Produktprisen er Danmarks fineste teknologipris, der hædrer teknologiske produkter med en afgørende nyhedsværdi og/eller bygger på markant teknologisk kunnen.
Prisen har Ingeniøren uddelt i 15 år.
Vi uddeler fem kategorivindere og én hovedpris - Ingeniørens Produktpris 2014.
De fem kategorier er:
Vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 er Haldor Topsøe A/S for katalysatorprocessen ECO-Jet, der begrænser sodudledningen fra krydstogtskibe på Heavy Fuel Oil med 95 procent.
Dommernes motivation er:
Luftforurening fra skibe er et kæmpe miljøproblem, der er utrolig skadelig og grænseoverskridende. ECO-Jet-processen er afprøvet i stor skala med stor effekt og skærer drastisk i sodudledning og tungmetaller fra Heavy Oil Fuel, der er den mest udbredte brændstofform til større skibe. Det er her, produktet har sin store force.
Læs mere om hovedprisvinderproduktet HER
Ud over hovedprisen blev der kåret fem kategorivindere:
Innovationsprisen: Reapplix Aps. med det biologiske plaster ‘LeucoPatch’ til behandling af fodsår.
Dommermotivation:
LeucoPatch løser et stort problem blandt diabetikere. Det er simpelt at bruge, og det udnytter kroppens egen biologi. Produktet afspejler grundig research og har rigtig meget viden bygget ind i sig. Derfor Innovationsprisen.
Bæredygtighedsprisen: Art Andersen Aps. med produktet ‘Energy Frames, der eren forbedret type solafskærmning i tekstil, lameller eller andre materialer, der styres via computere.
Dommermotivation:
Det er en simpel måde at spare energi på, samtidig med at Art Andersen har skabt en flot designmæssig løsning. Befolkningsvæksten på verdensplan sker i byerne, så derfor er urban energioptimering altafgørende. Her rammer Energy Frames helt rigtigt.
Velfærdsprisen: Coloplast A/S for produktet ‘SenSura Mio’, der er den første stomiposei verden, der produceres i en vævet tekstil.
Dommermotivation:
Produktet løfter velfærden hos mennesker med stomi. Løsningen er diskret, driftssikker og robust. Tre ting, der er i højsædet hos brugerne. Udviklingsarbejdet bag SenSura Mio er også stort, hvor 300 mennesker har brugt deres bedste kræfter i tre år. Derfor vinder Coloplast denne kategori.
Iværksætterprisen: Silmeco Aps. for produktet ‘SerStrate’, der er en undersøgelsesmetoder, der udnytter nanostrukturen i materialer til at afsløre PVC, narkotika mv.
Dommermotivation:
Silmeco tager mulighederne for feltanalyse til et nyt niveau. Her har vi at gøre med et område, hvor nanoteknologien virkelig sætter sit præg. SERStrate bygger på et fysisk grundprincip, der er sikkert og brugbart. Det kan blive et effektivt redskab til at komme PCB i bygninger til livs.
Globalprisen Abeo A/S for produktet ‘SL-dækket’, der er en ny type præfabrikeret betonelement, der udleder 40 procent mindre CO2 ved fremstillingen, og som kan spænde op til 75 procent længere end traditionelle elementer.
Dommermotivation:
Betonelementer har været på markedet længe men har ikke undergået den store udvikling. Det sker nu med denne danske løsning, der har gode muligheder for at indgå i den stigende urbanisering og det deraf følgende byggeri i storbyerne. Samtidig er SL-Dækket CO2-venligt og stærkere end ældre elementer.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard