Lynhurtige computere har over de sidste 10 år sat gang i en revolution inden for kunstig intelligens. Neurale netværk kan i dag opbygges med tusindvis af neuroner og dybe lag. Samtidig har de fået adgang til enorme mængder af data.
Det har givet helt nye muligheder for at lade computere lære regler og sammenhænge på et uhørt højt niveau. De gennemtrevler data og finder sammenhænge, som den menneskelige hjerne ikke er i stand til at overskue. De analysere billeder af kræft og de vinder over verdens dygtigste GO-spillere.
Perspektiverne er enorme. Kunstig intelligens bruges allerede i dag indenfor en lang række områder som billed- og talegenkendelse, udvikling af ny medicin, selvkørende biler, robotter, søgemaskiner på nettet, aktiehandel og meget andet.
Men der er også udfordringer. Hvor meget skal vi stole på systemerne? Er vi parate til at give softwaren noget selvbestemmelse, og skal systemerne kunne tage beslutninger, som i sidste ende kan få betydning for liv og død? Mange forskere ser AI som løsningen på en lang række af menneskets udfordringer, mens andre frygter, at den bliver vores endeligt.