Iskerneboring i Grønland

Til næste år begynder amerikanerne boringer fire steder i det nordlige Grønland for at bestemme indholdet af radioaktive isotoper i fundamentet under Indlandsisen med henblik på at afgøre, hvornår området sidst var isfrit.

De voldsomme forandringer, der indtrådte ved den seneste istids afslutning, har betydning for, hvordan den grønlandske indlandsis flyder i dag – og dermed for, hvor hurtigt isen smelter i et varmere klima.

Genbrug af forskningsanlæg gør det muligt at gå i gang med en ny stor iskerneboring i Grønland til næste år.

via Politiken Lake Vostok ligger godt fire kilometer under isen på Antarktis, og snart vil russiske forskere få svar på, om den rummer hidtil ukendt liv.

Formodningen om, at temperaturstigninger gik forud for stigninger i CO2-koncentrationer under seneste istid, er ikke rigtig, fastslår ny analyse.

Interview: Den nyeste iskerneboring i Grønland kommer ikke til at give os hele sandheden om klimaet i den sidste mellemistid. De nederste islag er nemlig sammenblandede, så man ikke kan følge nedbøren og klimaet år for år.

Alverdens klimaforskere har ventet med spænding på, at sidste års boring til bunden af Indlandsisen skulle afklare klimaudsving i mellemistider. Men borestedet var forkert udvalgt: De nederste lag er rodet totalt sammen på grund af varme og isflydning.

Smelter store dele af den grønlandske iskappe helt bort, hvis temperaturen i Arktis stiger fem grader, eller bliver den blot tyndere? Det er det næste store spørgsmål, som iskerneforskere på Niels Bohr Institutet gerne vil afgøre med en dybdeboring i det sydlige Grønland.

2,5 kilometer under overfladen i Grønland er der nu kommet mudder i borehullet. Dermed har iskerneforskerne nået deres mål om at udbore is fra hele den seneste mellemistid.

Der er fuld koncentration i ishulen i Neem-lejeren, hvor Ingeniørens udsendte er med, når forskerne trækker over to meter lange isstave op af boringen. Men den varme is skaber problemer for både forskere og piloter.