Iskerneboring i Grønland
22 artiklerDen grønlandske iskappe er et arkiv for fortidens klima
Danske forskere har stået i spidsen for flere iskerneboringer i Grønland, der har afdækket, hvordan klimaet var under sidste istid og forrige mellemistid.
Willi Dansgaard viste i 1952, at andelen af vandmolekyler med oxygen-18 i nedbør afhænger af temperaturen. I Grønland falder nedbøren som sne, som år efter år ligger sig oven på hinanden. Det er muligt at følge de enkelte årlag ned gennem iskappen og derved hente mange tusinder år gammel nedbør op. Ved at måle koncentrationen af oxygen-18 får man et direkte mål for temperaturen det år, sneen faldt. Willi Dansgaard fik i midten af 1960'erne mulighed for at måle på en amerikansk udboret iskerne ved Camp Century i Grønland og kunne derved som den første rekonstruere klimaet under store del af sidste istid.
Willi Dansgaard fik efterfølgende lejlighed til selv at stå i spidsen for iskerneboringer. Efter han gik på pension i 1992 har ægteparret Dorthe Dahl-Jensen og Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet overtaget opgaven. Særligt de to seneste store iskerneboringer NGrip (1999-2003) og Neem (2007-2012) har givet værdifuld viden om klimaforandringer i tidligere tider og om størrelsen af den grønlandske iskappe under forrige mellemistid for mere end 125.000 år siden, hvor temperaturen var omkring fem grader varmere end i dag. Denne viden har betydning, når man skal vurdere konsekvensen af fremtidige klimaforandringer.
De danske forskere har gennem tiden udviklet boreteknikker og iskernebor, der også har fundet anvendelse ved iskerneboringer på Antarktis.
