Ingeniørens Produktpris 2014

57 artikler

Produktprisen er Danmarks fineste teknologipris, der hædrer teknologiske produkter med en afgørende nyhedsværdi og/eller bygger på markant teknologisk kunnen.

Prisen har Ingeniøren uddelt i 15 år.

Vi uddeler fem kategorivindere og én hovedpris - Ingeniørens Produktpris 2014.

De fem kategorier er:

  • Bæredygtighedsprisen (grønt produkt)
  • Velfærdsprisen (hjælper mennesker)
  • Globalprisen (eksportpotentiale/arbejdspladser)
  • Innovationsprisen (den geniale/overraskende løsning)
  • Iværksætterprisen (nyt produkt fra nyt firma)

Vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 er Haldor Topsøe A/S for katalysatorprocessen ECO-Jet, der begrænser sodudledningen fra krydstogtskibe på Heavy Fuel Oil med 95 procent.

Dommernes motivation er:

Luftforurening fra skibe er et kæmpe miljøproblem, der er utrolig skadelig og grænseoverskridende. ECO-Jet-processen er afprøvet i stor skala med stor effekt og skærer drastisk i sodudledning og tungmetaller fra Heavy Oil Fuel, der er den mest udbredte brændstofform til større skibe. Det er her, produktet har sin store force.

Læs mere om hovedprisvinderproduktet HER

Ud over hovedprisen blev der kåret fem kategorivindere:

Innovationsprisen: Reapplix Aps. med det biologiske plaster ‘LeucoPatch’ til behandling af fodsår.

Dommermotivation:

LeucoPatch løser et stort problem blandt diabetikere. Det er simpelt at bruge, og det udnytter kroppens egen biologi. Produktet afspejler grundig research og har rigtig meget viden bygget ind i sig. Derfor Innovationsprisen.

Bæredygtighedsprisen: Art Andersen Aps. med produktet ‘Energy Frames, der eren forbedret type solafskærmning i tekstil, lameller eller andre materialer, der styres via computere.

Dommermotivation:

Det er en simpel måde at spare energi på, samtidig med at Art Andersen har skabt en flot designmæssig løsning. Befolkningsvæksten på verdensplan sker i byerne, så derfor er urban energioptimering altafgørende. Her rammer Energy Frames helt rigtigt.

Velfærdsprisen: Coloplast A/S for produktet ‘SenSura Mio’, der er den første stomiposei verden, der produceres i en vævet tekstil.

Dommermotivation:

Produktet løfter velfærden hos mennesker med stomi. Løsningen er diskret, driftssikker og robust. Tre ting, der er i højsædet hos brugerne. Udviklingsarbejdet bag SenSura Mio er også stort, hvor 300 mennesker har brugt deres bedste kræfter i tre år. Derfor vinder Coloplast denne kategori.

Iværksætterprisen: Silmeco Aps. for produktet ‘SerStrate’, der er en undersøgelsesmetoder, der udnytter nanostrukturen i materialer til at afsløre PVC, narkotika mv.

Dommermotivation:

Silmeco tager mulighederne for feltanalyse til et nyt niveau. Her har vi at gøre med et område, hvor nanoteknologien virkelig sætter sit præg. SERStrate bygger på et fysisk grundprincip, der er sikkert og brugbart. Det kan blive et effektivt redskab til at komme PCB i bygninger til livs.

Globalprisen Abeo A/S for produktet ‘SL-dækket’, der er en ny type præfabrikeret betonelement, der udleder 40 procent mindre CO2 ved fremstillingen, og som kan spænde op til 75 procent længere end traditionelle elementer.

Dommermotivation:

Betonelementer har været på markedet længe men har ikke undergået den store udvikling. Det sker nu med denne danske løsning, der har gode muligheder for at indgå i den stigende urbanisering og det deraf følgende byggeri i storbyerne. Samtidig er SL-Dækket CO2-venligt og stærkere end ældre elementer.

Multimedia

Seneste nyheder om Ingeniørens Produktpris 2014

Artikler (57)

Sådan vil dansk opfinder gemme solvarme under græsplænen

En kombination af en solfanger, en varmepumpe og et jordvarmelager udgør tilsammen en ’solbrønd’, hvor varme kan akkumuleres til senere brug. Konceptet er indstillet til Produktprisen af det danske firma Sunwell ApS.

1. jun 2013 18

Nu skyder vi dysten om Produktprisen 2013 i gang

Så er det tid til at finde de bedste nye produkter frem fra kataloget og sørge for at få dem indstillet til dette års udgave af Produktprisen.

19. apr 2013 1

Produktprisvinder 2012: Sådan fungerer produktprisvinderens teknologi til trådløs overvågning af korn og frø

Sensseed, der i går vandt Ingeniørens Produktprisen 2012 er et trådløst overvågningssystem til kvalitetssikring, egenkontrol og lagerstyring af korn og frø. Systemet fås i tre varianter, hvor én måler temperatur, en anden måler temperatur og vandindhold, og en tredje måler temperatur og vandindhold samt angiver sin position i siloen.

8. nov 2012 2

Se Webstech modtage Produktprisen 2012

Video: Ingeniørens chefredaktør Arne Steinmark overrækker Produktprisen 2012 til Webstech for deres trådløse teknologi til måling af fugt og temperatur i afgrøder.

7. nov 2012 1

Galleri: Her er alle vinderne fra Produktprisen 2012

Vinder af Produktprisen 2012 blev Webstech med deres elektroniske løsning til fjernovervågning af afgrøder - Sensseed, men hvem vandt i de øvrige kategorier. Se alle vinderne her.

7. nov 2012 1

Vinderen 2012: Produktpris skal give synlighed

Udvikling af nye produkter kommer nemt til vinderen af Produktprisen 2012. Flere gange i sit kun 34-årige liv har stifter af Webstech Ole Green udviklet et ny produkt og startet virksomheder. Det på trods af, at han som knægt forlod 10. klasse med ønsket om aldrig mere at gå i skole.

7. nov 2012 2

Sådan udvikler vi produkter, der vinder priser

En CO2-pumpe til køling i supermarkedet gav sidste år Grundfos hovedprisen i Ingeniørens produktpriskonkurrence. Men hvordan er Grundfos i stand til at udvikle og producere produkter i Danmark, som tilmed også kan vinde priser?

7. nov 2012