene boliger og et ukendt antal parcelhuse, skoler, daginstitutioner, sygehuse og erhvervsbyggeri. I flere byggerier er der opstået fugtskader, og MgO-pladerne er ifølge Byggeskadefondens konsulenter årsagen.
Pladerne indeholder nemlig frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, som tilmed er saltholdigt. Saltvandet kan få skruer, beslag og klammer til at korrodere, og fugten kan give råd i eventuelt træværk.
Det er imidlertid ikke alle bygninger, hvor pladerne er brugt, der har vist tegn på fugtskader. Derfor vurderer konsulenterne, at det formentligt kun vil være nødvendigt at fjerne pladerne i halvdelen af de bygninger, hvor det er brugt. Det vil imidlertid også medføre en udgift på over én milliard kroner.
Hvem der kommer til at betale er endnu uafklaret, men flere voldgiftssager er på vej.
