Ingeniørens Produktpris 2014 63 artikler

Produktprisen er Danmarks fineste teknologipris, der hædrer teknologiske produkter med en afgørende nyhedsværdi og/eller bygger på markant teknologisk kunnen.

Prisen har Ingeniøren uddelt i 15 år.

Vi uddeler fem kategorivindere og én hovedpris - Ingeniørens Produktpris 2014.

De fem kategorier er:

  • Bæredygtighedsprisen (grønt produkt)
  • Velfærdsprisen (hjælper mennesker)
  • Globalprisen (eksportpotentiale/arbejdspladser)
  • Innovationsprisen (den geniale/overraskende løsning)
  • Iværksætterprisen (nyt produkt fra nyt firma)

Vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 er Haldor Topsøe A/S for katalysatorprocessen ECO-Jet, der begrænser sodudledningen fra krydstogtskibe på Heavy Fuel Oil med 95 procent.

Dommernes motivation er:

Luftforurening fra skibe er et kæmpe miljøproblem, der er utrolig skadelig og grænseoverskridende. ECO-Jet-processen er afprøvet i stor skala med stor effekt og skærer drastisk i sodudledning og tungmetaller fra Heavy Oil Fuel, der er den mest udbredte brændstofform til større skibe. Det er her, produktet har sin store force.

Læs mere om hovedprisvinderproduktet HER

Ud over hovedprisen blev der kåret fem kategorivindere:

Innovationsprisen: Reapplix Aps. med det biologiske plaster ‘LeucoPatch’ til behandling af fodsår.

Dommermotivation:

LeucoPatch løser et stort problem blandt diabetikere. Det er simpelt at bruge, og det udnytter kroppens egen biologi. Produktet afspejler grundig research og har rigtig meget viden bygget ind i sig. Derfor Innovationsprisen.

Bæredygtighedsprisen: Art Andersen Aps. med produktet ‘Energy Frames, der eren forbedret type solafskærmning i tekstil, lameller eller andre materialer, der styres via computere.

Dommermotivation:

Det er en simpel måde at spare energi på, samtidig med at Art Andersen har skabt en flot designmæssig løsning. Befolkningsvæksten på verdensplan sker i byerne, så derfor er urban energioptimering altafgørende. Her rammer Energy Frames helt rigtigt.

Velfærdsprisen: Coloplast A/S for produktet ‘SenSura Mio’, der er den første stomiposei verden, der produceres i en vævet tekstil.

Dommermotivation:

Produktet løfter velfærden hos mennesker med stomi. Løsningen er diskret, driftssikker og robust. Tre ting, der er i højsædet hos brugerne. Udviklingsarbejdet bag SenSura Mio er også stort, hvor 300 mennesker har brugt deres bedste kræfter i tre år. Derfor vinder Coloplast denne kategori.

Iværksætterprisen: Silmeco Aps. for produktet ‘SerStrate’, der er en undersøgelsesmetoder, der udnytter nanostrukturen i materialer til at afsløre PVC, narkotika mv.

Dommermotivation:

Silmeco tager mulighederne for feltanalyse til et nyt niveau. Her har vi at gøre med et område, hvor nanoteknologien virkelig sætter sit præg. SERStrate bygger på et fysisk grundprincip, der er sikkert og brugbart. Det kan blive et effektivt redskab til at komme PCB i bygninger til livs.

Globalprisen Abeo A/S for produktet ‘SL-dækket’, der er en ny type præfabrikeret betonelement, der udleder 40 procent mindre CO2 ved fremstillingen, og som kan spænde op til 75 procent længere end traditionelle elementer.

Dommermotivation:

Betonelementer har været på markedet længe men har ikke undergået den store udvikling. Det sker nu med denne danske løsning, der har gode muligheder for at indgå i den stigende urbanisering og det deraf følgende byggeri i storbyerne. Samtidig er SL-Dækket CO2-venligt og stærkere end ældre elementer.

Multimedia

Artikler (63)

Slank solafskærmning skærer 50 pct. af bygningers energiforbrug

Ingeniørens Produktpris: Danske Art Andersen har udviklet systemet Energy Frames, der med en slank konstruktion kan afskærme mod sol og isolere vindues­partier. Systemet vinder Ingeniørens Bæredygtighedspris 2014.

30. nov 2014

Flere firmaer undlader at søge patent

Mange nye teknologier kræver et patent. Men i nogle tilfælde kan hemmeligholdelse også være en løsning.

30. nov 2014

Dansk plaster fremstillet af blod heler sår på diabetikeres fødder

Ingeniørens Produktpris: Ved at fremstille et plaster af patienternes eget blod kan det danske firma Reapplix hele diabetikeres fodsår og derved forhindre amputationer. Virksomheden vinder Ingeniørens Innovationspris 2014.

30. nov 2014

Dansk betonelement nytænker 60 år gammel konstruktion

Ingeniørens Produktpris: Med et langt større spænd, bedre lydisolering og mindre miljøbelastning har dansk professor og virksomheden Abeo nytænkt betondækket og vinder dermed kategorien Ingeniørens Globalpris 2014.

29. nov 2014 4

Coloplast er først med vævet tekstil-stomipose

Ingeniørens Produktpris: Danske Coloplast har brugt tre års forskning og flere end 300 personer for at udvikle ny stomipose i vævet tekstil, der er verdens første og derfor vinder Ingeniørens Velfærdspris 2014.

29. nov 2014 5

Dansk firma skærer 900.000 kroner af prisen for PCB-prøver

Ingeniørens Produktpris: Ved at undersøge molekylære vibrationer i meget små mængder af eksempelvis PCB kan danske Silmeco skære prisen på miljøprøver ned fra en million til godt 40.000 kroner. Silmeco vinder Ingeniørens Iværksætterpris 2014.

29. nov 2014

Disse kandidater kæmpede om Ingeniørens Produktpris 2014

Her kan du få et overblik over de virksomheder og produkter, der har kæmpet om Ingeniørens Produktpris 2014.

28. nov 2014

Haldor Topsøes katalysator til osende skibe løber med Produktprisen 2014

Det bliver Haldor Topsøe, som kan kalde sig vinder af Ingeniørens Produktpris 2014. Virksomheden vinder for sin ECO-jet katalysatorproces, som begrænser store skibes sodudledning med 95 procent.

28. nov 2014 1

Mød vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014

Dommerkomiteen kårede Haldor Topsøe A/S som vinder af årets hovedpris for et banebrydende katalysatorsystem til krydstogtskibe. Mød vinderen i denne video og hør projektleder Keld Johansen forklare om teknologien, der fjerner 95 procent af sodudledningen fra røgen.

28. nov 2014

Lufthavnen sporer din kuffert med trådløs teknologi

Air.Go hedder et nyt dansk bagagesystem, der anvender den trådløse RFID-teknologi indbygget i bagagesedlen til at holde styr på kufferter. Systemet er indstillet til Ingeniørens Produktpris 2014.

12. nov 2014 2